Her sad hans animatorer og studerede dyrene for at fange de helt korrekte bevægelser og udtryk, og det i en sådan grad, at da filmen fik premiere i 1942, så var reaktionen den, at man da lige så godt kunne se en rigtig film med dyr.
Faktisk fik Bambi ikke nogen god modtagelse, og i starten tabte den penge, fordi krigen hærgede, og Disney derfor ikke kunne nyde godt af de penge, som den kunne tjene ind i Europa.
Men det var nu ikke så usædvanligt, at Walt Disneys film blev lidt af et flop, hvis altså ikke lige de blev et massivt hit.
Alt det og mere til kan man læse om i Karsten Jørgensens bog: ’Walt Disney. Tegnefilmens ukronede konge - en biografi’, der lige er udkommet på det smalle forlag, Brilleuglen.
Walt Disneys biografi er omfattende og notorisk spændende, og selvom de fleste kender til hans ufatteligt store værkliste, så er det i grunden overraskende sådan at se det hele omtalt på en gang, og i Karsten Jørgensens tilgang endda sat kronologisk op.
På mange måder former Walt Disney selv sin biografiske drømmefortælling, som en af datidens andre store amerikanske mytologi-skabere: Laura Ingalls Wilder, der sammen med sin datter skrev bøgerne om ’Det lille hus på prærien’.
Walt Disney og hans familie flyttede fra hans fødeby Chicago til den lille by, Marceline i Missouri, da Walt var fire år.
Alt dette, og mere til, kan man læse om i Karsten Jørgensens bog, der er meget letlæselig og notorisk underholdende
Selvom de kun blev i byen i få år, blev Walts barndomserindringer om denne tid til det bærende og evigt tilbagevendende fikspunkt for ham, når han forestillede sig det ideale Amerika.
Det var i disse, erindringens idylliske omgivelser, hvor forholdet til naturen og dyrene, der i Walts univers fik personligheder og den charme, som var med til at gøre ham til tidens største romantiske tegner, at hele hans idé om det særligt ‘Disney’ske’ kom i stand.
At det var en mytologi, både for Laura Ingalls Wilder og Walt Disney, der begge pynter på historien, og helt udelader de faktuelle genstridigheder og de barske vilkår, som de var udsat for, er meget afgørende for at forstå, hvorledes deres produktioner senere er skrevet ind i Amerikas forestilling om sig selv som nation.
Alt dette, og mere til, kan man læse om i Karsten Jørgensens bog, der er meget letlæselig og notorisk underholdende.
Både dynamikken mellem Walt og hans bror, Roy, er spændende at få et mere indgående kendskab til, ligesom historien om Walts og Ub Iwerks opfindelse af Mickey Mouse-figuren i 1928, der kickstarter hele eventyret om firmaet Disney, er både interessant og oplysende.
Det er langt fra dværgene i ’Snehvide’, til Stampe i ’Bambi’ og Peter Pan eller Mary Popppins
Walt Disney og hans brors kamp for at slå igennem var ikke bare en kontinuerlig opstigen til stjernerne, men derimod en kringlet vej, med mange bump og forhindringer.
Det måske mest interessante og overraskende, for mig i hvert fald, er hvor vanskeligt det har været for Walt og Co. at gøre de mange film og figurer levende, så de ikke bare ligner hinanden.
Det er utroligt, hvorledes hver figur på en måde var en ny udfordring, der skulle håndteres på sine egne præmisser. Det er langt fra dværgene i ’Snehvide’, til Stampe i ’Bambi’ og Peter Pan eller Mary Popppins.
I sine sidste leveår blev Walt Disney, der ellers tidligere var kendt for sin nærmest maniske måde at være med i alle produktionernes processer, mere og mere fraværende på drømmefabrikken, samtidig med at han viede al sin tid med at opbygge Disneyland, og lige før sin død, forårsaget af lungekræft, opbyggelsen af endnu et Disneyland i Florida.
Det var med denne vision, at Walt Disney fik sine inderste drømme om et sted, der var under konstant udvikling, og hvor alting var nedskaleret til en verden i børnehøjde, der var sentimental og venlig, indfriet.
