Fra danske studerende til danske selskaber

Regeringen vil med sin konkurrencepakke kæde nedskæringer i SU sammen med skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet.
Regeringen vil med sin konkurrencepakke kæde nedskæringer i SU sammen med skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet.

Endnu en gang ser man, hvordan politikere, under dække af "krisen" drager de forkerte konklusioner i forhold til hvem det er, der i sidste ende skal samle kriseregningen op. Nu bliver det så de studerende der kommer til at betale for, at man i 00'erne ikke investerede nok i at forbedre de danske virksomheders konkurrenceevne.

Til Dagbladet Børsen kæder uddannelsesminister Morten Østergaard, nedskæringer i SU'en direkte sammen med den "konkurrenceevnepakke" som regeringen har puslet med i de sidste par måneder. Helt kort betyder det, at man barsler med at tage to milliarder fra støtten til de danske studerende, for i stedet at bruge dem på skatte- og afgiftslettelser på dansk erhvervsliv.

- Vi lever i en tid, hvor vi må prioritere. Det er selvfølgelig i de studerendes interesse, at Danmarks konkurrenceevne bliver genoprettet, og at der kommer gang i jobskabelsen i Danmark, siger Morten Østergaard.

Udover at det umiddelbart ikke virker specielt gennemtænkt, hvis målet er at få flere til at tage sig en uddannelse. En undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser umiddelbart, at SU-stramninger vil få de studerende til at fravælge praktik, tage mere lån eller helt droppe ud af studiet.

Men forslaget afslører også et mere grundlæggende problem, nemlig hvad der sker, når man laver policy med udgangspunkt i en målsætning om at forbedre dansk økonomi og ikke blot fokuserer på hvordan man skaber et bedre og mere flexibelt uddannelsessystem.

Hovedformålet med en SU-reform burde retteligt være, at indrette systemet på en måde der sikre at flest muligt, og gerne flere end nu, for mulighed for at starte og gennemføre en længere uddannelse, også gerne lidt hurtigere. Eller som fire ledende socialdemokrater, inklusiv partiets finansminister Bjarne Corydon, skrev i en kronik i Politiken sidste år: "Vores historiske opgave er at tage alle til rådighed stående midler i brug for at skabe en veluddannet befolkning, hvad enten det er som tømrer, it-konsulent eller jurist.". Det er lidt svært, at se hvordan Østergaards udmelding bringer regeringen en krillimillimeter tættere på at løse denne historiske opgave.

Det være sagt, så skal vi nu endnu en gang skal høre på den yderste venstrefløjs klagesang om, at det er altid er de svageste grupper der får skåret deres overførelser, men det må man nok lære at leve med, uanset hvor trættende denne offerretorik synes værende. Studerende er bare ikke en svag gruppe.

Er man i stand til at tage en længere videregående uddannelse, så er man godt på vej til at klare sig godt her i livet, og der er ingen grund til at sætte kommende jurister, økonomer og gymnasielærere i samme kategori som de hjemløse og de syge. Men derfra og så til at forsvare, at man tager penge fra uddannelsesstøtte og giver det til skattelettelser, der er godt nok et stykke vej.

Det er vigtigt at prioritere javel, men det endnu mere vigtigt at prioritere rigtigt.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook