Fri jagt på de arbejdsløse

Ledige danskere har ikke lyst til at stille sig frem i den offentlige debat. Hvis man ser på de reaktioner, som de risikerer, at blive udsat for, forstår man dem godt.
Er der endelig en arbejdsløs der stiller sig frem, så er det mærkelige og ikke-repræsentative mennesker som Doven-Robert og Fattig-Carina, der dermed bliver billedet på landets arbejdsløse.

I fredags kunne Michael Jeppesen på hjemmesiden DenFri.dk berette om hvordan to kvinder, den ene helt uden at ane det, blev udstillet på internettet, fordi den ene, en arbejdsløs 3F’er havde stillet sig frem og fortalt om hvordan dagpengereformen, havde ramt hende.

Birgit Jensen stillede for 14 dage siden op til et interview i Ekstra Bladet om hendes situation, efter at hun har mistet retten til dagpenge og ikke kvalificerer sig til at få kontanthjælp, hvilket betyder at hende og hendes mand har 1.700 kroner om måneden at leve for.

På Facebook blev hun og hendes fagforening udråbt som løgnere. Hendes privatliv blev søgt gennemlyst og end ikke da det kom frem, at Facebook-gruppens ”Meld dig ud af 3F” anonyme bagmænd havde taget fejl, blev der hverken sagt undskyld eller slettet de fejlagtige opslag. Hetzen fortsatte uden problemer.

Sagen med Birgit Jensen og Lis Birgit Jensen er en del af en større tendens, nemlig det at det er blevet helt okay at hetze på dem der er arbejdsløse, ikke bare de ufaglærte, unge mødre ude på vestegnen eller de ikke-integrerede indvandrere fra landets ghettoer, der hverken taler dansk eller har kvalifikationer af nogen art.

Nej, der er tale om helt almindelige danske lønmodtagere, også faglærte som automekanikere, smede og sekretærer, som i de seneste år har mistet deres job, som følge af finanskrisen. Og deres stemme i debatten er ikkeeksisterende. Er der endelig en arbejdsløs der stiller sig frem, så er det mærkelige og ikke-repræsentative mennesker som Doven-Robert og Fattig-Carina, der dermed bliver billedet på landets arbejdsløse.

Sidste år var det Kasper, en arbejdsløs teletekniker, der af Joachim B. Olsen at vide, at det var en slap holdning, at han ikke ville rejse til den anden ende af landet efter ledige job.

Arbejdet med at finde såkaldte cases, eksempler på helt almindelige ledige, der er villige til at stå frem og fortælle om deres situation er i dag næsten umuligt.

Forleden forsøgte Projekt Respekt, der er en kampagne fra Min A-kasse, at finde folk der ville stille op til et arrangement med iværksætteren Michelle Hviid, efter at hun havde beskyldt arbejdsløse, for ikke at være ihærdige nok i deres jobjagt. Ingen arbejdsløse havde lyst til at blive udstillet.

Ikke overraskende, når man ved at fortælle sin historie, risikerer at blive udråbt som løgner og slapsvans af højrefløjens anonyme horder på Facebook. Der er der nemlig fri jagt på de arbejdsløse.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce