Annonce

Gjerskov genvalgt som folketingskandidat

Tidligere fødevareminister Mette Gjerskov vil også ved næste valg være øverst på stemmesedlen i Roskilde.
På en generalforsamling i Socialdemokratiet i Roskilde blev folketingsmedlem Mette Gjerskov mandag aften genvalgt som partiets folketingskandidat.

161 medlemmer deltog i afstemningen, der endte med at Mette Gjerskov blev genvalgt med 120 stemmer (75 %) mod 33 (20%) til udfordreren Niels Jespersen, 8 stemte blankt.

Der skulle 2/3 af stemmerne til for at valget ikke skulle gå i urafstemning - og det lykkedes for Gjerskov.

Mette Gjerskov var efterfølgende meget fåmælt på Facebook og Twitter.

"Genvalgt. Tak! ❤" lød den korte besked.

51-årigt Mette Gjerskov har siddet i folketinget siden 2005.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet