Henter indhold

10. maj 2018

Annonce:
Nyheder
Forstå ghettoaftalen på 2 minutter: Derfor jubler lejerne
Med den endelige ghettoaftale slipper lejerne for betale op imod 20 milliarder kroner. Landsbyggefondens penge reserveres til den almene sektor
10. maj 2018

Efter flere måneders intens debat faldt en aftale om finansieringen af indsatsen mod ghettoer og parallelsamfund tirsdag på plads. En debat, der helt har overskygget indholdet af det udspil, som regeringen præsenterede i Mjølnerparken den 1. marts under stor bevågenhed.

Aftalen har vakt stor glæde hos organisationen BL – Danmarks Almene Boliger, som er interesse- og brancheorganisation for cirka 530 almene boligorganisationer. Den betyder nemlig, at truslen om at lejerne kunne miste op imod 20 milliarder kroner fra deres opsparede midler i Landsbyggefonden er taget af bordet:

”Det er helt afgørende, at den enorme ekstraregning til Landsbyggefonden og dermed til lejerne er taget af bordet. Vi er også meget lettede over, at den urealistiske forestilling om et renoveringsstop i resten af den almene sektor er lagt i mølposen. Derfor er der meget stor grund til at rose partierne uden for regeringen for at have stået imod regeringens pres på dette område,” udtaler BL’s administrerende direktør, Bent Madsen.

Landsbyggefondens penge skal dermed kun bruges til at finansiere projekter i de udsatte boligområder såsom renovering, nedrivning, huslejenedsættelser og boligsociale indsatser. I alt 10 milliarder kroner frem til 2026.

Aftale sparer lejerne for op mod 20 milliarder kroner
Den helt store kamp har handlet om, hvorvidt staten skulle fjerne sit tilskud til nybyggeri i den almene sektor i form af den såkaldte ydelsesstøtte. I dag betaler Landsbyggefonden 25 procent af ydelsesstøtten i forbindelse med nybyggeri, mens staten betaler de resterende 75 procent. Men regeringen havde lagt op til, at Landsbyggefonden fremover selv skulle betale for hele ydelsesstøtten.

I regeringens oprindelige ghettoudspil står ydelsesstøtte ikke nævnt med et ord. Men af regeringens udkast til lovforslag, der blev præsenteret få dage senere, fremgik det pludselig, at regeringen ud over de oprindelige 12 milliarder også ville tage penge Landsbyggefonden via ydelsesstøtte. Endda med tilbagevirkende kraft fra 2007.

”Det foreslås på den baggrund, at Landsbyggefonden overtager statens andel af ydelsesstøtten til finansiering af nybyggeri af almene boliger og friplejeboliger, således at Landsbyggefonden betaler 100 pct. af ydelsesstøtten fra 2019 til 2026 samt statens andel af udgifter til ydelsesstøtte for tilsagnsårgangene 2007-2014.”

Baggrunden var ifølge regeringen, at der var store opsparede midler i Landsbyggefonden. Penge, som ville være gået direkte fra Landsbyggefonden og ned i statskassen. Regeringen lagde op til, at ordningen skulle fortsætte helt frem til 2045, hvilket ifølge regeringen ville koste Landsbyggefonden 13 milliarder kroner.

Men ifølge et høringssvar fra BL – Almene Boliger ville prisen snarere være 20 milliarder kroner. Det skyldes, at BL – Almene Boliger mener, at regeringen har undervurderet omfanget at nybyggeri frem mod 2045:

”Regningen fortsætter med at stige, og frem til 2045 opgør regeringen den til 13 mia.kr., men det er øjensynlig under forudsætning af, at der kun bygges ca. 3.000 boliger om året fremover. De historiske tal viser et byggeri på ca. 5.000 boliger, og det kan således ikke udelukkes, at ekstraregningen bliver på 20 mia.kr. eller 20.000 kr. pr. person, der bor i almene boliger,” står der i høringssvaret.

Boligorganisationerne mente, at det ville resultere i huslejestigninger. Og de fik opbakning fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. ”Jeg synes faktisk, det er et rigtig fint princip, at når der skal bygges nye almene boliger i Danmark, giver vi alle sammen et bidrag dertil,” lød det eksempelvis fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen under en spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketinget 20. marts 2018.

I tirsdagens aftale hedder det imidlertid, at forligspartierne ”er enige om, at Landsbyggefondens hidtidige finansiering af 25 pct. af ydelsesstøtten fortsætter uændret.” Det betyder med andre ord, at Landsbyggefonden – og dermed lejerne – ikke skal betale ekstra via ydelsesstøtten. De op mod 20 milliarder kroner, Landsbyggefonden stod til at skulle aflevere, blev med andre ord forvandlet til et rundt 0.

Lejerne skal ikke betale for børnehaver
Regeringens oprindelige forslag ville have betydet, at penge fra Landsbyggefonden skulle bruges på at betale for initiativer i regeringens udspil, som ikke har noget med den almene sektor at gøre. Eksempelvis forslaget om, at det skal være obligatorisk for børn i udsatte boligområder at komme i daginstitution. Også det forslag skulle lejerne betale for.

Også her vendte Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sig imod regeringens planer: ”Vi har en samfundsmæssig opgave i at sikre, at der er flere børn der kommer i daginstitution. Men hvorfor er det landets lejere, der skal betale en udgift, der burde pålægges os alle sammen?,” lød det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen under spørgetimen med statsministeren 10. april.

I den endelige aftale er det besluttet, at pengene ikke skal tages fra Landsbyggefonden. I stedet skal pengene findes ved at ændre reglerne for jobrotation for blandt andet særlige grupper med videregående uddannelse samt gennem midler fra satspuljen. Det drejer sig ifølge aftalen om 30 millioner kroner i 2018, 320 millioner kroner i 2019, 340 millioner kroner i 2020 og 230 millioner kroner i 2021 og frem – i alt godt 2 milliarder kroner fra 2018 til 2026.

Intet loft over penge til renovering
En anden central diskussion har gået på, hvor stor en andel af Landsbyggefonden midler som skulle bruges på renovering i de udsatte boligområder.

Regeringen havde oprindelig spillet ud med, at 12 ud af en samlet ramme på 21 milliarder kroner skule bruges i de udsatte boligområder frem til 2026. Dermed ville kun 9 milliarder kroner være til rådighed til de øvrige almene boligområder, som altså rummer de mange hundredetusinder af dansker, som bor i en almen bolig, der ikke er ghetto klassificeret.. Og det var ifølge boligorganisationerne slet ikke nok til at følge med efterspørgslen blandt de almene boligforeninger.

I den endelige aftale er der lagt op til, at der bruges 10 milliarder kroner på renovering i de udsatte boligområder frem til 2026. Samtidig sættes der ikke nogen samlet ramme for, hvor mange penge der kan bruges, og dermed er der ikke lagt noget loft over hvor mange penge der kan bruges i den resterende del af den almene sektor. Det skal først forhandles i 2019.

Ud af de 10 milliarder der er afsat til udsatte områder, er den største post renovering. Her afsattes der 830 millioner kroner årligt fra 2021 til 2026, i alt knap 5 milliarder kroner. Derudover er afsat i alt 3 milliarder kroner til boligsociale indsatser samt godt én milliard kroner til bedre infrastruktur. Den resterende lille milliard kroner skal blandet andet bruges på nedrivning.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO