Lige nu er der stille i Gaza. Fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina finder i disse dage sted i den egyptiske hovedstad Kairo, men i flere medier bliver freden kaldt skrøbelig, og sommerens voldsomme billeder af dræbte børn og hårde ord på de sociale medier har sat sine spor.

Blandt andet hos Socialdemokraternes udviklingsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Mette Gjerskov. Hun har fulgt konflikten tæt og flere gange været dybt frustreret over det, der er foregået i Gaza:

”Jeg tror alle, der gerne vil fred i verden, er frustreret over sådan en konflikt. Men den her gang har det bare været så åbenlys en ulige kamp, at det næsten ikke har været til at bære.”

Mette Gjerskov er vokset op med stor solidaritet for israelerne og har selv været i kibbutz som ung, men sommerens konflikt har ændret forholdet til Israel:

”At stå der og se, at dem, der var ofrene, ikke har taget ved lære, at de bare skaber nye ofre, og at det er dem, der bliver aggressorerne… Det er selvfølgelig noget, der har været under udvikling i mange år, men jeg synes, at det må stå klart for de fleste, at vores venskab med israelerne efterhånden er meget flosset.”

Krig øger ikke trygheden
Ifølge FN har knap 2000 palæstinensere mistet livet i denne Gaza-konflikt. Mange af dem civile. Til sammenligning har Israel 67 dræbte. Derfor har Mette Gjerskov også svært ved at tro på israelernes udlægning af truslen:

”Der er ingen tvivl om, at israelerne har meget stærke venner. Derfor tror jeg heller ikke på, når de i deres forsvar prøver at sige, at Israel er truet på sin eksistens. Hvis Israel virkelig var truet på sin eksistens, så skulle verden nok gribe ind.”

Mette Gjerskov er derfor også dybt uenig i, at vejen frem for at skabe tryghed for israelerne går gennem styring og kontrol af palæstinenserne:

”Krig giver ikke tryghed nogen steder. Jeg tror op, at tryghed for israelerne går via fredelig sameksistens. Det hjælper jo ikke at undertrykke alle palæstinenserne. Det får jo ikke israelerne til at sove tryggere om natten.”

Tonen bliver for ekstrem
Meningerne om konflikten mellem Israel-Palæstina er mange, men denne gang har antallet af tilkendegivelser, hvad enten man stod på den ene eller anden side af konflikten, ikke kun været stort. Også tonen har gjort indtryk. Mest af alt, fordi den har været rigtig hård:

”Jeg synes faktisk, det er godt, at selvom vi har hørt om den her konflikt i årtier, så er det stadigvæk noget, som kan få folk op af stolene. Det negative er, at det er meget hadsk – også herhjemme. Det er rigtig ubehageligt.”

Og det er ikke kun på de sociale medier, at tonen er hård. Også på det landspolitiske plan har Mette Gjerskov oplevet, at linjen bliver personlig:

”Jeg har siddet i debat med Søren Espersen (DF), hvor jeg har været nødt til at spørge: Har du ikke en grænse? Er der ikke en grænse for, hvor langt du vil gå for at støtte israelerne? Og jo, selvfølgelig, det havde han, hvis der blev smidt en atombombe og... Det bliver så ekstremt.”

"Hvad skal der til for at forbedre tonen, mener du?"

”Man må jo huske på, at uanset hvad, så sidder der mennesker på begge sider af grænsen. Den almene humanisme forsvinder ligesom i diskussionen, men jeg tror alligevel godt, at folk ved, at det en fælles forhandlet løsning, som skal til. Militære løsninger er nu blevet prøvet, jeg ved ikke hvor lang tid, og det hjælper ikke.”