Forstår chefredaktøren egentlig, hvad almene boliger kan?

Chefredaktør Niels Jespersen forholder sig i en leder til vores kronik i Politiken 'København er ved at knække ryggen, mens politikerne diskuterer parkeringspladser og ladcykler'. 

Det er vi glade for, for vores formål er at få rejst en helt nødvendig debat om den stigende ulighed i byen, og det massive sociale tryk en række almene boligafdelinger er udsat for. 

Et tryk så voldsomt at nogle afdelinger er ved at knække, og som i al væsentlighed skyldes, at det kun er de almene, der løfter et socialt ansvar i København, og gennem den kommunale sociale anvisning huser de mest sårbare og udsatte.

Byens udvikling, hvor private udlejningsboliger er det dominerende nybyggeri, betyder samtidig at det bliver stadig sværere for lav- og mellemindkomstgrupper at få plads i København.

Vi er som sagt glade for at Netavisen Pio forholder sig til den udfordring og anerkender vores diagnose. 

Til gengæld er vi noget usikre på om chefredaktøren helt forstår hvad almene boliger kan, når han nærmest afviser at hæve rammen for alment nybyggeri, så der kan bygges mere, og samtidig taler for at slippe markedet helt frit, og bare bygge løs.

Den almene bevægelses historie handler om mennesker, som er gået sammen og har organiseret sig, for at bygge gode, sunde boliger til arbejderne. Som modstykke til de sundhedsskadelige (private) lejekaserner i brokvartererne.

Læs også:Færre parallelsamfund: Københavnsk boligområde kæmper sig af omstridt liste

Således også AKB – Arbejdernes Kooperative Byggeforening, Vi er fra 1913, hvor de første boliger i Sydhavnen blev bygget. 

Sydhavnen blev i øvrigt bygget af AKB frem til 50'erne. Gode, sunde boliger, som blev kaldt arbejderklassens Hellerup. 

Til dels fordi standarden var høj, men også fordi det altså var dyrere end brokvarterernes lejekaserner. 

I dag er vores boliger i Sydhavnen nogle af byens billigste. Fordi almene boliger bliver relativt billigere gennem årene. 

Mere end et fromt håb

Vi er non-profit, og huslejen skal dække hvad det koster at bo og holde bygninger – og ikke andet.

Afkast til ejer, og de markedsbestemte huslejestigninger har vi ikke. Derfor er det ikke et ”fromt håb”, at almene boliger bliver relativt billigere gennem årene. Det er fakta.

De almene boliger, der bygges i dag, er byens billige boliger om en eller to generationer.

Netavisen Pios chefredaktør mener også, at forslaget om at hæve maximumsbeløbet for almene boliger, så der igen kan bygges alment i København, vil gøre boligerne dyrere. 

Læs også:Boligkrisen i København er både venstrefløjens og højrefløjens skyld

Det er ubestrideligt korrekt. Men nyopførte almene boliger vil stadig være cirka 40 procent billigere end tilsvarende nye private lejeboliger, og – vigtigst at alt, være betalbare også for 3F´eren, HK´eren, pædagogen og kunstneren.

Og de grupper skal der, efter vores mening, også være plads til i fremtidens København.

En del af samfundets sociale sammenhængskraft

Den boligpolitiske debat om Københavns udvikling kan ofte ende i at almene boliger reduceres til en mekanisme man kan diskutere om der skal bygges mere eller mindre af, og dermed reduceres det almene menneske til en fremmed figur i byen.

Men almene boliger er mere end gode, sunde hjem for almindelige mennesker. De er også en del af samfundets mangfoldige og sociale sammenhængskraft. 

Den almene boligbevægelse bygger på en tradition af små lokaldemokratier, der ofte blander sig i byen både fysisk, socialt og kulturelt. 

I den almene boligsektor har man mulighed for at koncentrere sig om andet end friværdi

Vi vil noget med byen på et non-profit, værdibaseret og socialt ansvarligt grundlag. Vi skaber liv mellem vores huse og inviterer den omkringliggende by ind. 

For i den almene boligsektor har man mulighed for at koncentrere sig om andet end friværdi. Når man bor alment, lever man socialt og vil skabe bedre muligheder for den lokale velfærd. 

Fællesskabet er vores friværdi. Vi er naboer, og vi vil hinanden uden spekulationer - det er den særlige værdi i at bo alment, og det er det vi kan give byen. 

Den almene boligsektor er baseret på, at alle kan bruge de fælles ressourcer, men ingen kan sælge dem - den er en fælled. 

På den måde er det almene vigtigt for byen, og et rigtig velegnet redskab i en by, som ellers præges af et stadig mere profitdrevet boligmarked.

Og samtidig stiller vi gode, sunde boliger til rådighed for alle slags mennesker….

Stigende ulighed

Vi ser en udvikling i København, hvor uligheden stiger, boligmarkedet lukker sig, og mennesker med sociale udfordringer skubbes sammen i nogle (få) bestemte almene boligafdelinger.

Vi foreslår at der bygges og transformeres (meget) mere alment. 

Dels for at sikre betalbare boliger til lav- og mellemindkomster, give flere mulighed for at være med i vores lokale fællesskaber, men også for at sikre, at der er boliger til mennesker med sociale udfordringer om 10, 20 og 30 år i København. 

Samtidig ønsker vi mere målrettede sociale indsatser, eksempelvis i form af sociale viceværter, i de socialt udsatte afdelinger.

Læs også:Københavnsk prestigebyggeri fyldt med mangler: "Der er brug for at blive ryddet op”

Vi ser gerne, at også private boligformer tager et socialt ansvar, og giver plads til eksempelvis mennesker med psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. 

Det kræver dog lovhjemmel til, at kommunerne kan stille krav om det. For frivilligt tror vi ikke det sker…

Det er selvfølgelig nok et greb – at stille krav til private boformer om at tage socialt ansvar, som Netavisen Pios chefredaktør vil kalde for ”planøkonomi”. 

Det er i hvert fald betegnelsen for vores forslag om at reservere de(få) kommunale grunde til alment byggeri.

Byudvikling handler om de næste generationer

At samfundet – de demokratisk valgte, regulerer, griber ind i og sætte rammer for markedet, er vel den måde det danske (velfærds) samfund er opbygget siden 2. verdenskrig. 

Det Danmark vi kender og holder af. 

Den model synes vi er naturlig at bruge, når byen skal udvikles til de næste generationer. Og byudvikling er netop et spørgsmål om at se 10, 20 og 30 år ud i fremtiden. 

Det der bygges nu, skaber den by, der er om en generation eller to. Derfor er det nødvendigt at sætte fart på byggeriet af almene boliger nu.