Frigør de offentligt ansattes faglighed

De fagprofessionelles viden om, hvordan tingene bedst løses i konkrete sager, sættes ud af kraft. Ledelseskommissionen bør skabe et politisk råderum.
Alt for mange offentligt ansatte savner råderum til at bruge deres faglighed i udviklingen af den velfærd, der skal gro og fornyes under snævre økonomiske rammer. Centrum-venstre bør om nogen følge Ledelseskommissionens arbejde helt til dørs.

Centrum-venstre bør om nogen følge Ledelseskommissionens arbejde helt til dørs.

Måneders tovtrækkerier er nu endt ud i et fornuftigt overenskomstforlig, der blandt andet indeholder en mærkbar reallønsfremgang og sikring af en parallel lønudvikling mellem det offentlige og det private. Kroner og øre-forliget kan imidlertid ikke stå alene, når det gælder mulighederne for at forny den offentlige sektor med professionel og dedikeret arbejdskraft. Tiden må være inde til rette fokus på en anden stor udfordring for den offentlige sektor, nemlig hvordan vi frigør de offentlige ansattes faglighed.

Faglighed under pres

Når jeg er ude omkring i landet og besøge vores medlemmer, lægger jeg stadig oftere øre til et udsagn om, at man som ansat ikke har det nødvendige råderum til at bruge sit faglige skøn i opgaveløsningen. Jeg er sikker på, det udsagn går igen i langt hovedparten af de andre faggrupper for offentligt ansatte. Tendensen bliver bekræftet i en undersøgelse, som Megafon har udført for Forhandlingsfællesskabet i efteråret 2017. Her svarer ikke mindre end halvdelen af de offentligt ansatte, at deres muligheder for at bruge deres faglige skøn i kontakten med borgeren er blevet forværret i løbet af de seneste fem år. Derudover viser undersøgelsen, at de der angiver, at deres faglighed sættes over styr, også oplever væsentligt mere arbejdsrelateret stress.

Halvdelen af de offentligt ansatte svarer, at deres muligheder for at bruge deres faglige skøn er blevet forværret i løbet af de seneste fem år

Jeg er ikke i tvivl om, at der er et enormt potentiale ved at bringe medarbejdernes faglighed i spil. Også i økonomisk henseende. I en tid, hvor man i den nære velfærd skal vende hver en krone samtidig med, at demografien og borgerne som helhed efterlyser stadig mere kvalitet i den offentlige sektor, er det helt nødvendigt at få sat alle personaleressourcer i scene. Det er simpelthen spild af gode ressourcer for samfundet, og derudover er det demotiverende for personalet, hvis ikke fagligheden bliver anerkendt og brugt.

Nye Velfærdsløsninger

I den forbindelse vil det klæde centrum-venstre at holde innovationsminister Sophie Løhde (V) fast på arbejdet i den Ledelseskommissionen, ministeren nedsatte for et år siden. Mit håb er, at der med kommissionens arbejde bliver sat fokus på at genskabe det politiske råderum i først og fremmest kommer og regioner, så medarbejderne får mulighed for at byde ind med offensive og kreative løsninger til, hvordan den fremadrettede omstilling af velfærdssamfundet kan drive vækst og fornyelse frem.

Mit håb er, at der med kommissionens arbejde bliver sat fokus på at genskabe det politiske råderum

Styringen af den offentlige sektor skal bringes ud af det bureaukratiske jerngreb, som alt for længe har fjernet fokus fra kerneopgaven. En stigende del af medarbejdernes tid bruges på dokumentation og registrering. Og den del, der bruges på at løse kerneopgaven, er alt for ofte styret af rigide mål og centralt fastsatte krav om, hvordan arbejdet skal udføres. Det betyder, at de fagprofessionelles viden om, hvordan tingene bedst løses i helt konkrete sager, sættes ud af kraft eller træder i baggrunden. Det er en dårlig måde at udnytte ressourcerne på, og det giver borgerne en ringere offentlig service. Og så nytter det i øvrigt ikke noget som helst, at man bruger kræfter på udvikling og kvalitet, når der samtidig gennem minusvækst skæres ned på antallet af offentligt ansatte.

De fagprofessionelles viden om, hvordan tingene bedst løses i helt konkrete sager, sættes ud af kraft

I Væksthus for Ledelse har vi nu igennem 13 år analyseret på, hvad god ledelse er. Erfaringerne viser med al tydelighed, at god ledelse primært handler om at skabe engagerede og dygtige medarbejdere. Det handler om at have et ægte ledelsesrum, hvor der er tid og plads til ledelsesopgaven. Og så handler det ikke mindst om, at inddrage medarbejderne i opgaveløsningen. På den måde opnås de bedste løsninger – til gavn for borgere og virksomheder.

Rigtigt mix af kompetencer

Men også på det mere jordnære plan - i den daglige ledelse - kan det lade sig gøre at få mere velfærd for de samme penge. Et grundlæggende princip i kommuner og regioner bør nemlig være, at opgaver bliver løst på det laveste effektive omkostningsniveau.

Det kaldes LEON-princippet og betyder, at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser hele tiden skal have fokus på, om opgaverne bliver udført på det rigtige specialiseringsniveau.

Det handler om at udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt ved at bruge relevante personer til opgaverne. LEON-princippet er med til at sikre og udvikle fagligheden hos de ansatte, når de ansatte får lov at bruge deres faglige kompetencer fuldt ud. Og når fagligheden bliver anvendt og værdsat, skaber det arbejdsglæde og et bedre psykisk arbejdsmiljø. Til gavn og glæde for borgerne.

 

Bodil Otto er formand for HK Kommunal.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Bodil Otto er formand for HK-Kommunal.


Kommentarer fra Facebook