For i modsætning til hvad vi ofte får fortalt, er der ikke en positiv sammenhæng mellem lav løn og lav ledighed. Faktisk peger meget på, at det forholder sig stik modsat, sagde James Galbraith, da Netavisen Pio mødte ham til et efterfølgende interview:

”Vores forskning tyder på, at høj løn er ensbetydende med lavere ledighed og bedre konkurrenceevne”.

Det er for mange et overraskende budskab. Og James Galbraith har lige præcis gjort sig bemærket ved at angribe mainstreamøkonomer og monetarister med argumentet om, at lavere løn ikke forbedrer konkurrencekraften, snarer tværtimod:

”Vi ser en sammenhæng mellem lande med en lav mindsteløn og høj arbejdsløshed. Forskellene i Europa er for eksempel et klart eksempel på dette. Selvom man har lave lønninger i store dele af Sydeuropa, giver det ikke lavere ledighed”.

Ulighed er bemærkelsesværdigt, når vi snakker kriser
James Galbraith er ud over omrejsende økonomi-revser også leder af University of Texas Inequality Project. Projektet har over en årrække kortlagt ulighedens indflydelse på den vestlige verden, og i den forbindelse udgav han i 2012 bogen ”Inequality and Instability”, som er et studie af verdensøkonomien umiddelbart op til den økonomiske krise i 2008:

”Studiet kunne ikke med hundrede procents sikkerhed konkludere, at det var den stigende ulighed, der førte til krisen. Men det er bemærkelsesværdigt, at uligheden historisk er toppet i henholdsvis 1928 og 2007. Altså lige inden de to mest ødelæggende kriser, vi har oplevet i nyere tid”.

Men hvordan kan det lade sig gøre, at lande med høj løn er mere produktive og dermed mere konkurrencedygtige end lavtlønslande? Og hvordan hænger det sammen med Venstres Claus Hjort Frederiksens ord om, at løntilbageholdenhed er den eneste vej frem for at forbedre konkurrenceevnen?

Den simple forklaring ifølge James Galbraith er den, at de mere produktive virksomheder tvinger de mindre produktive virksomheder ud af markedet. Det skyldes, at de mindre produktive virksomheder ganske enkelt ikke vil have råd til at betale den relativt høje løn, og derfor må stoppe med at producere. Ved at fjerne lavtlønnet arbejdskraft fra ligningen tvinger man altså virksomheder til hele tiden at optimere deres produktion:

”For når man ikke ’bare’ kan ansætte en ny medarbejder, men i stedet må finde nye og smartere måder at løse produktionsproblemerne på, bliver virksomheden samlet set mere effektiv. Når det sker i hele samfundet på én gang, vil man opleve at produktiviteten som nation går op”, siger James Galbraith.

Henry Ford indså det allerede i 1914
Med andre ord er høj løn den mest effektive vej til at slippe af med ineffektive virksomheder. Men der er ifølge James Galbraith også en anden og meget væsentlig grund til, at højere løn til de lavest lønnede skaber et mere rigt samfund. Høj løn er ganske enkelt med til at generere efterspørgsel i økonomien:

”I alt for lang tid har mainstreamøkonomerne ignoreret dette forhold. Nemlig at høj løn ikke kun er en omkostning for virksomhederne, men også en indkomst i husholdningerne. En indkomst der kan omsættes til forbrug, og dermed skabe mere efterspørgsel i økonomien”, siger James Galbraith.

Det var denne basale indsigt, som Henry Ford nåede frem til allerede i 1914, da han indførte en dagsløn på fem dollar. Hvis hans virksomhed forsat skulle stige i omsætning, var han afhængig af større efterspørgsel blandt almindelige amerikanere. En efterspørgsel som han i sidste ende selv kunne etablere ved at betale sine medarbejdere en højere løn.

Det er de to grundlægende argumenter, som James Galbraith lægger til grund for synspunktet om, at høj løn til de lavtlønnede er en forudsætning for et rigt samfund. Ikke modsætningen. Derfor var hans budskab til de 130 fremmødte hos 3F’s og Ceveas konference i fredags også klart:

"Det er en taberstrategi at kaste sig ind i kapløbet mod bunden. Danmark har vist, at man kan vinde gennem høj løn til arbejderklassen, og det vil også være tilfældet i fremtiden."

Bjarke Dahl Mogensen (f. 1990) studerer økonomi ved Københavns Universitet og arbejder i Fødevareforbundet NNF samt 3F.