Walt kunne ikke forstå deres krav om at få etableret en fagforening
Efter hans død blev han ophøjet til hele landets ikon, og man snakkede om, at Walt Disney havde genskabt landets historie.
Og netop dette, at hans sentimentale film om livet i de små landsbyer, samt hans vildt populære tv-serie om Davy Crockett, lignede på mange måder den klassiske fortælling som et Amerika, hvor mænd skaber deres tilværelse, og hvor indianernes udryddelse blot var et nærmest eventyrligt intermezzo, før den amerikanske drøm blev allemandseje.
Denne mytologi afspejlede sig også, dengang hans stab af medarbejdere strejkede for at få deres vilkår forbedret.
Walt kunne ikke forstå deres krav om at få etableret en fagforening, og desuden hadede han kommunismen, og deltog selv aktivt i jagten på disse, under Hollywoods forfærdelige år, spækket med fordomme og foregøglet patriotisme.
Walt Disney var særdeles kvalitetsbevidst
Ligesom en anden af tidens store erhvervsgiganter, Henry Ford, mente Walt Disney, at det var en naturlov, at der altid vil være nogle svage, der vil gå under i kampen for tilværelsen, men han måtte til sidst sande, at arbejdernes krav skulle efterkommes.
At betragte Walt Disneys samlede produktion af små tegnefilm, animerede spillefilm og live action spillefilm, samt hans mange dokumentarer om dyr, er intet mindre end betagende.
Walt Disney var særdeles kvalitetsbevidst, og hans arbejde for hele tiden at forny sig selv, og forbedre selve mediet, ligesom hans meget tidlige forståelse af tv’et som medie, er intet mindre end historisk, og det går langt ud over Disney selv.
Karsten Jørgensens biografi er langtfra fyldestgørende. Han gør for eksempel for lidt ud af tegneserierne, og en del bliver der sprunget for let og elegant hen over.
Men det er ikke en akademisk bog, og hvis man leder efter noget, der er mere kritisk, skal man gå udenom denne.
For undertegnede var det en stor fornøjelse at læse bogen, der er godt skrevet, og som på en sær måde giver så mange billeder på nethinden.
Karsten Jørgensen slutter bogen af med en ret unuanceret kritik af Disney-koncernen
For de fleste vil det nok være en overraskelse, hvor meget vi hver især i grunden har set af Walt Disneys omfattende værk.
Og det er netop hvad Karsten Jørgensens bog er så god til at spille på, så man hele tiden erindrer de mest berømte sekvenser fra de mange film, samtidig med, at man lærer så meget mere om hvordan de i grunden blev til.
Karsten Jørgensen slutter bogen af med en ret unuanceret kritik af Disney-koncernen, som han mener har svigtet Walt Disneys krav om kvalitet, frem for reproduktioner og kvantitet.
Det er for ukritisk, og selv mener jeg, at for eksempel filmene om piraten, Jack Sparrow, fuldt ud lever op til hvad en ‘rigtig’ Disney-produktion skal kunne.
Sandheden er nok den, at Walt Disney var et produkt af tiden, der betød så meget for udviklingen af filmen, hvor lyd og farver kom til, og hvor tv blev en ny og udfordrende faktor.
Bogen er simpelthen en fremragende idé til en julegave
Ligesom efterkrigstidens velstand og forbrugerisme også var forudsætningen for et Disney-imperium, med hele fantasiverdener, der senere kunne bredes ud til hele verden.
Bogen er simpelthen en fremragende idé til en julegave til den, der interesserer sig for historie, som elsker Disneys produktioner og som samtidig holder at læse om Amerikas og den moderne verdens tilblivelse i selvsamme årtier.
Tonen er let, men mellem linjerne er der rigeligt stof til selv at være kritisk nok til at læse videre om op på den bagside af Disneys Amerika, som mange senere har påpeget og kritiseret ham for.
Karsten Jørgensen: ’Walt Disney. Tegnefilmens ukronede konge - en biografi’. Illustrereret med fotos i sort/hvid. 372 sider. Forlaget Brilleuglen, 2024.