1,2, 1,7 eller 2,3 milliarder kroner? Hvor mange ekstra penge til velfærd får kommunerne egentlig i 2019 som følge af den økonomiaftale, der blev indgået mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) torsdag?

Det seneste døgn er milliarderne røget gennem luften, og alt afhængig af om man spørger i Finansministeriet, hos KL eller blandt fagforbundene, så bruges der forskellige tal.

De største milliardbeløb finder man hos regeringen, som mener aftalen løfter velfærden med 2,3 milliarder kroner. Hos fagforbundene mener man imidlertid kun, at der er tale om et løft på 1,2 milliarder kroner. Kommunerne ligger midt imellem, her mener man, at løftet er på 1,7 milliarder kroner.

Men hvordan kan der være så mange forskellige opfattelser af, hvordan den samme aftale skal udlægges? Netavisen Pio giver dig her en hurtig guide til at forstå tallene:
Regeringen: 2,3 milliarder til borgernær velfærd

Regeringen skriver i sin pressemeddelelse, at ”Regeringen og KL er således enige om, at den borgernære kernevelfærd i kommunerne løftes med i alt 2,3 mia. kr. i 2019.”

Med gårsdagens aftale blev det besluttet, at kommunernes serviceramme, de penge, der kan bruges på velfærd, løftes med 1,7 milliarder kroner. Derudover mener Finansministeriet, den ”borgernære kernevelfærd” løftes med yderligere 600 millioner kroner.

De 500 millioner kroner kommer fra frigjorte midler fra det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, mens 100 millioner frigøres ved konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice, målrettes til borgernær velfærd.

Dermed når man altså samlet set op på 1,7 + 0,5 + 0,1 = 2,3 milliarder kroner.
Kommunerne: 1,7 milliarder mere i serviceramme til velfærd

KL skrev i går på sin hjemmeside, at ”Aftalen indebærer et nødvendigt løft på serviceudgifterne på 1,7 mia. kr. til at imødegå det demografiske pres.”

KL og Finansministeriet er altså enige om løftet på de 1,7 milliarder kroner. Når KL ikke taler om 2,3 milliarder, så skyldes det, at de resterende 600 millioner kroner som ”frigøres” er penge, som kommunerne allerede har i dag.

Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet betyder, at kommunerne hvert år skal spare penge. Nogle af pengene går til staten, mens nogle af pengene ryger tilbage til kommunerne. Reelt er de 500 millioner derfor bare udtryk for, at kommunerne får nogle af deres egne penge tilbage.

Dermed når man altså samlet set op på 1,7 milliarder kroner.
Fagforbund: Kun 1,2 milliarder kroner mere i forhold til sidste år

Endelig er en række fagforbund som FOA og BUPL ude at pege på, at der faktisk kun er tale om 1,2 milliarder kroner ekstra til velfærd i 2019 i forhold til 2018. For ganske vist løftes servicerammen med 1,7 milliarder kroner. Men regeringens udspil indeholdt allerede en nedskæring på 0,5 milliarder kroner.

”Først har regeringen taget 0,5 milliarder fra kommunerne gennem regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram, dernæst har de fået 1,7 mia.kr. Og så får kommunerne "lov til at beholde" resten af de 0,5 mia.kr. fra deres egne effektiviseringer. Ifølge vores beregninger betyder det, at kommunerne reelt får tilført 1,2 milliarder kroner," forklarer Kasper Manniche, cheføkonom i FOA.

Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet opkræver i alt én milliard kroner hos kommunerne. Den halve milliard kroner får kommunerne tilbage, mens den anden halve milliard altså er fjernet allerede før forhandlingerne gik i gang.

Dermed når man altså samlet set frem til 1,7 – 0,5 = 1,2 milliarder kroner.