Jørn ‘Jønke’ Nielsen har således indsamlet 2.487 underskrifter.
Nye Borgerlige skal indsamle 20.195 - godkendte - vælgererklæringer før partiet kan stille op til et kommende folketingsvalg.
Frustrationerne er så voldsomme, at Nye Borgerliges formand, Martin Henriksen, nu bliver udfordret som formand.
Midlertidigt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti ad flere omgange i perioden 2015 til 2019, Carsten Kudsk, stiller således op mod Martin Henriksen.
I en debattråd på Nye Borgerliges Facebook-profil skriver Carsten Kudsk, at han stiller op som formand, fordi Nye Borgerlige “er ved at nå det yderste punkt for, hvad det kan klare”:
partiet er ved at nå det yderste punkt for, hvad det kan klare
“Som i måske har hørt på vandrørene, så ser vi en voksende erkendelse blandt medlemmerne af, at partiet er ved at nå det yderste punkt for, hvad det kan klare.”
“Partiet har samlet færre vælger erklæringer end Jønke.”
“De af partiets midler, som er anvendt på partiets kampagne for vælgererklæringer, har ikke givet mange vælgererklæringer.”
“Partiets politiske udmeldinger og kurs bevæger sig med stigende hast væk fra vores program og opbakningen blandt medlemmerne er vigende; ligesom antallet af medlemmer er det.”
Carsten Kudsk oplyser, at han har fået mange opfordringer til at stille op mod Martin Henriksen:
“Jeg har efter lang tids overvejelser og efter flere opfordringer fra formænd og medlemmer i Nye Borgerlige valgt at stille mit kandidatur til rådighed som formand i Nye Borgerlige til næste årsmøde,” skriver Carsten Kudsk på sin egen Facebook-profil.
Kudsk er tidligere 1. viceborgmester i Nyborg Kommune. Han skiftede til Nye Borgerlige i maj. Han har desuden været formand for Lokaldemokraterne i Nyborg og Assens.
blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst af partistifter Pernille Vermund
I begyndelsen af i år blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst af partistifter Pernille Vermund. Hun skiftede kort tid efter til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen senere skiftede til Danmarksdemokraterne.
Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget. Han er fortsat medlem af Nye Borgerlige, men har gennem en længere periode været sygemeldt. Der er ikke indkaldt en stedfortræder for Peter Seier Christensen.
Carsten Kudsk lover som formandskandidat, at han vil sørge for at Nye Borgerlige kommer i mål med vælgererklæringerne inden for et år.
Desuden vil han formulere politiske dagsordener, som “har appel til vores potentielle vælgere”. Og så vil han markedsføre flere af Nye Borgerliges profiler “på sociale medier sammen med formanden”.
Underforstået: Den nuværende formand, Martin Henriksen, har travlt med udelukkende at markedsføre sig selv.
Lars Boje Mathiesen, som er ekskluderet af Nye Borgerlige, men fortsat sidder i Folketinget, er ved at opstarte et nyt parti, Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen. Han og hans hjælpere har foreløbigt indsamlet 19.801 underskrifter.
Det betyder, at Boje Mathiesen i princippet kun mangler 500 underskrifter
Det betyder, at Boje Mathiesen i princippet kun mangler omkring 400 underskrifter for at kunne få sit parti godkendt som opstillingsberettiget.
Grønne Demokrater, anført af Theresa Scavenius, har indsamlet 5.941 underskrifter.
‘Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti’, anført af Sikandar Siddique, har indsamlet 391 underskrifter pr. dags dato.
Partiet Stram Kurs, der blev stiftet af den kontroversielle koranafbrænder, Rasmus Paludan, har indsamlet 561 underskrifter.
Kristendemokraterne, anført af Jeppe Hedaa, har indsamlet 3.154 underskrifter.
Opdateret kl. 13.20 med kommentarer fra Martin Henriksen - opdateret kl. 22.30 med seneste tal for godkendte vælgererklæringer
Nye Borgerliges formand, Martin Henriksen, er ikke udelt begejstret over, at Carsten Kudsk, som meldte sig ind i Nye Borgerlige så sent som i maj, pønser på, at snuppe formandsposten fra Martin Henriksen: "Selvfølgelig giver det noget uro, når der bliver sat spørgsmålstegn ved den øverste post i partiet. Men alle kan stille op, og det er der ikke noget forkert i. Et formandsvalg er ikke det bedste for partiet, men Carsten må gerne gøre det, og det er inden for vedtægterne," siger Henriksen til Ritzau ifølge B.T. Martin Henriksen siger videre, at han ikke lige havde forestillet sig, at Carsten Kudsks bidrag til Nye Borgerlige skulle være, at Kudsk stillede op i et kampvalg mod den nuværende formand. Martin Henriksen havde foretrukket "ro og stabilitet".Martin Henriksen: Det giver selvfølgelig uro
Kommentarer
Ser meget gerne, at partistøtteloven ændres, så partier der IKKE kommer i folketinget IKKE får statslig partistøtte
https://www.valg.im.dk/valg/partistoette
Det var da dagens gode melding, at useriøse partier og partistiftere har svært ved at samle stemmer nok til at blive opstillet, mere af den slags, vi har rigeligt med partier på Christiansborg, vi mangler mere at de kan samarbejde.
En lille fejl: Jønkes parti hedder da Stabilt Demokrati - ikke Stabilt Parti.