Ghettopakke tvangsflytter helt almindelige mennesker

Siden hvornår er det blevet i orden at tvangsflytte mennesker, bare fordi de har kort skolegang, tjener mindre og er børn af indvandrere?
Foto: Boligforeningen 3B
Forskellighed er en af kerneværdierne i vores almene boligafdelinger. Der skal være plads til alle. Nu ønsker regeringen at komme forskelligheden til livs.

Hvis man skal føle, at samfundet har brug for en, skal man tale mennesket op – ikke ned!

Vil man de sociale problemer til livs, må man gøre noget ved dem. Med beskæftigelsesindsats. Med sociale indsatser. Med forebyggelse. Hvis man skal føle, at samfundet har brug for en, skal man tale mennesket op – ikke ned! 

At tvangsforflytte helt almindelige mennesker er i hvert fald ikke vejen frem.

Forskellighed er vigtig

Det er vigtigt, at vi bor blandet. At møde forskellige mennesker i hverdagen giver kendskab til andres liv og skaber rollemodeller og forbilleder.

Jeg voksede selv op i et alment boligkvarter i Vendsyssel. Når vi kom hjem fra skole, mødtes vi i gården eller på gaden. Spillede fodbold. Byttede mærker. Legede dåseskjul og kædefanger. Delte hemmeligheder.

Her skelede ingen til, om far var direktør, elektriker eller arbejdsløs

Her skelede ingen til, om far var direktør, elektriker eller arbejdsløs.

Vores forældre havde også en hverdag sammen. Hilste på hinanden. Hjalp hinanden. Passede på hinanden.

Og det er netop, hvad den almene bolig kan: Skabe rammerne om levende og mangfoldige fællesskaber. Mellem helt almindelige mennesker. Skabe det, man kalder sammenhængskraft. Det, man kalder blandede byer.

Video: beboerne i Hørgården undrer sig over, deres afdeling er på ghettolisten

Følsomt ghettobarometer

I vores boligafdelinger bor netop mange forskellige mennesker.

Langt de fleste er - eller har været i arbejde. Nogle få er akademikere, flest er sosu'er, HK' ere, dagplejemødre, blikkenslagere, pensionister… De bor sammen med arbejdsløse – eller som ghettokriterierne formulerer det: dem ’uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse’.

En lavtlønnet slår lettere ud på ghettobarometeret i København, fordi gennemsnitsindkomsten her er højere end i resten af landet. Er uddannelsen ikke særlig lang, slår det også ud på ghettobarometeret.

Mor og far var måske indvandrere. Det slår ud på ghettobarometeret.

Når et område ifølge regeringen giver nok udslag på barometeret – ja, så ER det en ghetto. Og efter fire år som ghetto er det en hård ghetto.

Og så skal der rives ned. Tvangsforflyttes. Til andre boligområder langt fra det daglige netværk.

Tvangsforflytningerne rammer helt almindelige mennesker. Helt almindelige mennesker. Som dig og mig.

Særlov mod folk med bestemte adresser

Fordi der med ghettopakken indføres særlove. Særlove, der kun gælder mennesker, der har en bestemt adresse. En adresse i det, regeringen efter skiftende kriterier, udnævner som ghettoer.

Læg vejen forbi et helt almindeligt alment boligområde, og tal med de helt almindelige mennesker, du møder

Hvordan kan politikerne slippe af sted med det? Det kan de, fordi de – og DU – og flertallet af danskerne ikke kender de almindelige mennesker, der bor alment.

Læg vejen forbi et helt almindeligt alment boligområde, og tal med de helt almindelige mennesker, du møder her. De selvsamme helt almindelige mennesker, der nu skal tvangsforflyttes.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Formand for Boligforeningen 3B, København


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der kan være hård nedslidning på flere lavtlønsjobs, og der fortjenes absolut ikke, at dette skulle betyde uværdighed til sit hjem. Det ville være langt mere effektivt med ordentlig beskyttelse mod underbetaling og sikring mod vilkår som the working poor. Det er ikke de, som er blevet pålagt vilkårene, som skal identificere sig med dem, men de, som har skabt dem.

Annonce