Det er ikke længere en hemmelighed, at multinationale selskaber overfører deres penge til skattely igennem komplicerede virksomhedskonstruktioner. Men den tendens vil kun tage til og forværres, hvis ikke vi formår at gentænke vores internationale beskatningsregler. For to grundlæggende forandringer betyder, at vi ikke bare kan tænke og gøre, som vi plejer:

Dels stammer beskatningsmodellen af de multinationale virksomheder fra før der overhovedet fandtes multinationale selskaber og dels er værdiskabelse i den digitale økonomi langt sværere at definere, og dermed beskatte, end i den materielle produktion.

Det mener ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og rådgiver for FN i skattespørgsmål Ludvig Wier, som torsdag holdt oplæg til en åben høring i Folketinget. Han opfordrer til, at vi i højere grad beskatter de multinationale virksomheder der, hvor de sælger deres varer, end der hvor, de producerer deres værdi.

Fanget i fortidens tankegang
”I 1920erne satte fire økonomer sig sammen for at designe en beskatningsmodel af de multinationale selskaber – selvom de slet ikke eksisterede endnu,” fortæller økonom Ludvig Wier og uddyber, at multinationale selskaber først er blevet en helt central del af den internationale økonomi i løbet af de sidste tyve år. ”Derfor er det måske ikke overraskende, at det som økonomerne fandt på i en hypotetisk øvelse ikke var særlig vandtæt.”

De grundlæggende principper fra 20erne gik ud på, at en virksomheds profitskabelse skal opgøres geografisk land for land – men det princip er blevet meningsløst i den digitale økonomi, mener den unge forsker. For i et moderne selskab, finder hovedparten af værdiskabelsen sted i den digitale og altså ikke-fysiske verden.

”Når vi beder selskaberne om at placere de ikke-fysiske ting i en fysisk verden, så bliver det meget vanskeligt at omfordele de immaterielle aktiver. Det lyder alt sammen absurd, det er absurd og det medfører absurde konsekvenser,” siger Ludvig Wier og henviser til, at man i Irland i 2015 så en stigning i BNP på 26 procent på et år, fordi en række amerikanske virksomheder omlagde deres intellektuelle ejendom til Irland.

”Der var ingen fysiske ændringer, men pludselig havde Irland produceret 26 procent mere end året før. Hvorfor tillader vi et system, der har disse indbyggede absurditeter?”

Svaret er, mener Ludvig Wier, at man i lang tid har været ligeglad med de multinationale selskaber, som helt frem til 1975 udgjorde en ubetydelig del af den globale økonomi. ”Først sidst i 90erne og starten af 00erne så vi pludselig en eksplosion i antallet af multinationale selskaber. I dag udgør de multinationale selskaber en betydelig del af den globale økonomi og nu er vi pludselig ikke længere ligeglade med, hvordan vi beskatter dem.” Han påpeger, at alt tyder på, at de multinationale virksomheder er fremtidens selskab, hvorfor det er essentielt at finde den rette beskatningsmodel nu, da de vil udgøre en endnu større del af økonomien i fremtiden.

Danmark går glip af 5-6 milliarder om året
Omkring 45 procent af de multinationale selskabers udenlandske overskud flyttes til skattely hvert år. Det svarer til 12 procent af den totale selskabsskat. Men den tabte skatteindtægt er ikke ligeligt fordelt. Faktisk er EU-landene den største taber, her mistes 20 procent af selskabsskatteindtjeningen hvert år. Fordelt ned på de forskellige lande, ligger Danmark i den lave ende. Herhjemme mister vi kun cirka 10 procent af selskabsskatteindtjeningen til skattely, hvilket svarer til 5-6 milliarder kroner om året. Heraf går 75 procent til andre EU-lande, primært Holland, Luxembourg og Holland.

Men de 5-6 milliarder i tabt skattefortjeneste kan hurtigt blive til mere. For hidtil har mange lande   reageret uhensigtsmæssigt, når de konstaterer, at virksomheder spekulerer i skatteunddragelse. ”Historisk set har de reageret ved at nedsætte selskabsbeskatningen og i nogle tilfælde ved selv at blive til skattely, fordi det er en god forretning. Beviset er, at de globale selskabsskatter er blevet halveret de seneste 40 år. Inden for EU ser vi, at der opstår nye semi-skattelylande, Belgien er fx blevet et gennemgangsland, hvor man kan kanalisere sine penge over i skattely; Ungarn og Bulgarien er også begyndt på den slags. Det er et kapløb mod bunden, som kan have som konsekvens, at der slutteligt ikke er nogen skat at indkræve.”

Vi bør beskatte der, hvor produkterne sælges
Det store spørgsmål for Ludvig Wier er, hvordan man fastsætter, hvem der egentlig skal beskatte en multinational virksomhed?

”Vores nuværende ordning er håbløs, og vi skal derfor finde en lettere gennemførlig ordning. Vores forskning peger på, at det i højere grad bør være der, hvor man sælger sine produkter. Hvis en virksomhed for eksempel sælger fem procent af sine varer til kunder i Danmark, så skal Danmark også beskatte fem procent af virksomhedens overskud.”