Kan man stole på forskning, der er finansieret af brancher, der har interesser i et bestemt resultat?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at Information har afdækket, hvordan en forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, som de selv havde været med til at betale.

Nu viser en intern undersøgelse fra Aarhus Universitet, at der ikke er tale om en enkeltstående sag

Universitet endte med at trække rapporten tilbage, fordi den ikke levede op til universitetets “standarder for armslængde og uafhængig forskning”.

Nu viser en intern undersøgelse fra Aarhus Universitet, at der ikke er tale om en enkeltstående sag. I hele 34 ud af 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har fået ekstern finansiering til i de seneste fem år, er der fundet fejl og mangler.

Det oplyser universitet i en meddelelse, skriver Information.
 

Alvorlige mangler i tre rapporter - fejl i over halvdelen

Ifølge Aarhus Universitet består fejlene eksempelvis i, at den eksterne finansiering af rapporterne ikke har været nævnt “tilstrækkeligt” og at eksterne medforfattere, der bidrag til rapporterne, ikke har været “tydeligt nok deklareret”.

I det fleste tilfælde mener universitet, at der er tale om mindre fejl, men i tre rapporter anerkender man, at der tale om “alvorlige mangler”, fordi de eksterne forfattere og den eksterne finansiering slet ikke fremgår rapporterne.

På trods af det, giver den nye undersøgelse, som viser fejl og mangler i en lang række rapporter, ikke anledning til at trække yderligere rapporter tilbage, lyder det fra universitetets ledelse.

Man kan sige, at det afslører, at der er alt for mange fejl eller mangler

Af de tre alvorligt mangelfulde rapporter, handler to af dem om oksekød og den tredje om konventionelt kvægfoder. Landbrug og Fødevarer eller organisationer, der er tilknyttet Landbrug og Fødevarer, har været involveret i alle tre rapporter.

“Man kan sige, at det afslører, at der er alt for mange fejl eller mangler. Når vi nu har opdaget det og dokumenteret, at det er sådan, så skal der rettes op. Det er mit fokus,” siger prodekan på universitet Kurt Nielsen i et interview med Information.
 

Minister: Offentligheden skal vide, hvem der betaler 

Aarhus Universitets interne undersøgelse viser, hvor vigtigt det er at få afdækket universitetets eksterne forskningssamarbejder, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Men det er også vigtigt, at offentligheden ved, hvem der betaler for forskningen

“Det er helt afgørende, at vi kan stole på den forskning, der kommer ud af universiteterne. Jeg hæfter mig ved, at de faglige konklusioner står ved magt i alle de rapporter, som Aarhus Universitet har undersøgt,” siger hun til Information og fortsætter: 

“Men det er også vigtigt, at offentligheden ved, hvem der betaler for forskningen, og om andre har været inde over den. Derfor er jeg tilfreds med, at Aarhus Universitet nu fremlægger konklusionerne af deres undersøgelse for at skabe gennemsigtighed.” 

Enhedslisten vil have whistleblower-ordning

Knap halvdelen af alle de danske forskningsmidler på universiteterne kommer fra private kilder, herunder fonde. I alt modtog forskerne på universiteterne 2,9 milliarder kroner i 2018 fra private kilder, viser tal fra Danske Universiteter.

På baggrund af universitets undersøgelse, ønsker Enhedslisten, at man oprette en whistleblower-ordning, så forskere anonymt kan henvende sig til et nævn, hvis de oplever, at nogen udefra forsøger at påvirke deres forskning.