Frederik Vad angriber TV 2 for omtale af lønforhøjelse til politikere og ryger ud i en regulær shitstorm
Frederik Vad angriber TV 2 for omtale af lønforhøjelse til politikere og ryger ud i en regulær shitstorm
S-politikeren kritiserede TV 2-artiklen ”Politikere giver sig selv nye løn- og pensionsvilkår, erfarer TV 2” - så eksploderede debatten

Tirsdag eftermiddag offentliggjorde et bredt politisk flertal i Folketinget en aftale om forhøjede vederlag til ministre og folketingsmedlemmer, der også indebærer at politikerne over en årrække får pensionsvilkår, der ligner pensionsvilkårene på det øvrige arbejdsmarked.
TV 2 breakede nyheden under overskriften: “Politikere giver sig selv nye løn- og pensionsvilkår, erfarer TV 2”.
Og netop den servering af nyheden falder Socialdemokratiets udlændinge-, integrations- og pensionsordfører, Frederik Vad, for brystet.
Vad: “Kan potentielt bidrage til et brækspands-kommentarspor”
Frederik Vad for i blækhuset og skrev på det sociale medie X (Tidligere Twitter):
“Sådan ser TV2's lokkemad ud til alle danskere som potentielt vil bidrage til et brækspands-kommentarspor."
"Det er virkelig gået op for mig, at medierne gør alt hvad de kan for at befolkningen skal tro forholdene på Christiansborg er mere lukrative end de er.”
“Jeg lagde først rigtig mærke til det i Aftenshowet i sidste uge. Formuleringerne i værternes manuskripter var virkelig skræddersyede til at sende et signal til seerne om at politikerne kan gå på pension som 60-årige, UDEN samtidig at kunne blive taget i en direkte løgn. Ekstremt effektivt og syleskarpt.”
“Det går igen og igen. TV2 kunne også vælge at lave en rubrik eller en opslagstekst her, som sendte et signal om, at de samlede udgifter til politikernes løn- og pensionsforhold bliver barberet ned i fremtiden. Men det har man selvfølgelig ikke valgt.”
Behøver man dog at anstrenge sig for at kaste mere benzin på det bål af vrede og forargelse
“Ingen tvivl om at vores forhold er fine og skal være genstand for kritik. Behøver man dog at anstrenge sig for at kaste mere benzin på det bål af vrede og forargelse, som findes i kommentarsporene?”
Frederik Vad sluttede sit skriv af med at linke til TV 2-nyheden.
TV 2-analytiker går til stålet
TV 2’s politiske analytiker, Hans Redder, der bidrager til den kritiserede TV 2-artikel med en såkaldt lyn-analyse, giver i debattråden Frederik Vad svar på tiltale.
Redder mener, at Frederik Vad kaster sig ud i spin, når han fremhæver, at de samlede udgifter til politikernes løn og pension bliver mindre i fremtiden:
Ved næsten ikke hvor jeg skal begynde her
“Ved næsten ikke hvor jeg skal begynde her. Det opslag fra TV 2 er helt nøgternt og min analyse, der citeres, er vel snarere til den forsigtige side…”
Læs også:S-ordfører undsiger Frederik Vad: Vil ikke skære i støtten til Mellemfolkeligt Samvirke
“Det er i øvrigt i mine øjne klart spin, når du samtidig skriver at “de samlede udgifter til politikernes løn- og pensionsforhold bliver barberet ned i fremtiden”, men belejligt nok ikke nævner at det først er fra 2075(!!!) mens udgifterne indtil da faktisk stiger.”
Frederik Vad erklærer sig lodret uenig:
“Det er jo ikke spin, men skyldes at pensionen jo først falder senere end løn. Samlet set er det jo ringere/billigere vilkår for fremtidens politikere. Den opfattelse tror jeg ikke man får af at følge overskrifterne.”
“Sikke du råber op, Frederik”
Den Vad-svada får til gengæld ledende redaktør på TV 2-politik, Mads Bisgaard, op på stikkerne:
Ord for ord er den rubrik rigtig
“Sikke du råber op, Frederik. Hvis du har en kæphest, må du sætte dig ordentligt på den. Ord for ord er den rubrik rigtig. Den er vel nærmest til den kedeligt saglige side. Jeg har ikke set Aftenshowet, men omvendt har du øjensynligt heller ikke læst den artikel du linker til.”
Læs også:Frederik Vad har ret: 'P1 Debat' er ensidige i udlændingedebatten
Den herboende iranskfødte kunstner, Firoozeh Bazrafkan, er heller ikke på Frederik Vads hold i debatten:
“18 procent i pension og en million kroner i løn om året. Du burde bare holde karry og lade være med at kaste lorten på medierne!”
Frederik Vad svarer blandt andet:
Dækningen i hurtige overskrifter sender et noget forkert signal
“Men hey, jeg har aldrig brokket mig over vores forhold, og kommer heller aldrig til det. Jeg siger bare at dækningen i hurtige overskrifter sender et noget forkert signal. Mit indtryk er de fleste derude tror fremtidens politikere er bedre stillede.”
