Socialdemokratiet meldte onsdag aften ud, at partiet vil fortsætte den parlamentariske praksis med at stemme for finansloven, når den på næste fredag skal til tredjebehandling og sidste afstemning i Folketinget. Gruppeformand Henrik Sass Larsen slog over for Jyllands-Posten fast, at Socialdemokratiet ”altid, altid stemmer for tredjebehandlingen af finansloven”.

Traditionen med, at de såkaldte ”ansvarlige partier” stemmer for den samlede finanslov – et fænomen som den nu afdøde professor i statskundskab Erik Rasmussen har døbt ’finanslovsnormen’ – er en tradition som, med få undtagelser, har været praktiseret siden 1921. Ud over Socialdemokratiet, har også Radikale Venstre tilkendegivet, at partiet i år vil følge normen og stemme ja til finansloven.

Men hvad er egentlig grunden til, at Socialdemokratiet på forhånd melder ud, at partiet vil støtte finansloven? Og tager det ikke brodden ud af de politiske diskussioner, hvis regeringen kan regne med at få sin politik stemt igennem, uanset om den selv har forhandlet et flertal på plads? Netavisen Pio har spurgt Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht om baggrunden for partiets udmelding.

Støtter finansloven – ikke finanslovsaftalen
Benny Engelbrecht gør opmærksom på, at det er vigtigt at skelne mellem finansloven og så finanslovsaftalen. Og at Socialdemokratiets tilsagn om at stemme for den samlede finanslov ikke er ensbetydende med, at man også vil hjælpe regeringen med at få finanslovsaftalen igennem:

”Finansloven og finanslovsaftalen er ikke det samme. Finansloven består i runde tal af 700 milliarder kroner, mens finanslovsaftalen kun består af 3,5 milliarder kroner. Resten af de 700 milliarder kroner sætter ingen spørgsmålstegn ved. Finanslovsaftalen er altså en meget lille del af den samlede finanslov.”

Og selvom Socialdemokratiet altså kan være uenig i selve finanslovsaftalen, så er det fortsat vigtigt at Danmark får en finanslov, så samfundet kan fungere, forklarer Benny Engelbrecht:

”En meget stor del af finansloven er faste forpligtigelser, for eksempel udbetaling af pensioner og løn til offentligt ansatte. Og meget af det er også bundet af brede forlig, for eksempel satspuljen og forskningsreserven. Det ville være underligt, hvis vi først lavede forlig og derefter står i den anden ende og ikke vil støtte den endelige finanslov”.

Finanslovsaftalen indarbejdes i finansloven på den måde, at finansministeren stiller en række ændringsforslag til det 3.346-siders lange ”Forslag til finanslov for finansåret 2018”, som regeringen præsenterede tilbage i august. Men Benny Engelbrecht forklarer, at Socialdemokratiet ikke har lovet noget om at stemme for alle regeringens ændringsforslag.

Vil have nedskæringer på erhvervsskoler taget af bordet
Det betyder også, at de politiske diskussioner i forbindelse med tredjebehandlingen ikke er aflyst. Ud over regeringens egne ændringsforslag skal der nemlig også stemmes om en række ændringsforslag, der er stillet af oppositionen. I forbindelse med sidste års finanslov blev der stemt om i alt 76 ændringsforslag ved tredjebehandlingen.

Efter at Folketinget har stemt om alle ændringsforslagene, stemmes der om den samlede finanslov – og det er først når vi når frem til denne sidste afstemning, at Socialdemokratiet på forhånd har tilkendegivet, at det vil støtte finansloven. Så har regeringen ikke sit flertal på plads, risikerer den at blive nedstemt undervejs, så oppositionen får vedtaget sine ændringsforslag – eller at der er nogle af regeringens egne ændringsforslag, som ikke vedtages.

”Når vi ikke er med i finanslovsaftalen, så stiller vi vores egne ændringsforslag til tredjebehandlingen. På den måde demonstrerer vi, hvad vi ville have gjort anderledes, hvis det var os, som bestemte. Men vi siger så også, at når vi har stemt om alle ændringsforslagene, og der ligger en endelig finanslov, så stemmer vi for”, forklarer Benny Engelbrecht.

De samlede ændringsforslag ligger først klar i begyndelsen af næste uge. Men over for Netavisen Pio kan den socialdemokratiske ordfører allerede nu løfte sløret for et af de kommende ændringsforslag:

”Et af de ændringsforslag, vi kommer til at stille, handler om at neutralisere besparelserne på erhvervsskolerne. Det håber jeg selvfølgelig, at vi kan få støtte til fra hele oppositionen”, lyder det fra den socialdemokratiske ordfører.

’Finanslovsnormen’ blev brudt i 1980’erne
Den såkaldte ’finanslovsnorm’ blev etableret helt tilbage i 1921. Her besluttede Socialdemokratiet at stemme for ved tredjebehandlingen af finansloven, selvom partiet var imod dele af indholdet. Dermed var der etableret en norm mellem de fire gamle, ’ansvarlige’ partier – Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og Konservative Folkeparti.

Siden er traditionen kun blevet brudt ganske få gange: Af Konservative Folkeparti (1925, 1929 og 1976), af Venstre (1925) og af Socialdemokratiet ved flere lejligheder i perioden 1983-91 under den borgerlige Schlüter-regering.

I 1983 afviste Socialdemokratiet at stemme for ved tredjebehandlingen med henvisning til, at regeringen ikke havde styr på sit eget parlamentariske grundlag, nemlig Fremskridtspartiet. Poul Schlüter valgte som konsekvens af udskrive valg, et valg der gav hans Konservative Folkeparti en historisk fremgang på 16 mandater til i alt 42 mandater, mens Socialdemokratiet tabte 3 mandater.

Socialdemokratiet fortsatte dog op gennem 80’erne med at undlade at støtte finansloven. Ved tredjebehandlingen i både 1984, 1988 og 1991 stemte partiet blankt, og i 1989 stemte man igen imod finansloven. Denne gang udløste det dog ikke et folketingsvalg, idet regeringen her havde sit flertal på plads med Fremskridtspartiet.

’Finanslovsnormen’ blev dog genetableret under Nyrup-regeringen i 90’erne, hvor Venstre og Konservative stemte for regeringens finanslove, ligesom Socialdemokratiet op gennem nullerne stemte for Fogh-regeringens finanslove ved tredjebehandlingen.

Sidste gang ’finanslovsnormen’ var på prøve var i 2010, hvor et enkelt medlem af Venstre, Marion Pedersen, pludselig truede med at stemme imod finansloven, fordi hun var uenig i en ændring af skrotgrænsen for biler. Også den gang meldte Socialdemokratiet ud, at man ville stemme for finansloven ved tredjebehandlingen: ”Ved den endelige vedtagelse af finansloven stemmer Socialdemokraterne for,” lød det dengang fra Henrik Sass Larsen.