Annonce

Mette F på S-kongres: Ingen flygter for sjov

Netavisen Pio har samlet de fem vigtigste buskaber fra Mette Frederiksens kongrestale.
Foto: Jonas Fedder Witt

Lidt over middag indtog socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, talerstolen i Aalborg Kongrescenter. Frederiksen skulle for første gang som formand aflægge beretning til de 725 socialdemokratiske delegerede. Der var på forhånd store forventninger til Frederiksen tale blandt de socialdemokratiske partimedlemmer.

Vi skal ikke være noget andet, end det vi er. Vi skal være det, vi er. Vi skal være socialdemokrater

Netavisen Pio har her samlet de fem vigtigste buskaber fra Frederiksens første kongrestale:

Vi skal holde fast i de socialdemokratiske værdier
I sin beretning gjorde Mette Frederiksen meget ud af, at selvom samfundet har forandret sig, så er de grundlæggende, socialdemokratiske værdier er de samme. Og de vil stå centralt med hende ved roret:

Mange har bedt os om at genopfinde det socialdemokratiske projekt. Vi har forsøgt at skifte navn og logo. Det kan være godt nok. Men kære venner. Vi har kigget det forkerte sted hen. For vi skal ikke være noget andet, end det vi er. Vi skal være det, vi er. Vi skal være socialdemokrater”.

Mennesker flygter ikke for sjov
Frederiksen understregede i kongrestalen, at antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, betyder noget. Samtidig leverede hun dog en klar kant til de stemmer, særligt på højrefløjen, som taler om ”bekvemmelighedsflygtninge”:

Ingen familiefar eller mor sidder i et udbombet Aleppo i Syrien og tænker, at det kunne bekvemt med en spændende udflugt over Middelhavet til Europa og Danmark.

Frederiksen understregede i den forbindelse også, at ”Som socialdemokrater kommer vi aldrig til at kommunikere med verdens forfulgte via annoncer”.

Ingen lettelser i topskatten med socialdemokratiske mandater
Regeringen vil sænke topskatten med fem procentpoint i forbindelse med en kommende skattereform. Både Liberal Alliance og Konservative bakker op. Men Mette Frederiksen gentog fredagens melding om, at regeringen må droppe en sænkning af topskatten, hvis den vil have socialdemokraterne med i en skattereform.

Det er en dårlig ide at sænke topskatten. Det er faktisk så dårlig en ide, at vi ikke vil være med til det.

Ryanair undervurderede den danske model

Frederiksen sendte også en opbakning til fagbevægelsen i kampen for forsvaret af den danske arbejdsmarkedsmodel. Med meget klar adresse til Ryanair-direktør Michael O’Leary lød det fra Frederiksen:

En mand kom flyende på en billig billet fra Irland. Armbevægelserne var markante. Ordene var lige så store, som lønningerne var små. Men han faldt til jorden – med et brag (…) Tillykke til fagbevægelsen. Og tak fordi, at I tog kampen på vegne af os alle”.

Tillykke til fagbevægelsen. Og tak fordi, at I tog kampen på vegne af os alle

S holder ikke hånden under Løkke – men holder hånden under Danmark
Den socialdemokratiske partiformand understregede, at hun selvfølgelig ikke vil redde Lars Løkke, hvis et af de borgerlige partier skulle miste tilliden til regeringen. Men så længe der er et flertal i Folketinget bag Lars Løkke, så vil Socialdemokraterne tage ansvar og forsøge at få indflydelse på den førte politik. For hvad er alternativet til et Socialdemokrati, der søger indflydelse?

Ja alternativet i dag er en politik, der udgør fællessummen af udsynet fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliances sociale samvittighed.

 

I øjeblikket er kongressen i gang med debat af formandens beretningen. Debatten varer hele eftermidaggen og fortsætter i morgen formiddag, hvor der også vil være organisatorisk beretning.

Du kan læse hele Mette Frederiksens kongresberetningen her.


Flere artikler om emnet