Senere på ugen løfter innovationsminister Sophie Løhde (V) sløret for, hvordan regeringen med en ny sygefraværs-pakke til 100 millioner kroner vil nedbringe sygefravær i det offentlige.

Det sker på baggrund af en ny rapport, der viser, at sygefraværet i den offentlige sektor er højere end i den private.

Regeringen har dog ignoreret forklaringerne på forskellene på sygefraværet, som deres egne embedsmænd er kommet med, mener tre eksperter. Det skriver Politiken.

Ekspert kalder det useriøst

Halvdelen af forskellen i sygefravær mellem det offentlige og det private kan nemlig forklares med forskelle i forhold til køn, alder, uddannelse og arbejdsfunktion, påpeger embedsmænd i rapporten.

Tager man hensyn til forskellene, ville de offentligt ansatte kun være syge 2,5 dage mere årligt end de privatansatte. Mens de tal, som regeringen har fremhævet fra rapporten, viser, at de ansatte i regioner og kommuner har henholdsvis fem og seks sygedage mere end privatansatte.

Det er synd for debatten og for de personer, som har lavet analysen

At de to ministre undgår de forklaringer, som embedsmændene har fremhævet i rapporten, mener ekspert i sygefravær Merete Labriola er useriøst:  

“Selvfølgelig burde det høre med til de to ministres præsentation af rapporten i offentligheden, at der er faktorer i analysen, som forklarer over halvdelen af forskellen i sygefravær. Det er jo et faktum, at vi har en offentlig og en privat sektor, som laver forskelligt arbejde og derfor beskæftiger forskellige mennesker. Det virker useriøst at se bort fra dette i brugen af tallene. Det er synd for debatten og for de personer, som har lavet analysen, for den er faktisk god,” siger hun til Politiken.

Der er ikke et eneste argument for ikke at have en offensiv politik på sygefraværet

Forklaringer på det uforklarlige

På trods af forklaringerne bag rapportens tal kalder innovationsminister Sophie Løhde forskellene i sygefraværet for “uforklarlige”.

Mens beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Berlingske siger, at “Det kan ikke passe, at man er syg i fem dage mere i kommunerne”. Han tilføjer, at “der er ikke et eneste argument for ikke at have en offensiv politik på sygefraværet.”

En store del af forskellen er dog til at forklare. Det understreges af embedsmændene i selvsamme rapport.

Flere kvinder i det offentlige

En af forklaringer er, at der arbejder flere kvinder end mænd i den offentlige sektor. I 2017 var 68 procent af de offentlige ansatte kvinder, mod blot 39 procent i det private.

Det har en betydning, fordi kvinder generelt er mere syge end mænd, blandt andet på grund af graviditetsbetinget sygdom.

Den skæve fordeling mellem mænd og kvinder i det offentlige er der ikke taget hensyn til tallene fra regeringens rapport, ligesom ministrene ikke har taget forbehold for den i deres fremlægning af rapportens konklusioner.

Mere langvarig sygdom

Det højere offentlige sygefravær skyldes også, at flere langtidssygemeldinger blandt de offentligt ansatte trækker tallet op.

Ser man på de kortvarige sygemeldinger, så har de offentlige ansatte kun en halv sygedag mere om året i gennemsnit. Hvis man tager højde for forskellene mellem den offentlige og den private sektor er forskellige i forhold til kønsfordeling, uddannelse og arbejdsopgaver.

Arbejdsmarkedet inden for det offentlige har været hårdt presset

Forskel på en halv dag i kortvarige sygdom er så lille, at den kan skyldes statistisk usikkerhed. Det siger seniorforsker i beskæftigelsespolitik Iben Bolvig fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til Politiken.

Ikke sammenlignelige grupper

Af regeringens nye rapport fremgår det, at ansatte i kommuner og regioner gennemsnitligt er syge 12,8 og 11,8 dage om året, mens ansatte i det private er syge 6,8 dage om året.

De tal sammenligner det offentlige og det private uden at tage hensyn til forskelle i sektorer og arbejdsfunktioner. I de tal tages der altså ikke hensyn til, at det i høj grad er de offentlige ansatte, der varetager omsorgsarbejdet med undervisning og pasning af børn, syge og gamle i Danmark.

Politiken påpeger desuden, at kategorierne i rapporten er meget brede, til trods for, at innovationsministeren har kaldt dem for “helt sammenlignelige arbejdspladser”. Kategorien ‘sygeplejerske’ tæller eksempelvis også optikere, kostvejledere, farmaceuter og jordemødre.

Rapporten viser dog også, at lærere, sygeplejersker og sosu-assistenter er mere syge i det offentlige end i det private, men helt generelt er en eksempelvis sosu-medarbejdere oftere sygemeldt end en kontoransat - også i det private.
 

De ansatte er pressede

Dansk Industri har også set på sygefraværet blandt de omsorgspersonalet i det offentlige og det private. Ifølge DI’s tal er omsorgspersonalet i kommunerne syge tre dage mere om året end dem i det private, hvis man korrigeret for, at kvinder er mere syge end mænd.

Når de så falder, så falder de hårdt

Det billede forstår man udmærket i FOA:

“Arbejdsmarkedet inden for det offentlige har været hårdt presset. Vores medlemmer er udsat for, at de hvert år skal finde besparelser på to procent. Jeg tror det her er et udtryk for, at de har løbet langt og for længe - og så kan det ses på sygefraværet,” siger forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, til Netavisen Pio.

Han mener, at langtidssygemeldingerne i det offentlige skyldes, at de ansatte er pressede og går for længe med deres sygdom:

“Det er fordi, folk går for længe med deres skavanker. Det gør de fordi, der er et højt presset arbejdsmiljø. Det venter med at melde sig syge - eksempelvis hvis de har tegn på arbejdsrelateret stress - fordi de trækker den og tænker “jeg må hellere komme på arbejde for mine kollegaer og borgerne” - og når de så falder, så falder de hårdt.”