Forskernes 5 grunde til at bekæmpe ulighed

En gruppe topforskere har undersøgt, hvad høj ulighed betyder for et samfund og giver 5 gode grunde til at bekæmpe uligheden. Og så er de glade for Danmark!
”Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”, skrev Grundtvig engang. Selvom det næppe er de gamle præstetanker, der fylder i hovederne på nogle af verdens førende tænkere, er flere og flere af dem begyndt at indse det, vi har vidst i Danmark længe: At ulighed er rigtig skidt for et samfund.

På World Economic Forums blog giver de tre forskere Kate Pickett fra University of New York, Richard Wilkinson fra University of Nottingham og Roberto de Vogli fra University of California Davis fem grunde til at bekæmpe ulighed i et samfund.

1: Sundhed:
For det første nævner de tre forskere sundhed som et vigtigt argument for at bekæmpe ulighed. Både rige og fattige lever nemlig kortere, og flere småbørn dør i lande med stor ulighed. Desuden er der flere psykisk syge, alkoholikere, narkomaner og svært overvægtige i lande med stor økonomisk og social ulighed.

2: Bedre menneskelige relationer
De tre forskere peger på, at mennesker i lande med stor ulighed stoler mindre på hinanden. Samtidig er ligestillingen mellem mænd og kvinder dårligere, hvis der er stor ulighed, og endelig har lande med stor ulighed flere tyverier, indbrud, vold og mord.

3: Flere børn får en fair chance i livet
Børn i lande, hvor der er kort mellem rig og fattig, trives bedre. Og de klarer sig bedre i skolen. Når uligheden i et land stiger, er der færre børn, der får en uddannelse, og flere bliver forældre meget tidligt, siger de tre forskere. Til gengæld betyder øget lighed, at det er lettere at bryde den negative sociale arv. Lige lande er ifølge de tre forskere mere innovative, fordi de kvikke hoveder får en chance for at uddanne sig uanset, om deres forældre kan betale for en uddannelse eller ej.

4: Økonomien får det bedre
De tre forskere peger på, at stor økonomisk ulighed har en stop-and-go-effekt på økonomien, hvor man oplever perioder med høje vækstrater for så at opleve en krise, hvor korthuset falder sammen. Det giver på den lange bane en lavere vækst (og dermed lavere velstand) end en stabil vækst i økonomien. Faktisk så meget, at den internationale valutafond IMF har udtalt, at bekæmpelse af ulighed og sikring af en stabil økonomi er ”to sider af samme sag”. Hvis man vil undgå en ny finanskrise, skal øget lighed stå øverst på den økonomiske recept.

5: Økonomien bliver mere bæredygtig
Ulighed fører til et uhæmmet forbrug af statussymboler. Det er i det lange løb en dårlig idé både for økonomien og for vores klode. Derimod har lande med høj lighed en tendens til at bruge flere penge på fælles goder; de er bedre til at genbruge og mere solidariske med verdens fattige. Og så er lande med høj lighed generelt mere fredelige.

De tre forskere nævner de nordiske lande som foregangslande, når det handler om at få meget ud af en lav ulighed. Man kan frygte for, hvad der vil ske med uligheden, hvis regeringens skattereform ender som sådan nogle plejer at gøre, når Lars Løkke sidder for bordenden: Med skattesænkninger til de rigeste og øget ulighed til os andre.

For som de tre forskere peger på, så er uligheden ikke bare et spørgsmål om, hvor mange penge, vi hver især har mellem hænderne. Det er et spørgsmål om, hvor velfungerende, vores samfund er.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook