Annonce

Frank J dropper Danske Bank, MF'er stopper og forbundsformand udfordres

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang

Torsdag handlede dansk politik især om åbningsdebatten i folketinget, som vanen tror holdt politikerne og deres ansatte fuldt beskæftigede på de sociale medier.

Men uden for Christiansborg gik livet videre.

 

København vil droppe Danske Bank

Det skal være slut med kommunale penge fra København til Danske Bank, der er under anklager for at facilitere hvidvask for milliarder.

Det skriver overborgmester Frank Jensen (S) i en meddelelse på det sociale medie Twitter. Derfor er kommunen nu gået i gang med at undersøge mulighederne for at skifte bank.

placeholder


DF-ordfører genopstiller ikke

Folketingsmedlem Dorthe Ullemose (DF) har meddelt partiets ledelse og sin lokale bestyrelse i DF i Svendborg, at hun ikke genopstiller ved det kommende valg til Folketinget. Det skriver TV 2 Fyn.

Ifølge TV 2 Fyn stiller Ullemose ikke op igen, fordi hun ønsker at koncentrere sig om arbejdet i byrådet i Svendborg.

Og det er der brug for, fordi hun er det sidste tilbageværende medlem af DF i Svendborg Byråd, de tre øvrige medlemmer som blev valgt i 2017, har enten selv valgt eller er blevet ekskluderet af partiet.

Dorthe Ullemose har siddet i folketinget siden 2015.

Læs hele historien her.

 

Endnu en historie om mangel på arbejdskraft

På DR kunne man endnu en gang læse en historie om en virksomhed som ikke kunne skaffe medarbejdere.

”Vi oplever, at når vi slår specifikke stillinger op, for eksempel automatikteknikere eller it-smede, så får vi ingen ansøgere. Om det er Danmark eller Europa, så kommer der ingen. Det er vores udfordring,” siger adm. direktør Jens-Peter Lundgaard fra Jema Agro til DR.

Men det undrer forbundssekretær i 3F Søren Heisel:

”Et opslag i vores jobannoncearkiv - der indeholder alle større jobdatabaser - viser at Jema Agro det sidste år har slået 0 stillinger op,” skriver han på Twitter,

placeholder

Læs også chefredaktør Jens Jonatan Steens leder om hysteriet om manglen på arbejdskraft.


Fagforeningsformand udfordres

Når Malerforbundets i næste måned, skal det blandt andet afgøres, hvem der fremover skal stå i spidsen for forbundet.

Den nuværende forbundsformand Kresten Vendelboe genopstiller til fire år mere, men han bliver udfordret af afdelingsformand fra Malernes Fagforening Fyn-Jylland Syd Anne Mette Markussen.

Malerforbundet har godt 10.000 medlemmer og er et af landets ældste fagforbund.

Læs mere her.

 

Pionererne: Episode 1 - De første kvinder på magtens højborg

For 100 år siden blev de første fire kvinder valgt ind i Folketinget, heriblandt Helga Larsen. Hun har i dag givet navn til Helga-netværket i Socialdemokratiet, der arbejder for flere kvinder i politik.

Men hvorfor er der overhovedet behov for netværket i dag? Hvilken kamp lå forud for, at vi rent faktisk var så hurtigt fremme i ligestillingsskoene i Danmark? Og hvad var det Nina Bang kunne?

Vi fremhæver ofte hvor langt fremme Danmark var med udnævnelsen af Nina Bang som verdens første parlamentarisk valgte minister i 1924. Men den næste kvindelige minister udnævnes først i 1947 og også i dag er der en underrepræsentation af kvinder i Folketinget og også i regeringen og indtil for nylig var kvinder repræsenteret med 0 i regeringens magtfulde udvalg.

Gæster: Jytte Hilden og Pia Fris Laneth.

Pionererne: Episode 1 - De første kvinder på magtens højborg by Netavisen Pio

  Audio titled Pionerene: Episode 1 - De første kvinder på magtens højborg by Netavisen Pio

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet