Gammelt kontanthjælpsloft: Få job og høj fattigdom

Regeringen hævder, at kontanthjælpsloftet vil få flere i arbejde, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde. Erfaringerne fra det tidligere kontanthjælpsjob viser dog, at det er fattigdommen, ikke arbejdspladserne, der vokser.
Med mindre der ny drastisk udvikling i dansk politik, skal Folketinget i morgen behandle lovforslag L113, der genindføre et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere samlet set kan modtage i støtte. Ifølge regeringen vil kontanthjælpsloftet skabe flere arbejdspladser, fordi det bliver mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at arbejde.

Ser man på erfaringerne med det gamle kontanthjælpsloft, der var i effekt fra 2004 til 2011, er der imidlertid ikke noget som tyder på, at kontanthjælpsloftet skabte øget beskæftigelse i en nævneværdig grad. Netavisen Pio har kigget nærmere på erfaringerne.

Forskningsrapport: Ingen dokumentation for flere job
Spørgsmålet om, hvorvidt kontanthjælpsloftet har fået flere i arbejde, blev undersøgt af Socialforskningsinstituttet i rapporten Loft over ydelser fra 2005. Her er en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af loftet, sammenlignet med en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er omfattet.

Allerede i indledningen lyder det, at ”Loftet synes ikke at have fået flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i løbet af den betragtede periode. Der er således ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der berøres af loftet, end blandt de respondenter, der ikke berøres.”

SFI finder faktisk frem til, at den gruppe, der har fået skåret i deres ydelser, har en lille smule mindre sandsynlighed for at være i arbejde, end den gruppe, der ikke har. ”I gruppen med en forventet reduktion i hjælpen på over 500 kr. er 10 pct. i almindeligt arbejde, mens det er tilfældet for 11 pct. i gruppen, der ikke forventes berørt af loftet”, hedder det.

Når der ses på kontanthjælpsmodtagere, der som konsekvens af loftet kan miste 1.000 kroner i boligydelse, viser beregningerne, at gruppen har 4,6 procents sandsynlighed for at komme i arbejde, mens sandsynligheden hos gruppen der ikke berøres er på 4,8, altså en smule højere.

Sammenhængen er ikke statistisk signifikant, og kan derfor lige så godt skyldes statistisk usikkerhed: ”Effekten er i alle tilfælde meget usikkert bestemt, og det kan ikke med sikkerhed fastslås, om en ydelsesreduktion øger eller mindsker sandsynligheden for at komme i arbejde eller starte på en uddannelse.”

7.000 færre fattige efter afskaffelse af fattigdomsydelser
Beskæftigelsesministeriet gennemførte desuden i 2006 en såkaldt ”kuglegravning” af kontanthjælpsområdet. Ministeriet var dog noget vævende i sine konklusioner:

”Det er svært at opgøre effekterne af loftet. Kulegravningen tyder på at flere kommer i beskæftigelse omkring det tidspunkt, hvor kontanthjælpsloftet får virkning. Det gælder de kontanthjælpsmodtagere, hvor loftet giver dem en særlig stor tilskyndelse til at søge arbejde. Men kulegravningen viser også, at loftet ikke altid er en tilstrækkelig betingelse for at få folk i arbejde”, hedder det.

Beskæftigelsesministeriet skrev også i et svar til Folketinget i 2013, at ”En isoleret indførelse af kontanthjælpsloftet skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse svarende til en forbedring af den strukturelle saldo på omkring 20 mio. kr.”

En forbedring af den strukturelle saldo på 20 millioner kroner svarer til en beskæftigelseseffekt på under 100 personer. Selv i ministeriets regnemodeller, der ofte beskyldes for at overvurdere beskæftigelseseffekterne, vurderes kontanthjælpsloftet altså at have minimal effekt.

Derimod tyder alt på, at kontanthjælpsloftet dengang førte til en voldsom stigning i antallet af fattige danskere. Der er ikke lavet selvstændige undersøgelser af, hvor meget af den stigende fattigdom op gennem nullerne der kan forklares med indførelsen af kontanthjælpsloftet.

Men Økonomi- og Indenrigsministeriet konkluderede i 2015 i publikationen Familiernes økonomi, at afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser, som ud over kontanthjælpsloftet også indeholdt blandt andet starthjælpen.

”Faldet fra 2011 til 2012 skal især ses i lyset af såvel afskaffelsen af fattigdomsydelserne som loftet over børnefamilieydelsen. Tilsammen skønnes de to initiativer (isoleret set) at ville reducere antallet af økonomisk fattige med omkring 7.000 personer (strukturelt)”, hedder det i analysen.

Det nye kontanthjælpsloft kan i øvrigt ramme endnu hårdere end det gamle, fordi især enlige forsørgere bliver hårdere ramt. Det skyldes, at der ikke, modsat ved det gamle kontanthjælpsloft, er sat et maksimum på, hvor meget enlige forsørgere kan miste i støtte.


Kommentarer fra Facebook