Fremtidens fodboldstjerner er fællesskabets helte

At en fodboldspiller, Marcus Rashford, kan indsamle et millionbeløb til sårbare børn, er endnu et tegn på, at fodbolden er ved at blive social ansvarlig.
Foto: Marcus Rashford/Facebook
Hvis bare flere var som Marcus Rashford. Lige netop den tanke slog sandsynligvis mange i sidste uge da den 22-årige fodboldspiller igen trådte frem på den politiske scene som Storbritanniens vel nok mest effektive lobbyist.

På mindre end 48 timer indsamlede Marcus Rashford, der til dagligt spiller for Manchester United, over 20 millioner pund via projektet FareShare til fattige børn i England.

”Rashford 1, Boris 0”

Samtidig kritiserede den unge stjernespiller i et åbent brev til det engelske parlament Boris Johnsons regering for at forsømme landets fattige børn:

”Det her er England i år 2020, og det er et problem, som behøver en øjeblikkelig håndsrækning. Please, mens nationens øjne hviler på jer; Lav en U-vending, og gør det at beskytte nogle af vores svageste i samfundet til en topprioritet,” lød det dybtfølt fra den unge stjernespiller.

En kritik, der således betød, at den engelske premierminister nu har afsat 120 millioner pund til gratis skolemad.

Samtidig hængte en flok teenagedrenge fra fodboldspillerens hjemstavn Wythenshawe i det sydlige Manchester et banner op under områdets velkomstskilt med budskabet: ”Rashford 1, Boris 0”.                                                 

Fodbold for de mange 

Lader man imidlertid blikket glide ud over grønsværen, synes han dog ikke så alene, når det kommer til socialt ansvarlige fodboldspillere, der slår på tromme for fællesskabet.

Selvom det nok ville være en løgn at sige, at professionel sport ikke drejer sig om penge, så er det alligevel svært at overse den sociale bevidsthed, der sniger sig ind i fodboldverdenen.

Hvis den tendens fortsætter, hvad noget tyder på, har nullernes egotrip med andre ord udsigt til en fremtid på bænken.

Tag bare Raheem Sterling, den engelske landsholdsspiller, der efter skandalekampen mod Bulgarien i oktober sidste år tog skarpt afstand fra de racistiske tilråb og abelyde fra lægterne. Eller Common Goal, et globalt initiativ, hvor fodboldspillere lige fra Kasper Schmeichel til Megan Rapinoe donerer en procent af deres løn til velgørenhed.

Herhjemme kan Pernille Harder fremhæves, der i efteråret krydsede klinger med Preben Elkjær og DBU om ligeløn, og bedre vilkår for det danske kvindelandshold.

Hvis den tendens fortsætter, hvad noget tyder på, har nullernes egotrip med andre ord udsigt til en fremtid på bænken.

Fodbold spejler verden

Hvem gider også alligevel en ny Nicklas Bendtner, der mest af alt bare lignede en halvdårlig realitystjerne fremfor en dygtig fodboldspiller? Og hvem bekymrer sig egentlig om, hvor mange gange Lionel Messi har vundet Ballon d'Or (en pris der uddeles til året fodboldspiller), når verden som nu ramler om ørerne på os? 

Som det altid har været tilfældet, vil fodboldverdenen spejle den udvikling, der sker i det resterende af samfundet. Selvom det er en virkelighed, hvor uligheden er stigende; hvor forskellene vokser, klimaet koger og de politiske fronter er trukket hårdt op.

Aktivisme og politisk bevidsthed, der således også spiller en tydelig rolle i moderne fodbold.

Så bør man vel være nærmest blind, hvis man ikke har ænset at klimabevidsthed, antiracistisme og arbejdskampe samtidig fylder mere og mere i gadebilledet verden over. En aktivisme og politisk bevidsthed, der således også spiller en tydelig rolle i moderne fodbold.

En blandt flere 

Ingen fodboldspiller har imidlertid inkarneret den sociale ansvarlighed så enestående i den forgangne uge som Marcus Rashford. Ikke alene repræsenterer den unge fodboldspiller en urokkelig klubfølelse i forhold til sin daglige arbejdsgiver Manchester United.

Med sit hjertelige brev til landets politikere udtrykker han også en mindst lige så urokkelig solidaritet overfor sit sociale ophav i den engelske arbejderklasse samt et velfærdssamfund, der skabt den lovende fodboldstjerne, som hele verden ser i dag.

Den engelske landsholdsspiller er og bliver dog kun én blandt flere fodboldspillere, der i disse år trækker fællesskabets trøje over hovedet. De er ingenting uden deres fans, vil de uden tvivl nok sige.

Den slags har fodboldspillere dog sagt før.

Det lader dog ikke til, at fremtidens fodboldstjerner kun bliver ved snakken, men handler aktivt, som vi ser det med Rashford. Også udenfor banen.











 

Kulturskribent og anmelder


Kommentarer fra Facebook