Forvirring: Dansk Folkepartis skiftende signaler om topskat

Vi vil under ingen omstændigheder sænke topskatten – med mindre vi altså alligevel godt vil være med til at sænke topskatten. Dansk Folkeparti har siden valget sendt uklare meldinger om topskatten.
Socialdemokraterne efterlyste i weekenden en garanti fra Dansk Folkeparti for, at partiet hverken vil lægge stemmer til højere topskattegrænse eller lavere topskatteprocent. Socialdemokraterne har selv afvist at pille ved topskatten, og hvis Dansk Folkeparti afgiver en lignende erklæring, vil der ikke være flertal for forslaget i Folketinget.

Regeringen ønsker som bekendt at sænke topskatten med fem procentpoint, fra 15 til 10 procent, og det er forventningen, at det vil indgå i regeringens kommende 2025-plan, der skal ligge til grund for blandt andet de kommende skatteforhandlinger.

Når Socialdemokraterne efterlyser en klar garanti fra Dansk Folkeparti, så skyldes det, at det har været svært at få styr på, hvad partiet helt præcist mener om topskatten. Dansk Folkeparti har ganske vist siden valget sidste år løbende gentaget, at partiet ikke er tilhængere af at sænke topskatten.

Men der har været store udsving i, hvor kraftigt partiet betonede sit ’nej’ til lavere topskat, ligesom partiet hver gang har holdt en dør på klem for alligevel at lægge stemmer til. Netavisen Pio har samlet en række af de mest markante udtalelser om topskatten fra siden valget sidste år.

Juni 2015: Skatten skal sænkes i bunden – ikke i toppen
Allerede da Lars Løkke Rasmussen i juni 2015 præsenterede sit regeringsgrundlag, med ambitionen om at sænke topskatten med frem procentpoint, afviste DF-formand Kristian Thulesen Dahl at lægge stemmer til forslaget:

”Der er bestemt ikke indgået forhåndsaftaler om noget, heller ikke topskatten. Dansk Folkeparti er ikke gået til valg på at afskaffe topskatten, tværtimod er vi gået til valg på, at hvis der bliver penge til at lette skatten, så skal det foregå i bunden. Det står vi fast på”, udtalte han dengang i et interview med TV2.

Han understregede også, selvom Løkke har skrevet forslaget ind i sit regeringsgrundlag, så var er langt fra givet, at det vil kunne samle 90 mandater i Folketinget.

December 2015: Samuelsen har fået rigeligt
Efter forliget om finansloven for 2016 fik Dansk Folkeparti på puklen for at have solgt sig selv alt for billigt over for Liberal Alliance. Det fik DF-næstformand Søren Espersen til at lange ud efter Anders Samuelsen, der som bekendt er meget glad for lavere topskat:

”Jeg synes, Anders Samuelsen har fået så rigeligt i forhold til finansloven, så hvis man tror, at man bare kan køre videre, og så kommer topskatten ned i de her forårsforhandlinger, så tager man fejl,” lød det fra Søren Espersen.

Anders Samuelsen mente nu nok, at han kunne få DF med på at sænke topskatten. De ’forårsforhandlinger’, som Espersen hentyder til, blev efterfølgende udskudt til efteråret 2016.

Årsskifte 2015/16: Flygtninge har taget råderum til skattelettelser
Omkring årsskiftet skærpede Kristian Thulesen Dahl tonen i forhold til at sænke topskatten. Flygtningekrisen betød nu, at der manglende penge til ikke bare at sænke topskatten, men til at sænke skatten i det hele taget:

”Jeg kan ikke finde et råderum til skattelettelser. Og den udvikling, vi har set bare det seneste halve år i forhold til flygtninge- og migrantområdet og de omkostninger, der har været der, gør det endnu sværere at få øje på et råderum til skattelettelser”, lød det fra DF-formanden i et interview med TV2.

Thulesen Dahl slog også fast, at ”Der er rigtig mange steder, vi har brug for pengene. Til velfærd blandt andet.”. Men samtidig holdt han en dør åben: ”Man skal aldrig sige aldrig” svarede han på spørgsmålet om, hvorvidt det kunne lykkes at lave en aftale med blå blok om topskatten.

April 2016: Ikke penge til at sænke skatten – brug dem på velfærd
I april kom Kristian Thulesen Dahl så med den hidtil skarpeste afvisning. Her afviste han ikke blot at sænke topskatten, men at sænke skatter i det hele taget: ”Vi vil ikke være med i en skatteaftale om at sænke skatterne, når ikke der er penge til det”, sagde han til DR Nyheder.

Han slog også fast, at ”i det omfang, at der bliver penge til overs, skal de bruges på at styrke velfærden, altså vores sundhedssektor og ældrepleje”. I bedste Kristian Thulesen Dahl-stil holdt han dog alligevel en dør på klem for at sænke skatterne.

Han koblede nemlig nej’et til skattelettelser med den opstramninger i udlændingepolitikken: ”hvis regeringen viderefører den flygtninge- og migrationspolitik, som gør, at de bliver i Danmark og ikke kommer tilbage i deres land, så betyder det, at der ikke er plads til skattelettelser.”

Underforstået, at hvis der strammes yderligere på flygtningepolitikken, så kan DF måske alligevel overveje at bruge penge på at sænke skatten frem for at bruge dem på velfærd

Juni 2016: Vi har ingen ultimative krav og stiller ingen garanti
Kun godt en måned senere, i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat, var tonen dog mildnet en anelse. Nu kunne Thulesen Dahl nemlig godt se for sig, at der kunne skaffes råderum til lavere skat:

”Hvis der på et tidspunkt skulle opstå den situation, at man mener, at der er det råderum. Så synes vi, at det er i bunden ved de lave indkomster, at der er behov for at gøre noget.”, lød det fra Thulesen Dahl.

Adspurgt om, hvorvidt han ville garantere, at Dansk Folkeparti ikke stemmer for lavere skat, svarede DF-formanden meget henholdende:

”Vores ønske er ikke topskattelettelser. Betyder det, at jeg udstikker nogen garanti eller stiller ultimative krav? Nej, det har vi ikke for vane at gøre. Men vi siger krystalklart, hvad vi går ind i forhandlingslokalet med et ønske om. Og det gør vi, for at danskerne kan måle og veje os og vurdere, om de synes vi har gjort vores arbejde ordentligt”.

August 2016: Kan ikke leve med lavere topskat – men måske godt alligevel
Seneste DF-udmelding om topskat kom i fredags (5/8) fra partiets skatteordfører Dennis Flydtkjær. Nu er modstanden mod lavere topskat blevet reduceret til en ”indgangsbøn”, og Flydtkjær understreger, at partiet ”ikke går ind i et forhandlingslokale med ultimative krav”.

Flydtkjær får senere i interviewet sendt signaler, der peger i hvidt forskellige retninger: ”Vi synes ikke, der skal være nogen skattereform. Det har vi ikke råd til. Og når du spørger om der er noget, der gør at vi kan flytte os, så vi kan leve med det, så er mit svar, at der er sådan set ikke noget. Men vi går bare ikke ind til en forhandling og er ultimative.”

Dansk Folkeparti vil altså ikke være ultimative i forhold til krav, partiet ikke kan leve med. Denne noget mystiske formulering fra Flydtkjær bidrager altså ikke ligefrem til klarhed over, hvad Dansk Folkeparti vil med topskatten.


Kommentarer fra Facebook