Friheden er ikke uendelig

Den 27. januar er Auschwitz-dag. Årets tema er frihed, og Netavisen Pio har i den forbindelse valgt at interviewe tidligere overrabbiner Bent Melchior, om hvad frihed betyder, og hvordan vi holder fast i den.
”Der stod en politibetjent og vinkede farvel til os, og vi blev lagt derned, hvor sildene skulle være. Vi havde fået at vide, at det ville tage seks til otte timer fra Falsters østkyst til Sydsverige. Og nogenlunde på rette tid, så var der land. Og der var et fyr. Vi var i svensk farvand. Hurra, vi var reddet. Men fiskeren ville ikke sejle os ind til kysten. Han var bange for, at svenskerne ville beslaglægge hans båd. Han ville hellere vente til det blev lyst, så svenskerne kunne sende både ud og samle os op. Og så begynder det at lysne… Men det lysner i den forkerte side.

Jeg havde lært, at solen står op i øst. Og jeg havde også lært, at Sverige ligger øst for Danmark, og derfor skulle landet og solen gerne være på samme side. Men det var de ikke. Landet lå på ene side af båden, og solen stod op i den anden side. Vi havde sejlet i ring. Det var Gedser Fyr, vi kunne se, og det var ikke svensken, der lå og spejdede ud over vandet. Det var tyskerne. Og jeg havde ligget hele natten og bedt til Gud om, at de ville få øje på os og hjælpe os i land.

Fiskeren havde købt et kompas, men han anede ikke, hvad han skulle stille op med det. Han havde aldrig været længere ude og sejle end, at han kunne se land. Så vi sejlede efter solen. Vi kunne lige så godt være kommet til… ingenting. Eller til Leningrad,” siger tidligere overrabbiner Bent Melchior. Kort tid efter afslutter han interviewet. Han vil gerne ud og besøge sin kone, som for nylig er kommet på plejehjem. Han er 85 år gammel, men han kan stadig se den vinkende politimand for sit indre blik. Dengang i 1943, da han sammen med sin familie tog flugten over Øresund.

Vi er nødt til at fortælle om folkedrab
I dag den 27. januar er det Auschwitz-dag. Navnet stammer fra den begivenhed, der fandt sted den 27. januar 1945, hvor sovjetiske tropper befriede mennesker spærret inde i nazisternes udryddelseslejr Auschwitz. Da russerne kom havde mindst 1,1 million mennesker mistet livet i lejren.

Auschwitz-dag er, som Dansk Institut for Internationale Studier beskriver det, Danmarks minde- og mærkedag for ofrene for Holocaust og andre folkedrab. Dagen er siden 2004 blevet markeret med et årligt tema, og i år, hvor det er 70-året for Danmarks befrielse, er temaet frihed.

Der er frihed fra noget og frihed til noget
”Hvordan definerer du, med den livshistorie du har, frihed?”

”Ja, der er jo forskel på, hvad frihed er. Der er frihed fra noget og frihed til noget," starter Bent Melchior.

Bent Melchior er født i 1929 i Tyskland af danske forældre. Da Adolf Hitler kom til magten i 1933 valgte familien at flytte tilbage til Danmark. Og ti år senere, da selvsamme Hitler gav ordre om, at de danske jøder skulle deporteres, tog familien Melchior flugten til Sverige, hvor solopgangen endte med at blive deres kompas og redning. I lidt mere end 25 år har han været overrabbiner i Danmark og engageret sig i menneskeretlige spørgsmål og problemstillinger.

Et land har visse bestemmelser, hvor folk er fri fra tortur for eksempel, men det er dermed ikke defineret, hvad du så må. Der har vi så frihedsrettigheder, hvor du må tale og handle frit inden for visse grænser. Alle frihedsrettigheder har grænser, og det er det, man nogle gange glemmer. Der er ikke noget, der er uendeligt. For mine frihedsrettigheder har naturlige grænser ved naboens frihedsrettigheder.”

