Ghettoplan: ”Jeg kan godt forstå, at man bliver nervøs”

Den socialdemokratiske boligordfører Kaare Dybvad afviser rygterne om, at ghettoplanen skulle betyde nedrivning af 11.000 almene boliger: ”Det er fri fantasi”
”Jeg kan godt forstå, at man bliver bange og nervøs”.

Den socialdemokratiske boligordfører, Kaare Dybvad, forstår ”udmærket”, at almene lejere i berørte bebyggelser er utrygge i kølvandet på den politiske aftale, der i maj blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF om højst 40 procent almene boliger i de hårdest ramte ghetto-områder i år 2030.

”Jeg kan godt forstå, at beboere kan blive frustrerede over, at man ikke ved, hvad der skal ske. Jeg forstår så udmærket godt nervøsiteten. Nervøsiteten vil nok være der frem til, at man har fået nogen mere konkrete planer på plads og taget de nødvendige beslutninger lokalt. Jeg har meget respekt for at folk i den her situation er frustrerede,” siger Kaare Dybvad til Netavisen Pio.

Fantasital er ren skræmmekampagne

I den forbindelse advarer han imod skræmme-tal, som blandt andet ”Enhedslisten turnéer med”:

”Nervøsiteten bliver desværre ikke mindre af, at det her køres op til, at alt skal rives ned, at alt skal bulldozes. Det påstås, at der skal rives 11.000 almene boliger ned. Det er fri fantasi. De 11.000 er en klar overdrivelse. Tallet stammer fra et notat, som forudsætter at man i alle berørte områder vil rive 60 procent almene boliger ned. Men det holder ikke vand. Det er skræmmekampagne af værste skuffe,” siger Kaare Dybvad.

Han henviser til, at den naturlige fraflytning er 12 procent om året i de berørte bebyggelser, og at allerede vedtagne planer og udviklingsplaner, der er på vej til vedtagelse lokalt, vil afbøde virkninger af ghetto-aftalen markant:

”Tag nu bare Tingbjerg, hvor man netop har vedtaget at bygge 1.000 nye boliger. De første par hundrede er allerede bygget. Det betyder reelt, at Tingbjergs andel af almene boliger vil falde så markant at de yderligere forandringer, der skal ske, bliver relativt få. Så Tingbjerg skal ikke rive en masse ned – selv om det er et af de største ghetto-områder. I Gellerup skal der heller ikke rives 60 procent ned. For dér har man jo allerede været i gang. Der er udviklingsplaner på vej mange steder. Så slutresultatet bliver noget helt andet end skræmmetallet 11.000,” mener Dybvad.

Hvad er dit bud på, hvor mange lejligheder, der skal rives ned?

”Måske hver 7. – 8. lejlighed eller sådan noget. Der er 18.000 boliger involveret i ghettoplanen, så vi snakker – højt sat - om måske 3.000 lejligheder.”

Det stærke - parallelle – netværk
Det er blevet fremhævet i debatten om ghettoplanen, at det er en dårlig ide, at flytte f.eks. en somalisk kvinde, der er tæt på at være analfabet, og som har børn i den skolesøgende alder, væk fra et ghetto-område, hvor hun trods alt har et stærkt netværk – til et nyt område, hvor hun ikke kender nogen. Hvad er siger du til den kritik:

”Hvis du bor i et parallelsamfund, så har du jo et stærkere netværk i det parallelsamfund – end hvis du boede i et lokalområde, hvor du udgør en minoritet. Det er principielt rigtigt, at hvis du bare måler på hvor mange sociale kontakter, man har, så har man et stærkt netværk i parallelsamfundet. Men i forhold til at lykkes i Danmark: At man får et arbejde, ens børn får en uddannelse, at man forholder sig til den kultur, der nu engang er i Danmark, så er det jo ikke en fordel at have et meget stærkt netværk, som alene består af folk med en meget anderledes kultur end den danske. Et parallelsamfund er jo bare ikke det, vi ønsker. En del af øvelsen med parallelsamfundspakken er jo netop at sørge for, at vi ikke udvikler parallelsamfund,” understreger Kaare Dybvad.

