Fugleflugt over Vestjylland
Fugleflugt over Vestjylland
Set i fugleperspektiv er Vestjylland ikke en udkant, men en hovedvej. Jens Gregersens smukke og stille bog viser et glimt af fuglenes ophold på deres færd gennem Danmark
Mange mener, at Vestjylland er en udkant. Det vil sige en del af landet, der ligger langt fra alfarvej, men alt afhænger af perspektivet.
Tegneren Jens Gregersen har udgivet en pragtfuld bog om fuglenes Vestjylland, og set i fugleperspektiv er Jyllands vestkyst en hovedvej.
Hvert år færdes her millioner af trækfugle. Nogle af dem kommer helt oppe fra Kolahalvøen og flyver ned langs Norges vestkyst, derfra over Skagerak til Jylland, før de fortsætter mod syd langs Europas vestkyst.
Nogle flyver endda helt til Mauretanien, før de vender om og flyver tilbage igen. På deres tur passerer de grænse efter grænse, men det ænser de ikke.
De har intet statsborgerskab og har ikke brug for pas og visum. De skal ikke stoppe for at vise ID-papirer hos toldbetjente og grænsepoliti.
De søger ikke om asyl og har ikke brug for opholdstilladelse i Danmark. De kommer her bare, år efter år som en fjerklædt del af klodens åndedræt.
Smukke streger
I den trafik har Vestjylland en stor og central betydning. Dens fjorde og søer, bække og åer, enge og rørskove er uundværlige rastepladser.
En sådan plads er Tipperne i Ringkøbing Fjord. Her hviler trækfuglene ud og får kræfter til den videre færd.
Læs også:Dengang der var barndom til
Her er viber, svaner, rødben, ænder, brushøns, bramgæs, falke, havørne, skarver, klyder, hættemåger og kobbersnepper, og her har Jens Gregersen siddet år efter år og indfanget dette livsalige mylder af vind på vinger med sin pen i en lynsnar kombination af øje og hånd.
Hans tegninger af fugle i græsset eller i luften er flyvende streger, ligeså elegante som kinesiske skrifttegn. Det er mageløst godt gjort.
I dag er Tipperne fuglenes land
Teksterne lever i dagbogsnotater og konkrete skildringer af den natur, han ser foran sig. Menneskene er næsten helt fraværende, for dette er fuglenes bog.
Jens Gregersen henviser godt nok til Achton Friis, der skrev om Vestjylland for hundrede år siden, men han kunne ifølge sagens natur ikke vide noget om de store landvindingsprojekter, der har præget det vestjyske landskab siden da.
Hvem ved, hvad der sker, når vandet i verdenshavene stiger
Som kilde til de historiske afsnit nævner han også Dorte Nors og Kaj Munk, men de var udefrakommende, der så på egnen med den fremmedes øjne.
Ingen af dem nåede frem til en dybere forståelse af den vestjyske mentalitet, der er formet af egnens geografi såvel som af handelsveje til Hamborg og forbindelser til religiøse strømninger i Centraleuropa.
Fri natur
I dag er Tipperne fuglenes land. Området betragtes som ægte fri natur, men det er en natur, der lever i kraft af menneskenes aktive indsats gennem århundreder.
Allerede i 1700-tallet tog man fat på en omfattede beplantning i klitterne, anlæg af afvandingskanaler og opsætning af diger, der værnede enge og marker mod en altødelæggende sandflugt.
Det lod sig gøre takket være en fremsynet vestjyde, der gjorde bønderne til medejere af de store projekter. Dette lykkelige samspil mellem mennesker og natur er ikke med i bogen.
Den er bare så smuk
Til gengæld kan man læse, at udløbet ved Nymindegab bør genåbnes. Det er en hjertesag for Jens Gregersen, men hvem ved, hvad der sker, når vandet i verdenshavene stiger, og Vesterhavet bryder gennem Holmsland Klit på uventede steder?
Så vil Tipperne blive overskyllet af vand. Det er jo sket før, og hver gang med katastrofale følger for såvel mennesker som dyr. Det er da værd at drøfte.
Læs også:Når verden brænder, læser vi om kærlighed, utroskab og mord
Disse betragtninger er dog kun detaljer. De må ikke skygge for min anbefaling af bogen. Den er bare så smuk.
Dens pragtfulde tegninger af fugle i vind og vejr løfter min glædes vinger, som er jeg selv en fugl, der flyver henrykt og livshengivende i den vestjyske blæst.
Jens Gregersen: ‘Svanesang. Fuglenes Vestkyst’. Gads Forlag, 2026
Kommentarer
København kan også byde på…
København kan også byde på et rigt fugleliv og naturoplevelser .Et tidligere miltærområde på Kalvebod fælled som er en del af naturpark Amager , er også et besøg værd og er meget benyttet af fugle observatører og andre naturelskere . Som på nært hold kan opleve de mange skandinaviske trækfugle der tager en pause på fælledens vådområder inden de flyver videre .
Et andet dejligt naturområde finder man på Sydhavnstippen som blev en realitet efter at Københavns kommune fra 40’erne og frem til 70erne fyldte Kalvebodløbet op med overskudsjord og byggeaffald .
Oprindeligt var det planen at det skulle bebygges med boliger, men det fik en gruppe borgere fra området stoppet . Og området fik derefter lov at udvikle sig med en vild natur.
I dag er Sydhavnstippen en naturperle med en stor biodiversitet som bliver nænsomt plejet og passet af frivillige .
Jeg er så heldig at bo så nært på , at både Kalvebod fælled og Sydhavnstippen, kan nåes inden for 20 - 30 min på cykel .
Sølvhejren er delvis…
Sølvhejren er delvis trækfugl. De centraleuropæiske ynglefugle overvintrer primært i Sydvest Europa, mens de østeuropæiske og Baltiske ynglefugle søger mod vest, bl.a. til Danmark.
I Holstebro kommune findes de netop denne vinter i stort antal sammen med almindelige fiskehejre, der engang udgjorde kommunens vigtigste byvåben.
Der er nok at tegne og opleve og være stolt over!
Og forær bogen til enhver SF’er og medlem af Danmarks naturfredningsforening, der kun har øje for fedtemøg, fedtemøg og fedtemøg.
Svanesang. Fuglenes Vestkyst. Og bevæger du dig blot ind i land findes et landsting af svaner, der fourager på landmændenes stubmarker med majs, alt imens de iblandt samlet i ring beskytter et par hundreder af bramgæs, der også har fået smag på vinterens cornflakes.
Men ræven er snu, men svanesang giver respekt!
Send også et eksemplar af bogen til Putin og en til Trump!
Der er mere der forener os end der adskiller os!
Standfugle og trækfugle
Standfugle og trækfugle forenes ved, at de begge er fugle, der lever i samme geografiske område i ynglesæsonen, men standfugle bliver året rundt, mens trækfugle flyver lange afstande til varmere områder om vinteren for at finde mad, især for at overleve den klimatiske årstidsvariation, hvor begge typer har tilpasninger for at overleve og formere sig i deres specifikke miljøer. De deler også mange fælles adfærdstræk, som f.eks. at bygge rede og passe unger, samt brugen af landskabskendetegn til navigation.
Florida: Florida er kendt for at tiltrække mange pensionister fra hele USA pga. det varme klima, hvilket gør, at en større andel af befolkningen er 65+, de såkaldte “snowbirds”.
Det vigtigste for “snowbirds” er ikke “at søge varmen”, men at eje stedet!
Vandrefuglen bliver på sine ældre dage til en standfugl - snowbirds.
Det vigtigste for Trump er ikke at flyve over sit territorium, men at eje sit territorium.
Kig på solsorten i din have og tegn løs. Trump og Putin kæmper indædt om hver kvadratcentimeter med mulighed for føde. De spiser kun lidt og bruger resten af dagen på at holde alle andre fugle borte inklusive rødhals, musvitter, gråspurve og især egne artsfæller.
At Trump vil eje Grønland? Kig på tegningerne fra din egen have! Ingen kan være overrasket! Trump er en sort han solsort! Kun den opfører sig præcis som Don Trump!
Fra morgen til aften!
Sørg for at gemme fuglefoderet på så mange forskellige steder som muligt! Når Trump hævder sit territorium med aggressiv fremfærd, ja, så er der tid til spisepause alle andre steder!
Han solsorter formår ikke at slå sig sammen (NATO), de kæmper deres egen kamp med alle våben for at eje et territorium! Dagen lang!
Rødhalsen er den klogeste og mest durkdrevne til at narre han solsorten. I ly af hannernes kamp, spiser den sig fed hver dag…
Fuglebogen der gør dig klog på international geopolitik!
Spørgsmålet i dagens besserwisser lød:
Skal Danmark sende rovfugle til Grønland?
Og vente på den nordamerikanske ørn?
Den nordamerikanske ørn, du sandsynligvis tænker på, er den Hvidhovedede Havørn (Bald Eagle), et majestætisk symbol for USA…
Den har lange ben med spidse og krumme kløer, som anvendes til at gribe om byttet.
Den kan klare en nordatlantisk havlaks, der kan nå samme vægt som fuglen selv.
Fuglebøger er gode til forståelsen af den geopolitiske situation.
Fugles hjerner varierer enormt i størrelse, men kendetegnes ved at have en usædvanlig høj tæthed af neuroner. Så selvom en fugls hjerne ikke er stor i gram, er den pakket tæt med neuroner og meget effektiv, hvilket gør fugle til intelligente dyr.
Alligevel kan en hansolsort ikke huske hvilen vej den kom ind i drivhuset…når den skal ud igen…
Og sådan har den amerikanske præsident det sikkert også med Det Hvide Hus…
Snowbird…
Tilføj kommentar