Fra krise til comeback: Messerschmidt stormer frem

Voxmeter

Fra krise til comeback: Messerschmidt stormer frem

I denne uges Voxmeter er DF på himmelflugt, mens et par røde har glemt at folde faldskærmen ud

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti
Billedtekst
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti
Foto: Folketinget/Steen Brogaard

Dansk Folkepartis optur fortsætter. Ifølge denne uges måling af Voxmeter for Ritzaus Bureau står partiet til at få 7,5 procent af stemmerne - svarende til 13 mandater -, hvis vi skulle til folketingsvalg i morgen.

Så godt har Morten Messerschmidt og co. ikke stået i Voxmeters meningsmåling siden 5. april 2020. Altså før blandt andet Danmarksdemokraterne blev stiftet. 

Morten Messerschmidt har i den grad vind i sejlene

Den 25. maj i år stod partiet til bare 3,7 procent af stemmerne - svarende til seks mandater -, men siden foråret er det uge efter uge gået fremad for partiet. Morten Messerschmidt har i den grad vind i sejlene.

Læs også:Ny måling: DF høster mandater i agurketiden - SVM-regeringen visner

Det samme kan man sige om SF, der får det bedste resultat i meningsmålingen i næsten et halvt år. 14,5 procent af stemmerne - svarende til 26 mandater - står partiet til at få i denne uge. 

Nogen, der ikke har medvind blandt vælgerne, er Enhedslisten

I sidste uge stod de til 13 procent af stemmerne - svarende til 23 mandater. I spidsen for partiet står folketingets mest populære partiformand, Pia Olsen Dyhr, der for tiden turer med flere lejrskoler til folkeskoleelever og en forbedring af Arne-pensionen. Det ser ud til at give pote. 

Læs også:SF og fagbevægelsen i fælles front for Arne-pensionen

Modvind på cykelstien

Nogen, der ikke har medvind blandt vælgerne, er Enhedslisten. I denne uge står partiet til at få 6,3 procent af stemmerne - svarende til 11 mandater. 

For bare to måneder siden stod Pelle Dragsted og co. til at få 8,2 procent af stemmerne - svarende til 15 mandater. 

Også for Socialdemokratiet er denne uges meningsmåling forstemmende. 20,3 procent af stemmerne - svarende til 36 mandater, står det største regeringsparti til at få. 

Det er det dårligste resultat Socialdemokratiet har fået i Voxmeters meningsmåling i knap et halvt år

I sidste uge stod de til 21,6 procent af stemmerne - svarende til 39 mandater. 

Det er det dårligste resultat Socialdemokratiet har fået i Voxmeters meningsmåling i knap et halvt år.

Læs også:Mette Frederiksen i voldsomt angreb: “Netanyahu er et problem i sig selv”

V og M sørger for status quo

De to andre regeringspartier, Venstre og Moderaterne, hiver Socialdemokratiets tabte mandater hjem.

Venstre står i denne uge til at få 10,6 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater. I sidste uge stod partiet til 9,6 procent af stemmerne - svarende til 17 mandater.

Samlet står SVM-regeringen til at ville få 34,2 procent af stemmerne

Moderaterne står til at få 3,3 procent af stemmerne - svarende til seks mandater. I sidste uge stod Lars Løkke og co. til at få 2,7 procent af stemmerne - svarende til fem mandater. 

Samlet står SVM-regeringen til at ville få 34,2 procent af stemmerne - svarende til 61 mandater, præcis som i sidste uge -, hvis vi skulle til stemmeurnerne i morgen. 

Læs også:Regeringen vil sænke elafgiften: Så meget kan du spare

Topbillede
Voxmeter for Ritzau

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 25. august 2025, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.004 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 18. august 2025 til d. 24. august 2025. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 1. november 2022. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point.

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Mandag den 25.08.2025 - 15:41

Morten Messerschmidt er en dygtig og veltalende politiker, der dygtigt og tillidsvækkende formidler partiets politik på en klar og utvetydig måde.
Samtidig er han via DF' s politik eksponent for gode klassiske dyder i vores samfund, og bla fortaler for en bedre velfærds- og retspolitik, end de hvad fleste andre partier kan præsentere.
Jeg er ikke enig i partiets reserverede holdning til EU og falden på halen for de kongelige, og jeg er heller ikke helt på linie med deres udlændingepolitik, men ellers er DF nok det parti, som jeg sympatiserer mest med.
Dette på trods af, at
jeg måske har mest tilfælles med Socialdemokratiets vælgere. Men som opvokset i et borgerligt miljø er det svært svigte sit naturlige værdisæt og stemme rødt. Jo, jeg gjorde det enkelt gang i 1980' erne, og fortrød det bagefter.
Så pøj, pøj til Morten Messerschmidt!

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 30.08.2025 - 08:35

MM har længe turneret med retorikken, der er ved at bringe en tredje statsministerkandidat som en udfordrer til Støre og Erna i den norske valgkamp, nemlig at “ det er blevet for dyrt at være nordmand endsige dansker.

Retorikken har nu fundet vej til Wammen og SVM og den nye finanslov summer af forslag, der skal gøre det billigere “at være dansker”.

Men for sent for Socialdemokratiet, der altid har været “den lille mands forsvarer”!

Mette Frederiksens kødsovs er for længst skrevet ud af menuen hos de fattigste danskere.
Det betaler hun nu prisen for!

Arne har det trygt og godt!

Hvordan Arnes børn og børnebørn klarer sig på boligmarkedet og nede i supermarkedet, ja, det er hovedtemaet i den norske valgkamp, hvor oliefonden skovler penge ind som aldrig før. Men tør nordmændene bruge af dem? Pengene skal jo bruges til kommende generationers overlevelse i en grøn verden, hvor olien for længst er udfaset!

I Danmark er Mette Frederiksen i krig med Putin og Trump!

Selv om krigen kun har medført at de fattigste danskere dagligt er i krig for at finde de billigste tilbud i supermarkederne…

Men nu gælder det krigen om vælgernes gunst!

El-priser, kaffepriser, slikpriser, chokoladepriser…

Og så prisen og kvaliteten af børnepasning…

Den har SF på troværdigt måde for længst sat sig på…

Mette Frederiksens krig står hun helt alene med…

I Norge har de for længst trukket alle investeringer i alt der ligner Israelsk krigsførelse ud af oliefondens portefølje.

Anker Jørgensen skabte oliekrisen og bilfrisøndage “og en naiv tilgang til udenrigspolitik, som da han i november 1973 nedkaldte de bilfri søndage over danskerne, efter at han havde solidariseret sig entydigt med Israel efter Yom Kippur-krigen i oktober samme år.”

Mette Frederiksens eftermæle svæver allerede hen over de norske fjelde. I norsk presse bruges hele tiden ordet folkemord:

– Det er en metode for å undergrave eller fornekte lidelsene til innbyggerne i Gaza, og blir spesielt grotesk nå som over 60.000 mennesker er drept, befolkningen sulter og folk drepes i kø for mat og vann, sier hun.

SVM står svagt, men hvad eftermælet bliver, vil tiden vise…

Overgangen til delvis pension planlægges allerede.

Løkke har planen på plads!

SVM var planen, da han blev udenrigsminister, men alt for længe har Mette Frederiksen udført denne rolle som en god gammel Anker Jørgensen.

Nu går hun land og rige rundt for at få den billigste opskrift på spagetti kødsovs.

Influensere menes at have favoritterne.

Ørkenvandringen er allerede påbegyndt, alt imens de i SF tager sig af de kommende generationer af børn.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.