Annonce

Gerningsmændene går fri i dagpengeskandale

Til trods for at Venstre manipulerede med dagpengetal og nægter at afbøde de skadelige konsekvenser af deres egen politik, jagter Ekstra Bladet kun socialdemokratiske ministre.
Dagpengereformen bliver vedtaget i 2010 under en borgerlig regering, men alligevel går der næsten tre år, før offentligheden får indblik i de voldsomme konsekvenser af reformen.

Mikrofonholderne. Siden dagpengereformen trådte i kraft ved årsskiftet har mange tusinder af arbejdsløse danskere oplevet den ulykkelige skæbne at miste deres indtægtsgrundlag, da de ikke længere er berettiget til dagpenge.

I stedet for at løse op for denne økonomiske katastrofe har såvel politikkernes som mediernes fokus været på taktiske manøvrer og christiansborgsk fnidder-fnadder. Dette er kommet klarest til udtryk efter, at regeringen er blevet anklaget for at tilbageholde prognoser for, hvor mange dagpengemodtagere, der ville ryge ud af dagpengesystemet. Dette har fået både Enhedslisten og den borgerlige opposition til at anklage beskæftigelses- og finansministeren for, at vildlede både befolkningen og Folketinget.

Endnu et kapitel i denne historie bragte Ekstra Bladet i lørdags under overskriften ’Komiske Ali Bjarne og Mette’. Det tjener Ekstra Bladet til ære, at de i modsætning til Børsen, Jyllandsposten og Berlingske faktisk fokuserer på arbejdsløse og ikke blot abstrakte diskussioner og det strukturelle underskud i 2020.

Men med deres artikel kommer Ekstra Bladet til at agerer mikrofonholder for de borgerlige. Hele artiklens fokus er på, hvorvidt den nuværende regering har offentliggjort den nye prognose et par uger for sent – ikke hvorfor antallet af udfaldstruede er så højt og hvorfor danskerne ikke har kendt til dette tidligere.

Netavisen Pio analyserer her, hvordan Ekstra Bladets artikler konsekvent var vinklet til fordel for de borgerlige.

Situationen svarer til, hvis politiet afhørte vidnerne på gerningsstedet, men ikke satte efter gerningsmændene. Man savner i den grad, at Ekstra Bladet opsøger de tidligere ansvarlige ministre Inger Støjberg, Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.

1. Skru tiden tilbage

Artiklens fokus er udelukkende på, at regeringen angiveligt at holdt de nye prognoser ’hemmeligt’ og ført offentligheden og Folketinget ’bag lyset’. Men når regeringen modtager tallene midt i december er det vel fornuftigt nok, at de diskuteres på det førstkommende møde i regeringens økonomiudvalg den 9. januar, før de fremlægges for Folketingets beskæftigelsesudvalg den 10. januar.

Det grundlæggende spørgsmål er ikke, hvorfor regeringen først offentliggør den nye prognose i begyndelsen af januar, men hvorfor der først bliver lavet en korrekt prognose for antallet af udfaldstruede dagpengemodtagere i december 2012. Dagpengereformen bliver vedtaget i 2010 under en borgerlig regering, men alligevel går der næsten tre år, før offentligheden får indblik i de voldsomme konsekvenser af reformen.

Dermed fokuserer Ekstra Bladet udelukkende på den politiske proces, i stedet for det politiske indhold. I stedet kunne de have spurgt de tidligere ministre, hvorfor de manipulerede med tallene således, at dagpengereformen kom til at fremstå i et rosenrødt skær?

2. Vidnerne afhøres – gerningsmændene går fri

I artiklen indgår kun fire personer: beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, finansminister Bjarne Corydon, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl og Verner Sand Kirk, som er direktør for AK-Samvirke. De to førstnævnte sidder i artiklen på anklagebænken, mens de to sidstnævnte fungerer som vidner i Ekstra Bladets anklageskrift. Men i virkeligheden er alle fire vidner til den økonomiske katastrofe, som er blevet gennemført af den tidligere borgerlige regering, som ikke optræder én eneste gang i artiklen.

Situationen svarer til, hvis politiet afhørte vidnerne på gerningsstedet, men ikke satte efter gerningsmændene. Man savner i den grad, at Ekstra Bladet opsøger de tidligere ansvarlige ministre Inger Støjberg, Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.

Venstre nægter at afhjælpe det problem, som de selv har skabt. Her burde Ekstra Bladet spørge ind til, hvorfor Venstre konsekvent har stemt imod eller ligefrem undladt at stemme, når regeringen har forsøgt at afbøde nogle af de værste konsekvenser af den dagpengereform, som Venstre selv gennemførte.

3. Skru tiden tilbage

Hele sagen demonstrerer, at de tal og forudsætninger, som lå bag dagpengereformen, var håbløst optimistiske. Til trods for dette omfatter interviewet med de to ministre kun spørgsmål som, hvorvidt de synes ”at det var en god ide, at sidde på tallene” og ”om du misinformerede Folketinget, eller om dine embedsmænd misinformerede dig”.

Dermed fokuserer Ekstra Bladet udelukkende på den politiske proces, i stedet for det politiske indhold. I stedet kunne de have spurgt de tidligere ministre, hvorfor de manipulerede med tallene således, at dagpengereformen kom til at fremstå i et rosenrødt skær? Hvorfor affejdede Inger Støjberg advarsler som ”løgnagtig kampagne”, når vi i dag ved at advarslerne var rigtige? Og når Lars Løkke Rasmussen i 2010 fejlagtigt påstod, at ”effekten viser sig altså på det tidspunkt, hvor vi er totalt fri af krisen”, rejser det spørgsmålet, hvorvidt man kan stole på Venstre, når de i dag foreslår lignende reformer af resten af velfærdssystemet.

Venstre har ikke blot forsøgt at smyge sig udenom ansvaret for deres egen politik, men også nægtet at afhjælpe det problem, som de selv har skabt. Her burde Ekstra Bladet spørge ind til, hvorfor Venstre konsekvent har stemt imod eller ligefrem undladt at stemme, når regeringen har forsøgt at afbøde nogle af de værste konsekvenser af den dagpengereform, som Venstre selv gennemførte.


Flere artikler om emnet