Diskussionen om, om den somaliske kvinde har et stærkere netværk i Vollsmose, end hvis hun flyttede til den modsatte ende af byen, kalder Dybvad for en ”pseudo-diskussion”:

”Det er en pseudo-diskussion, fordi det netværk, man har, godt nok er stærkt, men det ikke er et netværk, som bringer én tættere på det, som vi gerne vil bringe folk tæt på: At de får en uddannelse, at de tager del i det danske samfund, at de kommer i arbejde.”

Fakta: Maksimalt 40 procent almene boliger i et ghettoområde

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF blev i maj enige om at andelen af almene familieboliger i de hårdest ramte ghettoområder skal bringes ned til at udgøre højst 40 procent inden 2030. Aftalen er en del af regeringens ghettoplan, hvis formål er at afskaffe hårde ghettoer senest i 2030. 

Aftalen giver ministeren mulighed for at pålægge en fuld afvikling af et ghettoområde som alment boligområde. Hvis der er opbakning fra aftalepartierne vel og mærke.

Aftale betyder også, at kriterierne for, hvad der er en ghetto, opdateres. På den seneste ghettoliste fra december 2017 var der 22 ghettoer i Danmark. Med de nye kriterier vil antallet af ghettområder vokse til 30. Den nye ghettoliste for 2019 ser dagens lys 1. december.

Kriterierne vedrørende uddannelse og kriminalitet justeres.

Blandt andet vil man fremover kun medregne uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark.

De nye boligpolitiske initiativer:

  • For ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, er det en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes udviklingsplaner med en målsætning om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 pct. inden 2030. Boligministeren kan, hvis en række kriterier er opfyldt, undtagelsesvis godkende en udviklingsplan, hvor nedbringelsen sker til en andel, der er højere end 40 pct. Der øremærkes desuden midler til at gennemføre salg og nedrivning i udsatte boligområder.
  • Ghettokriterierne opdateres.
  • Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger
  • Boligorganisationernes øverste myndighed får nye beføjelser.
  • Der indføres en hjemmel i lovgivningen til at opsige og genhuse lejere i forbindelse med salg af almene boliger i udsatte boligområder.
  • Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder. Dvs. udlejning efter særlige kriterier, som f.eks. giver fortrinsret til boligsøgende i job.
  • Stramning af regler for kommunal anvisningsret. Kommunerne skal ikke kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.
  • Stop for tilflytning af kriminelle til visse boligområder. Det skal være lettere at forhindre, at kriminelle flytter ind i de udsatte boligområder.
  • Boligministeren kan med opbakning fra aftaleparterne, som udgør et flertal i Folketinget, beslutte en afvikling af et eller flere af de hårde ghettoområder, som har optrådt på ghettolisten i de seneste fire år. Afviklingen kan ske ved påbud eller ved statslig overtagelse.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det er fantastisk at en socialdemokrat kan være så naiv og benægte, at der hvis regeringens forslag bliver vedtaget vil der blive nedrevet rigtigt mange boliger nok ikke 11.000, at så også sker på et forkert beregningsgrundlag er endnu være. Når man samtidigt ændrer beregningsgrundlaget bliver det jo endnu være.
Nogle steder kommer man til at rive nyrenoverede almene boliger ned, og flytte folk til andre boligområder som så risikerer at blive til ghettoer, hvis man har erstatningsboliger til den.
Rundt om i landet er der en proces i gang og det vil nok være godt, hvis Kaare Dybvad ser på de erfaringer og planer der i disse område.
Der er mange områder med alt for mange almene boliger samlet og det kan selvfølgelig give problemer, men man det ved man godt i boligorganisationerne og kommunerne, og man arbejder med at løse disse.
Derfor skal man tage udgangspunkt hvert enkelt boligområde og finde en løsning, og ikke bruge en regnemodel til at fastslå, hvor der er problemer.
Man bruger endda en regnemodel der bruger forkerte forudsætninger til beregning, og hvor en enkelt person kan være udslagsgivende for om man er Ghetto ej.
Kaare Dybvad det er en ommer, du lytte lidt mere til dem der kender til problemstillingen end regeringens ideologer.

Annonce