FV15 i Grønland: Internt opgør bag kulissen

I Grønland præger intern splittelse det socialdemokratiske Siumut-partis folketingsvalgkamp. Tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond vil i Folketinget, men udfordres af en ny generation.
Den tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond kan ende i Folketinget 18. juni. Det sker ikke uden drama. Foto: Magnus Fröderberg/norden.org

Den 18. juni skal grønlænderne sende to mandater i Folketinget. Meget tyder på, at mandaterne falder som sidst, men alligevel er der spænding og drama i kulissen.

Ved sidste valg fik det socialdemokratiske parti Siumut og venstrefløjspartiet Iniut Ataqatigiit (IA) hver ét mandat. Sådan har det været siden 2001. Men meget er stadigvæk åbent.

For internt i Siumut er der heftig debat. Den tidligere landsstyreformand, Aleqa Hammond, som blev gået i efteråret oven på en bilagssag, stiller nemlig op til Folketinget. Og selv om Folketinget tidligere har haft samme rolle i grønlandsk politik som Europa-Parlamentet har for fallerede, udbrændte politikere i Danmark, så er det ikke helt tilfældet med Aleqa Hammonds kandidatur.

Meget tyder derfor på, at Siumuts kandidatproces er blevet trukket i langdrag for at undgå Hammonds opstilling

Hammond er ikke blevet bedt om at tage en tørn for partiet i København. Tværtimod. Hun ville selv. Og det har skabt stor intern splid. Den nyvalgte landsstyreformand Kim Kielsen vil ikke svare ja til, om han er glad for Aleqa Hammonds kandidatur.

Aleqa Hammonds misbrug af den grønlandske statskasse strider imod landsstyreformandens værdier, men han kan ikke nægte hende opstilling på den baggrund. Hammond er nemlig ikke dømt for noget ulovligt, selv om en revisionsrapport fastslår, at der var tale om brud på reglerne.

En ny generation mod Aleqa
Jens Erik Kirkegaard, som også stiller op til valget for Siumut, bekræfter da også, at der er intern splittelse. Kirkegaard var også som råstofminister med til at vælte Aleqa Hammond i efteråret.

”I Siumut er der et opgør i øjeblikket mellem den tidligere, skandaleramte og kasserede regeringsleder i Grønland, Aleqa Hammond, og så den nyere generation af politikere, der vil stå for en mere sober, troværdig og ideologisk linje forankret i grønlandske værdier og med en erkendelse af, at vi må lære af vores fejl, men have mod og troen på os selv,” skriver han ifølge KNR.

Samme attitude deles af en anden folketingskandidat fra Siumut, Erik Jensen. Mange danskere tror, at de fleste grønlændere i Danmark er alkoholikere. Og når vi siger Siumut, så tror alle, at alle i Siumut-partiet er svindlere, der laver skandaler. Det vil jeg ændre på,” siger Erik Jensen til avisen Sermitsiaq.ag med skjult henvisning til blandt andet Aleqa Hammonds skandale. Erik Jensen og Jens Erik Kirkegaard tilhører begge en yngre generation af Siumut-politikere.

Medierne i Grønland bliver ofte beskyldt for kun at afspejle en Nuuk-elites holdninger. Og forskellen mellem Nuuk og resten af Grønland er tydelig ved hvert eneste valg

Selv om Grønland ikke har tradition for at have faste kandidater mellem valgene, ligesom vi har i Danmark, så har det alligevel vakt undren blandt iagttagere, at Siumut har været så sene med deres kandidater. IA har til sammenligning haft deres kandidathold klar længe før valget - ført an af nuværende folketingsmedlem for IA, Johan Lund Olsen, der kom ind som suppleant, da Sara Olsvig blev formand for partiet.

Meget tyder derfor på, at Siumuts kandidatproces er blevet trukket i langdrag for at undgå Hammonds opstilling. At partitoppen til sidst har accepteret Hammonds opstilling ligner et forsøg på at undgå, at hun kunne snuppe Siumuts mandat som løsgænger eller for et andet parti.

Kontroversiel kandidat kan trække det længste strå
Hvis Hammond bliver valgt, kan forholdet mellem den grønlandske regering og Folketinget dog risikere at blive lidt anspændt. For Hammond har været en markant og kontroversiel stemme i debatten om grønlandsk selvstændighed. Hun adskiller sig fra sin efterfølger på posten som partiformand for Siumut, Kim Kielsen, ved, at hun ønsker fuldstændig selvstændighed. Det gør Kim Kielsen ikke.

Han og Siumut ønsker en såkaldt Free Association-ordning, som giver Grønland mulighed for at deltage i internationale forhandlinger og organisationer under eget flag – uden at samarbejdet med Danmark ophører. Man vil altså kunne aftale, at Danmark fortsat spiller en rolle på visse områder i det grønlandske samfund.

Og spørgsmålet er, om det ikke skaber unødig polarisering og konfrontation med Danmark at have Hammond som repræsentant i Folketinget, når Kim Kielsen som regeringsleder har en anden tilgang til selvstændighedsspørgsmålet.

Ligesom ved det danske valg til Europaparlamentet bliver valget italesat som et valg af kandidater, der skal forsvare Grønlands interesser i udlandet

Men hvis Aleqa Hammond er så populær, tager hun så ikke bare Siumuts ene folketingsmandat? Jo, muligvis. Men i så fald vil det med al sandsynlighed ske som en konsekvens af, at de to yngre Siumut-kandidater Erik Jensen og Jens Erik Kirkegaard kommer til at splitte stemmer. De vurderes nemlig til at have størst chance ud over Aleqa Hammond. Siumut opstiller i alt fem kandidater til Folketinget.

”Jeg hader ingen danskere”
Medierne i Grønland bliver ofte beskyldt for kun at afspejle en Nuuk-elites holdninger. Og forskellen mellem Nuuk og resten af Grønland er tydelig ved hvert eneste valg. Ved valget til Landstinget tilbage i 2013 havde Siumut således absolut flertal, hvis man fraregnede Nuuk. Siumut endte med 42,8 % af stemmerne på landsplan til trods for, at medierne spåede IA-sejr. Derfor kan Aleqa Hammond stadig have en stille magtbase i de mindre byer og i bygderne.

Aleqa Hammond er typisk i de grønlandske medier blevet fremstillet som anti-dansk og halvracistisk. Så sent som for en uge siden måtte Aleqa Hammond melde klart ud i medierne, at hun ikke hader danskere. ”Jeg hader ingen danskere. Jeg har intet imod Danmark. Jeg taler Grønlands og vort folks sag. Lad os holde tingene adskilt. Jeg hader ingen. Tværtimod,” lød det fra den nuværende folketingskandidat.

Kampen om de to grønlandske mandater – herunder også afslutningen på den interne fejde i Siumut – finder ligesom den danske stemmeafgivning sted den 18. juni. Ligesom ved det danske valg til Europaparlamentet bliver valget italesat som et valg af kandidater, der skal forsvare Grønlands interesser i udlandet. Der kan Aleqa Hammond stå stærkt, hvis hun kan mobilisere sine vælgere.

Ved sidste folketingsvalg var stemmeprocenten i Grønland 57,5%. Det er cirka femten procentpoint lavere end ved valget til Landstinget sidste år.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


placeholder

Annonce