Frygt og lede i velfærdsstaten: Overvågning giver utrygge medarbejdere

Risikoen for overvågning med skjult kamera skaber utryghed og frygt hos medarbejderne i kernevelfærden, mener forbundssekretær i fagforbundet FOA.
Foto: Colourbox
Overvågning og skjult kamera skaber utryghed blandt velfærdsmedarbejdere.
Forråelse er en udviklingsproces, som vi alle er en del af. I takt med at velfærdsforringelser sker henover en langstrakt periode, rykkes der samtidig ved grænsen for, hvad vi som mennesker accepterer. Og desværre skubbes vores grænse i retningen af, at vi accepterer mere og mere. Det er lige præcis her forråelsen opstår blandt os alle og ikke kun hos enkelte personer.

De fleste af os har hørt om eller set de to TV2-dokumentarer “Daginstitutioner bag facaden” og “Plejehjem bag facaden”.

Vi har alle reageret med at være forargede, målløse, chokerede og fået ondt i maven. Vi har alle reageret med samme budskaber: “Det er ikke i orden”, “Jeg håber aldrig, jeg kommer på plejehjem”, “Stakkels børn, der har brug for opmærksomhed og nærvær”.

Naturligt efter år med besparelser

Men samtidigt med at vi har vist vores reaktioner og været enige med hinanden om, hvor galt det står til, så tror jeg faktisk ikke inderst inde, at danskerne er så overraskede.

Vi har nemlig i årevis oplevet besparelser på helt basal kernevelfærd. Men vi er også rigtig mange i befolkningen, fagbevægelsen, tillidsvalgte, medarbejdere, fagfolk, eksperter og pårørende, der i årevis har råbt vagt i gevær, og som har forsøgt at fortælle om, hvordan virkeligheden ser ud nogle steder.

Vi har nemlig i årevis oplevet besparelser på helt basal kernevelfærd

Det er bare som om ingen har lyttet sådan helt efter, og derfor er opråbene falmet hen. Men så bliver alle mindet om, hvad de hårdeste konsekvenser af flere års besparelser egentligt gør, når journalister kan stykke en dokumentar sammen med forfærdelige hændelser ude fra den virkelige verden.

Det skaber utryghed

Heldigvis er de forfærdelige hændelser ikke sådan det foregår på hver daginstitution eller hvert plejehjem i Danmark. Men det er virkelige hændelser, som vi desværre kan forvente flere af i fremtiden, hvis ikke vi får sat en ny kurs for velfærden og dens styring.

Jeg mødte forleden en kollega fra mit tidligere job i hjemmeplejen. Det første emne hun bragte op, var den før omtalte TV2-dokumentar. Hun fortalte om den utryghed, det har skabt for hende og hendes kolleger. De føler, at de nu er i konstant risiko for at blive udsat for skjulte TV-optagelser.

Denne forråelse får os til at føle os magtesløse.

At anvende skjult overvågning er et tydeligt signal om, at noget er galt og denne forråelse får os til at føle os magtesløse. Forråelse gør os udbrændte. Forråelse gør os bange. Forråelse gør os skamfulde.

Men hvad så nu? Har de fleste blot en skarp mening om velfærdens tilstand de næste mange uger, og så falder forargelsen stille og roligt igen, og der bliver igen hverdag indtil den næste afslørende dokumentar ruller hen over tv-skærmen?

Det må ikke ske. Og i FOA vil vi fortsætte med at kæmpe for bedre vilkår, både for borgere og for medlemmer.

Behov for reformer

Vi ønsker en styringsform, der styres ud fra faglighed og plejebehov, ikke ud fra økonomi og Excel-ark.

Det vil højne kvaliteten i velfærdsydelserne, hvis styringen sker med faglighed og ikke ud fra en opgaveliste, der er styret af minuttyranni.

Vi ønsker tilliden tilbage til de mange dygtige medarbejdere

Vi ønsker en arbejdspladskultur, hvor ledelse og medarbejdere indgår i et arbejdsfællesskab og tager medansvar og siger fra, når der slækkes på kvalitet og faglighed, både bevidst og ubevidst, så forråelsen ikke tager til igen.

Vi ønsker tilliden tilbage til de mange dygtige medarbejdere, der arbejder forrest i velfærden. Dem, der gerne vil gøre en forskel for mennesker.

Forbundssekretær i fagforbundet FOA


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

FOA mistede al sympati da Mona Strib stod og truede med flere sager om Arne og Else hvis ikke hun fik flere penge!

Vi gider ikke høre på FOA efter den udmelding!

Annonce