“Gudsjammerlig sag”
Mediepersonen Andreas Steno Larsen - blandt andet kendt fra Ekstra Bladets spalter - skriver, at Frederik Vad har en rigtig dårlig sag:
“Bare en kort anbefaling Frederik. Du/i har en gudsjammerlig sag her, så du bør nok også behandle den som en sådan, hvis ikke Lars Boje og co skal have solide valg.”
Nogle i debattråden bakker dog også Frederik Vad op. Blandt andet den tidligere forsker, det radikale folketingsmedlem, Stinus Lindgreen:
Personligt gik jeg ned i løn og op i tid, da jeg blev valgt til Folketinget
“Personligt gik jeg ned i løn og op i tid, da jeg blev valgt til Folketinget. Til gengæld er der flere nu, der brokker sig over det, jeg laver, så man skal jo se på den store sammenhæng.”
Følgende partier står bag lønreformen: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, De Radikale, Alternativet, De Konservative og Liberal Alliance.
Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti bakker ikke op om aftalen.

Kilde: Folketinget - Læs meget mere om aftalen her.
Kommentarer
Kunne Hans Redder / TV2 ikke…
Kunne Hans Redder / TV2 ikke lige, ved samme lejlighed redegøre for rimeligheden i at Anne Stig Christensen på TV2 tjener det dobbelte af statsministeren ??
Er i dette HELT på Frederik Vad's side. Selvom jeg støtter SF nu
25% i direkte lønstigning…
25% i direkte lønstigning. Hertil kommer så 18,07% i pensionsindbetaling. 870.000 kr. + 25% = 1.087.500kr. + 18,07% = 1.284.011 kr.. 870.000 kr. + 48% = 1.287.600.
Samlet set har politikerne tildelt nye folketingsmedlemmer en lønstigning på 48%.
Så skulle reallønnen da være sikret.
Nu mangler der så bare en lønstigning på 48% til alle os andre. Så er den da bare i vinkel og 10/4.
I øvrigt. De 5 rigeste i…
I øvrigt. De 5 rigeste i verden, alle er mænd, ejer tilsammen lige så meget som 2.800.000.000 af verdens borgere, der ejer mindst.
Og den tendens bliver kun være og være.
En sådan indtægtsstigning…
En sådan indtægtsstigning kommer i hvert fald ikke for modtagere af overførselsindkomster.
- I forbindelse med afskaffelsen af Store Bededag som helligdag opsagde Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne nemlig det såkaldte SSA-forlig, så disse grupper kompenseres ikke for afskaffelsen af helligdagen (medmindre et nyt folketing beslutter kompensation).
Jf. https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202312L00161
https://www.altinget.dk/artikel/Halsboe-sk%C3%A6rer-igennem-og-sl%C3%B8jfer-forlig:-Pensionister-og-ledige-g%C3%A5r-glip-af-kompensation-for-store-bededag.
Jeg konstaterer herefter:
De bredeste skuldre i "Folketinget" skal bære de tungeste lønsummer - de smalleste skuldre i samfundet skal bære de letteste.....
Frederik Vad og…
Frederik Vad og Socialdemokratiet har for længst forladt den socialdemokratiske ideologi, og vil nu sk.de på danskerne for at tækkes deres Venstre. :-(
I det .moderne Danmark skal…
I det .moderne Danmark skal folket ikke tjene mere end nødvendigt. Ellers tror de jo bare de er noget.
Og så kan Liberal Alliance segmentet jo ikke nyde livet for andre folks penge.
Fremtidens politikere vil…
Fremtidens politikere vil ALTID være bedrestillede.- De har nemlig sørget for at skaffe sig selvregulerende løn- og pensionsforhold - på bekostning af andre dele af befolkningen....
Lede politikere medfører politikerlede
Hedder vist på korrekt dansk…
Hedder vist på korrekt dansk: - Lede politikere fører til politikerlede
Hallo. Alle dage har det…
Hallo. Alle dage har det været et følsomt emne, når folkevalgte skal have reguleret/ændret på deres vederlag m.v. Alle kan jo have en mening! fx får en forvaltningschef i Holbæk kommune ca. 1,6 mio om året. Prøv at sammenlig med en alm. minister eller andre lovgivere? MEN pressen vil jo altid vinkel sagen, som den enkelte journalist nu synes. Det giver tilsyneladende en faglig stolthed, at vinkle en sag så skarpt som muligt - og - derved ryger der jo ofte lidt af sagligheden. OG - ikke at forglemme - medierne skal jo tjene penge - altså er de jo ikke helt uvildige observatører. Anfægter man mediernes såkaldte analyser påberåber medierne sig - at folket har krav på informationer! Ja, det har folket, men medierne har jo sorteret i nyhederne efter egen vurdering o..s.v. Så klap hesten Hans Redder! Prøv at komme hele vejen rundt om - fx - det med lønninger til politikerne/folketingsmedlemmerne - i stedet for at puste til den lille misundelse! Det sgu for let købt! Ønsker dig en dejlig dag til dig og resten af Danmark. V..h. Stig
Det er da så helt utroligt,…
Det er da så helt utroligt, hvad man har råd til ude i kommunerne. Underligt, at det ikke er faldet TV2 for brystet.
Selvfølgelig skal vi kunne tiltrække veluddannede og dygtige folk til de offentlige instanser, og at man her er oppe imod det private erhvervsliv, er der vel ingen, der er i tvivl om.
Tilføj kommentar