Glem ulve og vindmølleparker - ulighed og fattigdom er ved at knække Danmark midt over

Debat

Glem ulve og vindmølleparker - ulighed og fattigdom er ved at knække Danmark midt over

De sidste års debat om land og by har fuldstændigt forsømt fattigdommen i vores land, det mener politisk leder for SF Ungdom, Magnus Flensborg

Vindmølle og ulv
Billedtekst
Det er ikke vindmøller eller ulve, der bør fylde i debatten om land vs. by, mener politisk leder for SF Ungdom
Foto: Colourbox. Grafik: Emil Vendelbo Johansen
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Land versus by. Vi kender den godt. I alle europæiske demokratier ser man et skel mellem landdistrikterne og de store byer. 

Den viser sig ansigt, når vi snakker om alt fra vindmøller og ulve, til busruter og hospitaler. Men selvom vores politikere er rigtigt glade for at tale om alt hvad der splitter København og Vestjylland, så er vi ikke nået ind til kernen af geografiske forskelle i Danmark. 

Og den handler om økonomi. Om ulighed.

Der findes nemlig fattigdom i Danmark. Og ligesom at velstand ikke er lige fordelt, så er fattigdom det heller ikke. 

Mens hver fjerde af de danskere med en formue på mere end 25 millioner kroner bor på Frederiksberg eller nord for København, så vokser flere og flere børn op i fattigdom på Fyn. 

Mens politikerne hæver pensionsalderen med udgangspunkt i stigninger i gennemsnitslevealderen, så er der mere end seks års forskel på de kommuner med den længste forventede levealder og Lolland og Guldborgsund, der ligger i bunden

Læs også:Hold “Fuck dig”-liberalismen langt væk fra regeringskontorerne, tak

Hvor på danmarkskortet du er født, har rigtigt stor betydning for hvilke muligheder du får i livet. Din sundhed, din uddannelse og hvor længe du kan forvente at leve. 

Det handler hverken om breddegrader eller vindforhold - det handler om politiske prioriteringer. 

Den ulighed, der stikker dybt i det her land, er ikke nogen naturlov

At man fra politisk hold har vendt det blinde øje til familier, der ikke har råd til at give deres børn flyverdragter på i vintermånederne, madpakker med til frokostpauserne eller sende dem til fritidsinteresser efter skoledagen er slut. 

At man midt i alle slogans om at der ikke ikke må være for store skel mellem os, har glemt de økonomiske kløfter, der skærer vores land over.

De fattige findes stadigvæk

Selvom det er mere end ti år siden at den sidste Venstre-regering afskaffede den officielle fattigdomsgrænse i Danmark, så findes de mennesker, der falder under grænsen stadigvæk. 

De bor på Lolland. I Brøndby. I de byer og landdistrikter, hvor formuerne ikke koncentrerer sig. 

Det er et større problem at børnefattigdommen er klart over landsgennemsnit i Haderslev, og at den er steget på tværs af Sønderjylland, end ulven er. 

Det er et større problem, at den forventede levealder er lavere i Thisted end landsgennemsnittet, end vindmølleparker eller solceller er. 

Læs også:Kære Borgelige - tag danskernes bekymringer seriøst, eller tab de næste mange drikkevandsvalg

Alligevel er det alt det andet, der fylder i den politiske debat. Fordi det er nemmere at løse. Men alle de symbolske debatter skraber kun i overfladen på den ulighed, der former menneskers liv. 

Og den ulighed, der stikker dybt i det her land, er ikke nogen naturlov. Dannmark er blandt de rigeste lande i verden. Vores økonomi betegnes stadigvæk som overholdbar af økonomerne

Der er ingen grund til, at vi skal acceptere fattigdom i et så velstående land som vores. 

Når den næste debat om land og by vinder frem, så skal vi huske de egentlige forskelle. På formue. På forventet levealder. På fattigdom. 

Og så skal vi forpligte vores politikere på at løse dem. 

Magnus Flensborg

Politisk leder for SF Ungdom

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Torsdag den 07.05.2026 - 20:34

Ulve og vindmølleparker er heller ikke på min liste over landets største problemer, men vi kan ikke bare diktere, hvordan andre skal se tingene. Vil man flytte holdninger, må man som minimum lytte til andres bekymringer med et åbent og ærligt sind og især acceptere, at "de" også kan have gode pointer, og at ikke alt handler om, hvad der er sandt, men ganske ofte om, hvilken udvikling man ønsker.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Fredag den 08.05.2026 - 08:26

Som bekendt kan man ikke klippe en skaldet...
Ergo skal kapitalen betale mere til fællesskabet...
Vil man ikke formueskat, ja, så kan man jo også dele overskuddet i virksomhederne med sine medarbejdere...

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 09.05.2026 - 00:37

Den svenske regering har netop besluttet at et nyt elkabel fra Sverige til Danmark
, som EUs fælles energipolitik foreskriver, ikke skal bygges.

Hvorfor?

Svenske elforbrugere før danske og europæiske.

Ved at undlade at bygge elkablet over Øresund kan priserne på el i Sverige holdes på et niveau som selv fattige svenskere kan betale…

I Nordsverige er priserne steget forholdsvis meget, fordi Sverige byggede et kabel til Finland, som satte efterspørgsel og priserne op på el i Nordsverige.

Hvis kablerne over Storebælt blev sat på nul fra de jyske og fynske vindmøller og solcelleparker, kunne jyder og fynboer få billigt strøm og den økonomiske ulighed i Danmark kunne reduceres betydeligt!

Glem ulve og vindmølleparker - ulighed og fattigdom er ved at knække Danmark midt over.

Samtidig kunne de jyske ulve flyttes til Sjælland.

Forståelsen om uligheder ville vokse og sjællændere lidt mere taknemmelige!

Hvis de høje ejendomsskatter i Nordsjælland gik til ældreomsorg i Jylland, ville glæden ved at betale skat måske vokse i Nordsjælland.

Hvis jyder og fynboer kunne køre gratis over Storebæltsbroen kunne alle kulturoplevelserne i København deles ud til glæde i hele landet.

Jo ulve og vindmølleparker betyder langt mere end en ung SFer forstår.

Uligheden ligger i jydernes sociale forståelse.

Luk strømmen til Sjælland - den er vores!

Send ulven til Sjælland - den er jeres!

Moralen til forskel!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ordførerposter fordelt