Fanget i et dilemma mellem censur og ytringsfrihed
De store spørgsmål, som arrangørerne bag Auschwitz-dagen har stillet i forbindelse med årets tema, tæller blandt andet: Hvordan skaber man værn imod, at en konflikt blusser op igen? Og hvordan håndterer man som menneske og som samfund den nyvundne frihed?

Mange har hævdet, blandt andet med de protestaktioner man har set i Tyskland med hele Pegida-bevægelsen og de hævnaktioner, der er sket oven på Charlie Hebdo, både mod muslimske samlingssteder og jødiske samlingssteder, at historien er ved at gentage sig selv. Bliver du nervøs for det, du ser ske i Europa lige nu?

”Ja, og jeg er i et absolut dilemma mellem en umiddelbar trang til at forbyde de yderliggående grupper og på den anden side holde fast i deres ret til at ytre sig. Jeg har rejst land og rige rundt omkring holdningen til de fremmede. Jeg har haft fingeren på pulsen i forhold til at forstå, hvad er det, der får pæne, gode danskere til at have den holdning, at muslimer er kommet til Danmark for at gøre Danmark muslimsk. Det er jo fuldstændig latterligt. At påstå at to til tre – ude i fremtiden måske fem procent – af befolkningen skulle kunne overvinde de resterende 95. Det er da et ufatteligt svaghedstegn, hvis de 95 procent ikke kan klare sig mod de fem.

Danskerne er ikke onde. De vil ikke noget ondt over for muslimerne, men der er en angst for det fremmede og den fremmede. Jeg mener, at vi har så gode værdier i vores samfund, at det skal nok klare sig og bestå, men der er ikke den samme selvtillid hos store dele af befolkningen. Men vi må altså acceptere, at frihedsidéen giver folk adgang til at praktisere ting, som de nu engang gerne vil.”

Meningen med livet er en verden uden krig
Der var engang, hvor Bent Melchior troede, at Anden Verdenskrig skulle blive den sidste rigtige krig, verden ville opleve. Det var ikke tilfældet. Og selvom Bent Melchior ikke tror på en verden, hvor alle bliver enige, så tror han på, at krig aldrig er svaret:

”For mit vedkommende er meningen med tilværelsen at arbejde hen imod en tilstand, hvor vi ikke mere fører krig mod hinanden. Jeg vil ikke erklære 1,2 milliarder muslimer krig. Det er vanvid. Og jeg vil heller ikke isolere dem i visse områder. Det er apartheid.

Generationerne efter Anden Verdenskrig har ikke forstået, hvad krigen egentlig handlede om. For dem var det Tyskland mod England. Japan mod USA. Men det var ikke så meget nationaliteter, der gik mod hinanden. Det var holdninger. Holdninger om menneskets frihed og lighed. Vi bekæmpede nazismens grundindstilling til tilværelsen, om at mennesker skulle være inddelt i over- og undermennesker, og det er der ikke rigtig forståelse for. Men den 27. januar er blevet en dag, hvor vi fortæller de nye generationer om, hvad folkemord egentlig er. Vi har sat det i system. Og jeg synes, at vi skal have en tilsvarende tradition den 5. maj, hvor vi fortæller om, hvad frihed egentlig er.  Vi gør for lidt for at konkretisere de her rettigheder, og vi lader generationer fornemme, hvad det vil sige at være fri. Vi der oplevede den tyske besættelse ved, hvad det vil sige.

Frihed må ikke blive noget, der bare er frit svævende. Det skal være noget, der har en reel betydning. En betydning i form af, at vi altid har en forpligtigelse over for de mennesker, der ikke er frie, at hjælpe dem til frihed.”

FAKTA OM BENT MELCHIOR
Født i 1929 i Tyskland.

Overrabbiner i Danmark fra 1970-1996.

Har blandt andet været medlem af Udenrigsministeriets rådgivende udvalg for menneskerettigheder, formand for komiteen Lad Bosnien leve og medlem af forretningsudvalget i Dansk Flygtningehjælp.

Æresmedlem af Dansk Flygtningehjælp.

Er bror til tidligere folketingsmedlem for Centrum-Demokraterne, Arne Melchior, og far til fire sønner.


Kommentarer fra Facebook