Fra aktivt arbejdsliv til amputation: Leif mistede benet i en arbejdsulykke – nu hjælper han andre videre

Leif Ladefoged er 68 år gammel - eller det vil sige, det meste af ham er.

For fire år siden fik han nemlig amputeret sit venstre ben fra lige over knæet og ned, og i dag har han en benprotese.

“Lige nu er den et hjælpemiddel, som jeg tager af og på. Den er ikke min bedste ven endnu, men det bliver den forhåbentligt en dag,” fortæller Leif Ladefoged til Netavisen Pio.

Læs også:Nu afgøres det: Er fald i eget hjem under hjemmearbejde en arbejdsskade?

Kigger man Leif Ladefogeds CV igennem, støder man blandt andet på jobs som udsendt soldat i Afghanistan og en tolv år lang stilling som stilladsarbejder på boreplatforme i Nordsøen.

Topbillede

CV’et, der vidner om et arbejdsliv, hvor fysikken altid har haft stor betydning, stopper dog i 2021.

For en nat, da Leif var på arbejde, blev hele hans verden vendt på hovedet. 

Arbejdsulykken

Det var august måned og Leif Ladefogeds første arbejdsdag efter sommerferien.

Arbejdet bestod i at opsætte vejspærringer i forbindelse med renovering af motorvejen mellem Fredericia og Fyn, da Leif Ladefoged befandt sig på en stige for at lave et afspæringskryds på et afkørselsskilt. 

Jeg nåede ikke engang at tænke, før jeg lå på jorden

Det var en opgave, som han aldrig havde prøvet før, og med hjælpemidler, som han ikke var blevet instrueret i, hvilket skulle vise sig at blive fatalt:

“Jeg stod med skruemaskinen i den ene hånd og beslag i den anden, da stigen pludselig forsvandt under mig. Jeg nåede ikke engang at tænke, før jeg lå på jorden,” fortæller han.

Læs også:3F København hiver 21 millioner hjem til medlemmer med arbejdsskader: “Skræmmende”

Først da ambulancen ankom, kunne han kunne se, at den var helt gal. 

Hans støvle var fuld af blod, og ambulanceredderen fortalte ham, at han nok burde se væk, fordi der var tale om et åbent ankelbrud.

Topbillede

Fra ankelbrud til benamputation

Selvom skaden var både blodig og voldsom, lød det i første omgang til at kunne klares med operation og genoptræning. 

Men infektion efter infektion betød gentagne indlæggelser, og til sidst stod der kun én mulighed tilbage: amputation.

“Jeg blev faktisk lidt deprimeret, for det havde jeg ikke forventet." Jeg tænkte “sikke noget møg.”

Topbillede

Det var et hårdt slag for en mand, der førhen havde beroet så meget af sin tilværelse på at være aktiv:

“Det første lange stykke tid er man nede i et sort hul, fordi man jo mister lidt sig selv, når man altid har været vant til at være aktiv, og lige pludselig kan man ingenting mere.”

Ny mening

I dag er Leif Ladefoged pensioneret. Hans tid på arbejdsmarkedet er forbi, men han savner stadig det liv, han havde før:

“Det er hårdt rent psykisk ikke at kunne arbejde, som man gjorde før. Jeg har altid været aktiv både i mit arbejdsliv og i min fritid, og jeg føler stadig ikke, at jeg er helt tilbage som menneske. Du mangler jo en del af dig selv.”

Til gengæld har han fundet andre måder at bidrage på og få mening i sit liv. Blandt andet gennem hjemmeværnet og for nylig også som medstifter af en ny forening.

så er det svært at vide, hvad man skal gøre

For efter afslutningen på sit genoptræningsforløb mødte han en ny virkelighed: lange ventetider, få tilbud og meget lidt koordinering. Det inspirerede ham til at starte et netværk for andre benamputerede i samarbejde med Højvang Centret og Esbjerg Kommune:

“Når man er blevet amputeret, stopper ens træningsforløb på et tidspunkt. Man kan søge et nyt gennem egen læge, men det er ikke sikkert, at alle har mulighed for at få det. Og så er det svært at vide, hvad man skal gøre.”

Plads til det sjove og mindre sjove

Netværksgruppen har kun været i gang i en uge, og torsdag skulle projektet stå sin første prøve, da der var opstartsmøde.

Der kom tolv fremmødte, hvilket overgik Leif Ladefogeds egne forventninger.

“Det viser jo, at der er et behov for det,” siger han.

Holdet er ikke kun forbeholdt benamputerede, der, ligesom Leif, har været udsat for en arbejdsulykke. 

Vi kan tale om forskellige udfordringer, vi oplever og dele erfaringer - både de sjove og de ikke så sjove

Én af de andre fremmødte har også fået amputeret benet som følge af en arbejdsulykke, men resten var af sygdomsrelaterede årsager. Derfor kan det stadig være rart at mødes, fortæller han:

“Det giver noget helt andet, når du kan træne med en gruppe af mennesker i stedet for bare at træne selv.”

Men der bliver ikke kun trænet. Der bliver også snakket en del, siger han:

“Det er fifty-fifty for at træne og for at få en snak med ligestillede. Vi kan tale om forskellige udfordringer, vi oplever og dele erfaringer - både de sjove og de ikke så sjove. Så det er også en chance for at se, at der findes andre som én selv.”

Læs også:Ti personer i byggebranchen tog på arbejde og kom aldrig hjem

Nu er netværksgruppen etableret med Leif Ladefoged som kontaktperson og bindeled mellem fysioterapeuterne og deltagerne – og så er han det, han selv manglede dengang: en at spejle sig i.

Men der er stadig meget arbejde, der skal gøres, fortæller Leif.

“Vi mangler noget udstyr til vores genoptræning. Så næste skridt er at finde sponsorer til en gangbarre og en træningstrappe. Men det er sådan noget, jeg går og bakser lidt med.”

Firmaet, som Leif Ladefoged arbejde for, da ulykken indtraf, har erkendt deres ansvar i ulykken.