8 af regeringens 22 ministre fremlagde i dag regeringens længe ventede ghettoplan. En ghettoplan som blandt andet blev bebudet af statsminister Lars Løkke Rasmussen i nytårstalen 1. januar.

Det er ifølge flere medier den sjette ghettoplan en regering fremlægger siden 1994. Og det er den anden ghettoplan, som fremlægges af en Lars Løkke Rasmusen-regering. I oktober 2010, i sin første periode som statsminister, fremlagde han nemlig også en ghettoplan. Men hvor meget er egentlig nyt i forhold til den ghettoplan, Lars Løkke Rasmusen fremlagde i sin første regeringstid tilbage i 2010?

Allerede navnene vækker visse minder. 2010-planen hed ”Ghettoen tilbage til samfundet - Et opgør med parallelsamfund i Danmark”, mens 2018-planen hedder ”Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030”.

2010-planen indeholdt 32 initiativer fordelt på fem afsnit, mens 2018-planen indeholder 22 initiativer fordelt på fire afsnit. Netavisen Pio har sammenlignet de to planer afsnit for afsnit. Sammenligningen viser, at det primært er i forhold til indsatsen over for børn og unge, at der er nye tiltag på bedding. Eller er der mange gentagelser.

1. Nedrivning og salg af ghettoboliger
Begge planer lægger ud med et afsnit der handler om, at ghettoerne skal forvandles til mere attraktive bydele. Og i begge planer skal det blandt andet ske ved, at boligblokke nedrives og at eksisterende boliger sælges. I 2010 hed afsnittet ”Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen”, mens det i 2018 hedder ”Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder”.

I 2010-planen tales der om, at ”Antallet af almene boliger i ghettoområderne skal reduceres – bl.a. ved nedrivning af boliger i udsatte områder og salg af boliger, så der bliver færre boliger og beboere i ghettoerne og plads til at skabe et levende byliv.”

I 2018-planen tales der om ”Omdannelsen af ghettoområderne vil ske gennem et øget salg af almene boliger. Det giver mulighed for, at private investorer og boligejere med nye boligformer kan være med til at ændre beboersammensætningen i området (…) Desuden skal målrettet nedrivning være med til at omdanne og åbne ghettoområderne i forhold til det omkringliggende samfund.”

Initiativer i den nye 2018-plan:

• Fysisk forandrede boligområder: Gentagelse
• Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder: Gentagelse
• Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder: Gentagelse

2. Ændring af beboersammensætningen
Dernæst følger i begge planer et afsnit om, hvordan beboersammensætningen i de såkaldte ghettoområder kan ændres. I 2010 hed afsnittet ”Bedre balance i beboersammensætningen”, mens det i 2018 hedder ”Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder”. Begge planer vil stille skrappere krav til, hvem der kan få lov at flytte ind i boligområderne.

I 2010 lød det: ”Vi skal derfor have bremset tilgangen af beboere uden for arbejdsmarkedet til ghettoerne. Og vi skal også have bremset tilgangen af nytilkomne flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. I stedet skal tiltrækningen af ressourcestærke beboere til boligområderne øges.”

Og i 2010-planen: ”For mange borgere i de udsatte boligområder er i dag på offentlig forsørgelse. Det betyder, at alt for mange borgere ikke kommer i kontakt med arbejdsmarkedet og dermed heller ikke i kontakt med det omliggende samfund. Koncentrationen af folk på overførselsindkomst må ned, hvis beboersammensætningen skal ændres.”

En række af redskaberne er også de samme. Eksempelvis at kommunen ikke skal anvise folk på overførselsindkomst til ghettoområder, og at der skal gøres mere brug af fleksibel udlejning, så et bliver muligt for ressourcestærke personer at komme ”foran” i køen og få fortrinsret til boliger i ghettoer.

En nyskabelse er dog, at kontanthjælpsmodtagere, der er egen vilje vælger at flytte til et ghettoområde, vil få nedsat kontanthjælpen til niveauet for integrationsydelsen. Det er også nyt, at der skal være helt lukket for, at personer på integrationsydelse kan bosætte sig i et ghettoområde.

Initiativer i den nye 2018-plan:

• Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere: Delvis gentagelse
• Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder: Delvis gentagelse
• Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder: Nyskabelse
• Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse: Nyskabelse
• Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen: Nyskabelse

3. Tidlig indsats over for børn og unge
Begge planer har også et afsnit om den tidligere indsats for børn og unge, som vokser op i et ghettoområde. Allerede her er der dog en forskel: I 2010-planen var afsnittet om en ”Styrket indsats for børn og unge” afsnit nummer tre, mens det i 2018-planen er rykket ned som nummer fire og nu hedder ”En god start på livet for alle børn og unge”.

Flere af forslagene er da også identiske. Det gælder eksempelvis et forslag om at tvinge børn i daginstitution. Her i 2010-planen: ”Forældre med tosprogede børn uden for dagtilbud pålægges således at lade barnet indskrive i et 30 timers dagtilbud, hvis sprogvurderingen af barnet viser, at barnet har behov for sprogstimulering.”

Og i 2018-planen: ”Tosprogede børn i 3-årsalderen med behov for sprogunderstøttende aktiviteter, som ikke går i dagtilbud, skal i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen.”

Et andet gengangerforslag handler om at skærpe sanktioner over for forældre, hvis børn ikke opfører sig ordentlig, blandt andet udvidet brug af forældrepålæg.

Der er dog en række nye tiltag i 2018-planen, som ikke var med i 2010-planen. Det drejer sig blandt andet om bedre fordeling af elever på gymnasier, kriminalisering af genopdragelsesrejser, målrettede sprogprøver i 0. klasse samt en skærpelse af straffen for fagpersoners som ikke overholder deres særlige underretningspligt.

Initiativer i den nye 2018-plan:

• Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart: Gentagelse
• Bedre fordeling i daginstitutioner: Nyskabelse
• Målrettede sprogprøver i 0. klasse: Nyskabelse
• Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler: Nyskabelse
• Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og et enklere forældrepålæg: Delvis gentagelse
• Bedre fordeling af elever på gymnasier: Nyskabelse
• Kriminalisering af genopdragelsesrejser: Nyskabelse
• Hårdere kurs over for vold i hjemmet: Nyskabelse
• Tidlig opsporing af udsatte børn: Nyskabelse
• Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt: Nyskabelse

4. Bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
Begge planer har også et afsnit om at bekæmpe kriminalitet i ghettoområder. I 2010 hed afsnittet ”Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet”, mens det i 2018 hedder at ”Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed”.

Begge planer mere og synligt politi i ghettoområderne, ligesom de begge taler om at kriminelle ikke skal flytte ind i ghettoer og at det skal være nemmere for boligselskaberne at smide beboere, der begår kriminalitet, ud.

En nyskabelse er dog regeringens forsalg om, at politiet skal kunne udpege områder til at være såkaldt ’skærpet strafzone’, hvor straffen for at begå kriminalitet er højere end i resten af landet.

Initiativer i den nye 2018-plan:

• Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder: Gentagelse
• Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone): Nyskabelse
• Kriminelle ud af ghettoerne: Gentagelse

Skal følges op på indsats
2010-planen indeholder desuden et afsnit om, at flere skal i arbejde i ghettoområderne. Det skal blandt andet ske ved at sænke overførselsindkomsterne til de arbejdsløse. Det gør 2018-planen ikke. Til gengæld skriver regeringen i et ekstra punkt, at regeringen vil følge op på indsatsen mod ghettoer.