Fremtidens fagbevægelse: En omvendt skeptiker taler ud

Morten Søndergaard var oprindeligt kritisk over for en fusion mellem LO og FTF. Han frygtede, at det ville svække de ufaglærtes muligheder for efteruddannelse. Men hans bekymringer er blevet gjort til skamme, fortæller han nu.
Mens størstedelen af de faglige leder er til stede på LO-kongressen i Aalborg, så har Morten Søndergaard, faglig sekretær i 3F København og tidligere fællestillidsrepræsentant på Københavns Postcenter, valgt at blive hjemme på kontoret i København Herfra giver den bramfrie og populære faglige sekretær sit bud på fremtidens faglige udfordringer og hvorfor han i dag støtter en fusion mellem LO og FTF.

Netavisen Pio har stillet Morten Søndergaard et par spørgsmål i anledning af kongressen:

Hvad ser du som den største udfordring for fagbevægelsens fremtid?
Jeg mener helt klart, at organisering, fokus på den enkelte arbejdsplads og de lokale forandringer er alfa og omega. Jeg har været både tillidsmand og fællestillidsmand på en arbejdsplads, hvor der gennem de sidste år desværre er blevet fyret mere end 100 kollegaer. Det har skabt utryghed, nervøsitet og dårlig stemning.

Alligevel kan jeg stolt sige, at vi fastholdt en rekruttering på 90 procent, at vi har sikret marktant større fremmøde på klubmøderne og at klubbens generalforsamling er blevet et tilløbstykke. De oplevelser har vist mig, at organisering er fagbevægelsens virkelig styrke, og det skal vi styrke massivt fremover. Vi kan simpelthen ikke klare os uden et stærkere fællesskab og en bedre organisering. Samtidig med at det altid er en kæmpe fornøjelse at være tæt på vores kolleger.

Hvad skal man derudover holde særligt med?
Det er jo ret indlysende formandsvalget, den nye struktur og fortsættelsen af fusionen mellem LO og FTF, man bør holde øje med. Det er i hvert fald min egen opfattelse. Formandsvalget er afgørende, selvom jeg bestemt tror, at den nuværende næstformand og tidligere HK’er Lizette Risgaard hiver sejren hjem. Sammen med min forbundsfælle Arne Grevesen er jeg sikker på, at Lizette kan gøre en stor forskel og være en stærke stemme for den samlede fagbevægelse. Det er et stærkt team, som fremover vil kæmpe vores fælles kamp.

LO-kongressen handler ud over formandsvalget om den mulige fusion mellem LO og FTF? Hvordan ser du, som erklæret kritiker, muligheder og udfordringer i fusioner?
Ja, jeg var skeptisk over for den meget omtalt fusion, men jeg er også blevet klogere. Alle mine kritiske pointer er blevet gjort til skamme.

Men jeg havde oprindeligt en skepsis der bundende i min egen baggrund som ufaglært 3F’er. Jeg har arbejdet som postarbejder i mere end 17 år og har gennem årene set, hvad et hårdt arbejdsliv har gjort ved mange af mine kollegaer. Nedslidning og svage muligheder for efteruddannelse har skabt utryghed og kulsort tro på fremtiden hos mange ufaglærte. Der er brug for mere efteruddannelse, hvis mine kollegaer og de titusindvis af andre ufaglærte skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Jeg frygtede, at fusionen mellem LO og FTF ville fjerne fokus fra denne store udfordring. Og derfor blev jeg også lykkelig over, at fagforbundene fandt en fælles løsning for den proces. En løsning jeg virkelig tror på.

Gennem de næste par år skal samarbejdet mellem LO og FTF styrkes. For vi må jo erkende, at vi er forskellige. Men vi bør se på de mange ting, vi har til fælles og måske se mindre på, der adskiller os. Der kommer til at kræve hårdt arbejde for alle fagligt valgte, og jeg glæder mig til at tage aktiv del i det. Det bliver en spændende proces at følge.

Men tror du virkelig, at en ny LO-top og en fusion med FTF kan løse alle problemer?
Nej, det mener jeg slet ikke – det er klart, at der skal mere til. Og så skal alle os der, kæmper lokalt ude på arbejdspladserne, selvfølgelig også op på tæerne. Fremtidig succes kræver bestemt også alle medlemmer på arbejdspladser, kontorer og plejehjem båder bliver inddraget og tager ansvar. Forandringer skal i den grad komme fra den enkelte arbejdsplads og de lokale faglige klubber. Det er her vi møder medlemmer, her vi løser konflikter og her vi organiserer fremtidens medlemmer.

Det kan og skal en LO-formand ikke gøre for os, men hun kan omvendt inspirere og understøtte vores evner til at organisere, ligesom en formand kan styrke den faglige stemme i debatten. Det både tror og håber jeg  på vil ske. Danmark har brug for en endnu stærkere stemme i de kommende år – det giver mig faktisk et skud ekstra optimisme.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce