Annonce

Fri mig for de frelste

Liberal debattør undrer sig over et manglende modspil til Anders Samuelsen. Men hvem gider bruge tid på at diskutere med en profet?
Debattøren Kasper Elbjørn, der medstifter af CEPOS og Head of Group Public Relations i en dansk investeringsbank med eget cykelhold, skriver på sin blog på politiken.dk et indlæg, hvor han undrer sig over, at ingen gider tager Liberal Alliances leder Anders Samuelsen alvorligt.

Forundringen kom efter, at Anders Samuelsen sidste lørdag endnu en gang forsøgte at præsentere sig selv som dansk politiks frelser, i et indlæg med overskriften ’Taburetklæbere sætter velfærden over styr’. Samuelsen er manden som siger sandheden, hvor alle de øvrige socialdemokratier, putter med tingene og lefler for de velfærdshungrende vælgere.

Præcis som ingen rationelle mennesker gider bruge deres tid på at gå ned i kirken hver søndag, for at starte et skænderi med præsten om, hvorvidt gud nu også eksisterer.

Eller med Samuelsens egne ord: ” Vi er en nation af borgere, der går sammen om at finansiere ting, vi alle har brug for. Vi betaler i fællesskab for sikkerhed, infrastruktur, uddannelse, sundhedsvæsen og socialt sikkerhedsnet. Politikernes opgave er at sikre leverancen af disse ting i den bedst mulige kvalitet til den lavest mulige pris”, var budskabet i kommentaren i Berlingske.

Kasper Elbjørn har brugt de sidste par dage på at gennemtrawle nettet og kan konkludere, at ”der kom slet intet kvalificeret modspil udover de dumsmarte bemærkninger på facebook og twitter”. Jeg tager gerne Elbjørns ord for gode varer og tror gerne, at der ikke er nogen, der gider bruge deres tid på at imødegå Samuelsens ’fortune cookie wisdom’. Præcis som ingen rationelle mennesker gider bruge deres tid på at gå ned i kirken hver søndag, for at starte et skænderi med præsten om, hvorvidt gud nu også eksisterer.

Anders Samuelsens udfald er på en gang så banalt, at man blot kan ryste på hovedet, og så ukonkret, så man ikke ved hvor man skal starte eller slutte. Den virkelige politiske kamp handler jo ikke om vi skal have et socialt sikkerhedsnet eller uddannelse, men om hvordan man konkret indretter en folkeskole, hvem der skal have en ny motorvej, og hvor længe man kan modtage dagpenge. Anders Samuelsens eget bud på, hvordan vi løser disse problemer, er at sænke skatten, fyre et udspecificeret antal offentligt ansatte og så bare håbe på at det frie marked klarer resten.

Anders Samuelsen og hans partifæller opfører sig en sekt, der har fundet De Evige Sandheder og nu lystigt prædiker for den oplyste menighed. Og præcis som i en religiøs sekt, så næres sammenholdet af omverdens reaktion. Møder sektlederens prædiken kritisk reaktion, så er det fordi omverden ikke forstår sandheden og vælger omverden at tie, så er det bare et bevis på, at Sandheden er så stærk, at omverden forsøger at undertrykke den.

Det er det heller ikke! Det er faktisk så drønhamrende kedeligt og intetsigende postulat, som 90 % af danskerne kan skrive under på – altså medmindre der lige rammer deres erhverv, fag- eller interessegruppe.

Kasper Elbjørn spørger undervejs i sit indlæg: ”Hvordan kan det være, det overhovedet er interessant at skrive, at de folkevalgtes opgave er at sikre velfærdsydelser i den bedst mulige kvalitet til den lavest mulige pris?

Det er det heller ikke! Det er faktisk så drønhamrende kedeligt og intetsigende postulat, som 90 % af danskerne kan skrive under på – altså medmindre der lige rammer deres erhverv, fag- eller interessegruppe.

Og der har Kasper Elbjørn måske også svaret på hvorfor ingen gider bruge deres sparsomme tid og ressourcer på at skændes med Anders Samuelsen…

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet