Forsvar eller pension? Vi kan begge dele

”Skal vi bruge overholdbarheden på at gå tidligere på pension eller på at øge vores forsvarsudgifter? Altså, vi kan i hvert fald ikke gøre begge dele”, lød det i november fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Nogenlunde ens lød det kort tid efter fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og i januar kom De Radikales formand, Martin Lidegaard, grundlæggende med samme budskab.

Deres budskab er: Vi har ikke råd til både at styrke forsvaret og lempe pensionsalderen.

Det er bare ikke rigtigt.

Det, de burde sige, er: ”Vi vil ikke prioritere at lempe pensionsalderen.”

En midlertidig udgift

Når man sammenholder finansieringen af forsvaret med finansieringen af at lempe pensionsalderen, blander man tidshorisonterne godt og grundigt sammen.

Hvis vi starter med forsvaret, så lever Danmark op til NATO’s mål om at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret. Og vi har planer om at leve op til målet fremover.

Desværre har vi i mange år underfinansieret forsvaret. Derfor er der behov for, at vi i en – måske længere - periode øger udgifterne til mere end to procent af BNP for at få forsvaret op i gear.

Det vælter ind med penge i statskassen

Bemærk dog, at dette er en midlertidig udgift. En stor midlertidig udgift, men dog en midlertidig udgift, der skal afholdes de kommende måske ti til 20 år. Som det er nu, er der ikke krav om, at vi mere permanent skal højere op.

Heldigvis har vi råd. Det vælter ind med penge i statskassen, og der er plads til at bruge af råderummet uden at skulle skære i velfærden. Der er tilmed formentlig endnu en opjustering af råderummet på vej.

Vi kan altså betale regningen via råderummet. Hvis den midlertidige udgift bliver uhørt stor og langstrakt, kan vi måske kun lige klare det, men som det ser ud nu, er der altså penge til det.

Om 20 år

I modsætning til forsvarsudgifterne vil en lempelse af pensionsalderen tidligst træde i kraft i 2045 – altså om 20 år. Det vil sige, at hvis man vil finansiere det, kan man finansiere det via holdbarheden.

Den finanspolitiske holdbarhed er det tal, der fortæller, om vi kan opretholde det nuværende velfærdssamfund med de nuværende skatter og afgifter, eller om vi kommer i problemer.

Skal vi bruge penge på forsvar nu og på pension om 20 år?

Både Finansministeriet og de økonomiske vismænd beregner, at vi har rigeligt med penge til at opretholde velfærdssamfundet i fremtiden – selv hvis vi lemper pensionsalderen efter Pensionskommissionens anbefalinger.

Lidegaard, Lund Poulsen og Løkke får det til at lyde som et valg

I virkeligheden er spørgsmålet nærmere om vi har råd til at lade være med at lempe pensionsalderen. Hvis vi mister den folkelige opbakning til fortsatte stigninger i pensionsalderen, så vil det muligvis få politikerne til helt at droppe stigende pensionsalder, hvilket vil blive endnu dyrere.                                                                                          

Forsvar eller pension. Lidegaard, Lund Poulsen og Løkke får det til at lyde som et valg. Men spørgsmålet bør mere rettelig lyde: Skal vi bruge penge på forsvar nu og på pension om 20 år?

Og der er svaret: Ja, for det har vi råd til.