Glædeligt opgør med kontrol og bureaukrati

Det er glædeligt, at Socialdemokratiet vil tage et opgør med New Public Management, som plager de offentligt ansattes arbejdsdage med overdrevne krav om dokumentation, kontrol og unødigt bureaukrati.
Men siden Schlütter har skiftende regeringerne villet bureaukratiet i den offentlige sektor til livs. Hvis ikke historien af mislykkede opgør skal gentage sig selv, skal der konkrete tiltag og visioner på bordet.

Løs de besnærende bånd
Hvor tåbeligt det unødige bureaukrati kan være, gik for alvor op for mig, da jeg som sygeplejerske oplevede, at en portør på hospitalet måtte udfylde og sende en rekvisition bare for at få en ny elpære til en patients lampe. Den tid det tog at udfylde, sende og vente, oversteg langt den tid, det ville have taget portøren at skifte pæren selv.

Tidligere havde portøren haft råderet over elpærer på afdelingen, men efter indkøbet af nye dyre sparepærer til afdelingen, kunne det ikke risikeres, at de lå frit fremme uden opsyn, optælling og kontrol. Det skriger til himlen, at det er kommet så vidt, at der skal en rekvisition til for at løse et så banalt problem.

Offentligt ansatte beskriver ofte hvordan de oplever New Public Management som snærende bånd, der hæmmer faglighed og handlemuligheder i hverdagen.

Men hvad skal erstatte New Public Management? Her er nogle forslag til, hvor politikerne på Christiansborg kan tage fat.

Gør budgetterne flerårige
De offentlige arbejdspladser lider under en stram økonomistyring, hvor budgetterne er et-årige og gør det umuligt at planlægge længere frem. Kommuner og regioner trues med alvorlige økonomiske sanktioner, hvis de ikke overholder de stramme budgetter. Det får dem til at bruge færre penge, end de har, så der er penge til overs ved slutningen af budgetåret. Penge som kunne være brug til for eksempel at undgå fyringer.  Flerårige budgetter ville gøre det lettere at styre økonomien. Og spare penge på længere sigt.

Gør op med nul-fejls kulturen
Hvor der handles der spildes. Ligegyldigt hvor mange skemaer, procedurer og kontrolforanstaltninger vi får, kan man ikke tage højde for alt. Det er menneskeligt at fejle. Men på offentlige arbejdspladser har vi udviklet en nul-fejls kultur, der hæmmer friheden til at tænke selv. Hver gang der sker en fejl, en borger klager eller en skandale når forsiden af BT, så indføres en ny kontrol. Det er kortsigtet og hindrer ikke fejl i at opstå.

Politikerne bør hellere satse på at uddanne praktikere, som kan reflektere og handle fagligt dygtigt i de situationer der opstår. De skal støttes af fagligt dygtige og uddannede ledere på arbejdspladsen.

Dygtige regnedrenge og bureaukrater kan ikke alene styre de offentlige arbejdspladser. Der skal også professionel faglig ledelse til. Det gælder i også i de øverste ledelsesniveauer.

Beløn hele patientens forløb
Hospitalerne får penge efter, hvor mange behandlinger de gennemfører. Det betyder, at afdelingerne opmuntres til at få så mange patienter gennem systemet så hurtigt som muligt. Ikke så godt som muligt. Desværre er resultatet, at opgaver som nærvær, kommunikation og pleje af patienten nedprioriteres.

Politikerne bør finde andre mål, som hospitalerne skal styre efter. Det bør være kvaliteten af hele patientens forløb, fra hun kommer ind på hospitalet, til hun er hjemme igen, der honoreres.  Sådan at det der belønnes er, at patienten kommer raskere og gladere ud af hospitalet, end hun kom ind.

Visioner på bordet
I det hele taget er det på tide opstille andre målsætninger for hospitalerne end kortere liggetider, hurtigere behandlinger og årlige krav om 2 procents øget produktivitet.  Jeg savner politiske mål om kvalitet i behandlingen, tid til at tale med lægen og mulighed for at få omsorg af sygeplejersken.

Skal det lykkes politikerne at gøre op med New Public Management, skal der visioner på bordet.

For mig står det klart: Vi skal have et velfærdssamfund, hvor de professionelle fagligheder får lov at blomstre og ses som en del af løsningen på den offentlige sektors udfordringer. Det er os der møder borgeren i hverdagen.

Når der er sagt, så har vi jo brug for systemer, styring og dokumentation for at sikre borgernes retsikkerhed, behandling og udviklingen i det, vi gør. Det skal regnedrengene hjælpe os med. Ikke tage styringen over.

Som Albert Einstein sagde: "Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles."

Signe Hagel Andersen er næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København.


‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København


Flere artikler om emnet

Annonce