Fredrik Bajer er den eneste dansker, der har modtaget Nobels fredspris. Han fik den i 1908; allerede af den grund måtte jeg læse bogen om krigsmodstanderen, der gik så meget ondt igennem på slagmarken i 1864. Det var inden han gennemgik forvandlingen til agitator og organisator for fredsbevægelsen. Da hans kloge kone Matilde samtidig er taget under behandling, så har vi to store danskere, som fortjener både en afstøvning og en afstøbning.

Sammen og hver for sig virkede de for ligestilling, kvinderes stemmeret, retfærdig omsætning af stemmer til mandater og som det vigtigste: Voldgift til afgørelse af stridigheder mellem lande, så borte tog krigen.

Perfekt timing fra forlag og forfatter
Historikeren Ole Mortensøns forsøg på at løfte deres eftermæle med en dobbeltbiografi bliver imidlertid ikke stående som to statuer. Det er rigtigt set, at biografien skulle være dobbelt, de havde begge politiske dagsordener, og de var fælles om det meste. Men Mortensøn får dem ikke helt frem, så vi kan mærke dem. I hvert fald hører jeg ikke suset, da Fredrik fik Nobels fredspris i december 1908. Hvem stred for, at han fik den? Det gjorde medlemmer af Folketinget, som anerkendte hans arbejde, selv om de ikke var partifæller, men deltagere i det interparlamentariske arbejde. Og hans kone var den aktive lobbyist, der bearbejde udvalgsformanden, men det står ingen steder. Og hvad sagde Frederik Bajer, da han endelig talte i Oslo ved modtagelse af prisen?

I hvert fald hører jeg ikke suset, da Fredrik fik Nobels fredspris i december 1908

Faktisk kunne forfatter og forlag ikke tidsmæssigt ramme bedre med de to pionerer end netop nu. Danmark er blevet til det mest krigsvillige land i EU, bortset fra Storbritannien, og efter Brexit har vi førstepladsen. Der er et klart gennemsnitligt tilbageskridt for ligestilling og kvinders rettigheder og alle deres argumenter er gangbare i dag, så vi har ventet på, at Fredrik og Matilde skulle dukke op igen og gensvinge deres politiske krabask.

Vi har ventet på, at Fredrik og Matilde skulle dukke op igen og gensvinge deres politiske krabask.

Hånsord gør idealister til utopister
Bogen har en grundig fremstilling af ægtefællernes bidrag til organisering af både danske fredsforeninger og internationale fredsorganisationer samt det danske og internationale arbejde for ligestilling mellem kønnene. Og fra arbejderbevægelsen ved vi, at det organisatoriske arbejde ikke må underkendes. Der skal strukturer til, som kan vogte, værne og videreudvikle folk, ideer og samarbejde. Her var Fredrik Bajer sin samtids største håndværker – og en af de store inspiratorer.

Også i sit eget parti, Venstre, blev Fredrik kanøflet

Undervejs får vi god besked om de hånsord, der altid har gjort idealister til utopister. Kan man ikke sige andet om andre folks ideer end at de ikke lader sig praktisere, ja så er det, hvad der altid sker. Også i sit eget parti, Venstre, blev Fredrik kanøflet, måske fordi hans tid i tinget sluttede 10 år før, De Radikale skilte sig ud fra V i 1905. Lidt sympati havde han dog for sin republikanske holdning, og det er interessant, at den kritiske holdning til kongedømmet i lange tider og i brede kredse gik på, at det kongelige hus levede alt for godt for andre folks penge; først langt inde i samlivet med det konstitutionelle kongedømme gik det op for Venstrefolkene, at det logiske slutmål for kongedømmets svækkelse og demokratiets styrkelse netop var republikken.

Fredsfolkene må i deres grav sammen med andre undre sig over den fart, hvormed folkestyret i dag ekspederer nye krigsmissioner og køber kampfly.

Gjort gerning og fortjent anerkendelse
Forfatteren kommer på tværs i historien fra den enevældige kongemagt og vel frem til første verdenskrig med den danske neutralitet, som også og måske især Fredrik Bajer havde inspireret til. Der er en del svage kapitler, hvor vi kommer for hurtigt omkring og som sagt, ikke tæt nok på. Sidste kapitel om ”Gjort gerning” flugter flot; sammenfatningen bekræfter idealisternes stræben, modgang – og med fredsprisen også den fortjente anerkendelse. Fredsfolkene må i deres grav sammen med andre undre sig over den fart, hvormed folkestyret i dag ekspederer nye krigsmissioner og køber kampfly.

Ole Mortensøn: "Fredrik og Matilde -  Kvindebevægelsens og fredsbevægelsens pionerer". Udkom 2018 på Forlaget Gad. 346 sider.

Poul Smidt, er journalist, jurist, forfatter og medlem af Socialdemokratiet i Rødovre.