Gadejuristens ansatte bliver sat på gaden

"Jeg forstår ikke, hvad der er sket, og hvordan en veldrevet organisation, som har løftet en stor opgave, kan falde sammen i løbet af tre måneder," lyder det efter, at Gadejuristen må indstille aktiviteter.
Egentlig havde stifteren tænkt sig at blive advokat og score kassen. Men Nanna W. Gotfredsen blev så oprørt over at se stofmisbrugernes elendighed, når den unge jurastuderende passerede Maria Kirkeplads på Istedgade i København, at hun i 1999 etablerede organisationen Gadejuristen, som siden har udviklet sig til at være en af de vigtigste private aktører, der hjælper gadefolket i Danmark.

Men nu indstiller Gadejuristen, der gennem årene har modtaget adskillige priser både nationalt og internationalt, sine “retshjælpsaktiviteter" og er i gang med at omorganisere. Som navnet siger, har Gadejuristen tilbudt stofbrugere, gadesexsælgere og hjemløse retshjælp,

Det sker med henvisning til, at der gennem længere tid har været “udfordringer i samarbejdsrelationerne i organisationen”, hvilket har betydet, at flere medarbejdere har opsagt deres stillinger.

Således har syv - ud af i alt 10 - ansatte sagt op i løbet af foråret.

“Bestyrelsen har på den baggrund vurderet at det ikke er muligt at videreføre retshjælpsaktiviteterne, og har derfor også måttet opsige de resterende medarbejdere,” hedder det på hjemmesiden.

En afvikling af de aktive sager

“Det betyder desværre at Gadejuristen for nuværende ikke kan påtage sig sager, og er ved at tilrettelægge en afvikling af de aktive sager.”

Orlov startede lavine

En af de syv, som tidligere har sagt op, er Maja Løvbjerg Hansen, som i dag er uforstående overfor, at det er kommet så vidt. Ifølge Maja Løvbjerg Hansen startede problemerne i februar, hvor Nanna W. Gotfredsen, tog orlov som leder af Gadejuristen. Charlotte Olsen blev i den forbindelse af bestyrelsen udpeget som konstitueret leder.

“Bestyrelsen  ønskede at blive inddraget mere i driften og traf i den forbindelse en række beslutninger, som vi medarbejdere ikke mente at kunne stå inde for,” siger Maja Løvbjerg Hansen til Netavisen Pio.

“Vi mødte en bestyrelse, som vi ikke oplevede var interesseret i, hvad Gadejuristen er - og hvem vi er. Og hvordan vi agerer. I stedet meldte de ud, at organisationen ville blive reorganiseret, og vi ville blive inddraget ad hoc, hvis det var nødvendigt.

“Gadejuristen var ikke i krise, og vi havde en struktur, som medarbejderne var tilfredse med, og en organisation, som leverede et godt produkt til gadefolket i Danmark. Vi blev da heller ikke inddraget og vores ønsker, herunder ønsker om en dialog, blev afvist undervejs. I stedet fik vi at vide, at vi var medarbejdere og skulle passe vores arbejde og gøre, hvad der blev sagt. Til sidst valgt vi at gå, fordi det var uansvarligt at blive.”

Hverken som mennesker eller som jurister

I en fælles udtalelse skriver Maja Løvbjerg Hansen og de andre, at bestyrelsen har truffet en række beslutninger hen over hovedet på dem, som de ikke har “kunnet stå inde for, hverken som mennesker eller som jurister.”

Ud af de nu tidligere 10 ansatte var de ni jurister og enkelt socialrådgiver.

“Hvis du sidder tilbage og har svært ved at forstå, hvad problemet har drejet sig om, så er det også sådan, at jeg ser det," siger Maja Løvbjerg Hansen.

"Jeg forstår ikke, hvad der er sket, og hvordan en veldrevet organisation, som har løftet en stor opgave, kan falde sammen i løbet af tre måneder, fordi der kommer en bestyrelse ude fra, som insisterer på at have den formelle magt."

Upartisk rådgivning

Nanna W. Gotfredsen skrev speciale i kriminologi om heroin og søgte efterfølgende midler til at opstarte det, der blev Gadejuristen, som i starten blev ­finansieret af satspuljemidler, men som i dag er på finansloven og desuden støttes af en række fonde og privatpersoner.

Selv om stofbrugere udgør størstedelen af Gadejuristens målgruppe, er den med årene blevet udvidet med andre grupper af gadens minoriteter, eksempelvis sexarbejdere og særligt i de senere år udenlandske hjemløse.

Senest slog Gadejuristen før jul slog alarm, fordi bankernes nedlæggelse af kontantkasserne i deres filialer rammer de hjemløse, der ikke har hæve- eller betalingskort. Enten fordi de frygter at blive tvunget til at udlevere deres Dankort og koden til kortet. Eller fordi de er så svækkede fysisk og psykisk, at de slet ikke kan finde ud af at bruge et hæve- eller betalingskort.

For dem kan det derfor være en livsnødvendighed, at de kan hæve deres kontanthjælp eller pension inde ved kassen i banken.

“Man kan jo godt gå til en jurist eller en socialrådgiver, som er ansat i en anden organisation,” siger Maja Løvbjerg Hansen om Gadejuristens betydning.

Sådan vil det nu ikke længere være

“Men det, som Gadejuristen har kunnet, har været at være upartisk rådgivning. Hvis man havde en klage over et herberg, kommunen eller et hospital, så har vi altid kunnet være uvildig, fordi vi kun var os selv. Og sådan vil det nu ikke længere være.” 

Gadejuristens bestyrelse skriver i en mail til Netavisen Pio, at "vi kan desværre ikke udtale os på nuværende tidspunkt."

"Det beklager vi," hedder det.

Opdateret den 1. juni med kommentar fra Gadejuristens bestyrelse.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvem sidder i Gadejuristens bestyrelse? De tidligere ansatte træder frem med navns nævnelse, hvorfor må vi ikke få at vide, hvem der konkret har ødelagt denne uundværlige organisation? Hvis bestyrelsen er så inkompetent, som det fremgår, er det da vigtigt at få de enkelte bestyrelsesmedlemmers navne offentliggjort, så de ikke kan ødelægge flere organisationer i fremtiden.

Kristian Andenæs, Oslo
Liese Recke, København/Oslo
Peter Ege, Charlottenlund
Marianne Schouw, København
Jesper Vad Kristensen, Aarhus

Kristian Andenæs, Oslo
Liese Recke, København/Oslo
Peter Ege, Charlottenlund
Marianne Schouw, København
Jesper Vad Kristensen, Aarhus

klassisk eksempel på en ledelse uden forståelse for deres medmennesker. Penge er IKKE alt i denne verden, og hvis man ikke forstår det, så find et andet job uden medarbejdere.

Jeg føler mig desværre ikke særligt godt oplyst i denne sag, når jeg efter læsning af artiklen stadig ikke har nogen anelse om, hvad det er for beslutninger, bestyrelsen har taget, som medarbejderne ikke kunne stå inde for.

Så er kritikken af bestyrelsen berettiget? Det kunne jeg faktisk godt tænke mig at have en mening om, men det kan jeg bare ikke på dette grundlag.

Ikke oplysende artikel

Annonce