Henter indhold

10. august 2018

Annonce:
Kultur
Glimrende tænketanks ABC til studerende
Anmeldelse: Tænketanke er en god, letlæst introduktion til tænketanke, men den politisk interesserede læser vil næppe få sin nysgerrighed stillet
10. august 2018

Siden oprettelsen af den borgerligt-liberale tænketank Cepos i 2004 er tænketanke blevet et flittigt brugt ord og et omdiskuteret fænomen i dansk politik. Derfor er det på tide, at vi får samlet den eksisterende viden og får formidlet det til et dansk publikum.

Bogens største begrænsning er nemlig, at den udelukkende formidler den eksisterende (primært internationale) forskning i tænketanke og kun i meget begrænset omfang selv bidrager med ny viden

Forfatter Jesper Dahl Kelstrup, der er lektor på Roskilde Universitet, har nemlig ret i, at tænketankes rolle i dansk politik er underbelyst. Er de danske tænketanke så indflydelsesrige, som deres amerikanske forbilleder har ry for? Er tænketankene så uafhængige af særinteresser, som de selv påstår? Og er kvaliteten af deres analyser og policyforslag høj nok til at retfærdiggøre så relativt stor opmærksomhed fra medier og beslutningstagere?

Gode spørgsmål som de fleste politisk interesserede læsere gerne vil have besvaret. Desværre giver bogen ikke for alvor svar på disse spørgsmål. Bogens største begrænsning er nemlig, at den udelukkende formidler den eksisterende (primært internationale) forskning i tænketanke og kun i meget begrænset omfang selv bidrager med ny viden. Den gør læseren klog på, hvad man kan forstå ved en tænketank, hvilke typer af tænketanke der findes, og den giver en række forklaringer på tænketankes fremvækst og mulige indflydelse (kapitel 1-3).

Det fremgår ikke af bogen, hvem den henvender sig til. Men den virker til først og fremmest at være skrevet til universitetsstuderende, der selv skal i gang med at skrive projekter om tænketanke. Og til det er den meget velegnet.

Godt overblik over danske tænketanke
Bogen giver et fint overblik over det danske tænketankslandskab med udgangspunkt i de fire skitserede idealtyper (kapitel 4): Offentlige tænketanke som DØR, DIIS og VIVE, der er kendetegnet ved primært at være finansieret af det offentlige og anlægge en konsensusorienteret strategi. Med det skal forstås, at tænketankene arbejder på at appellere tværpolitisk til en bred gruppe af aktører for at skabe enighed.

Udover den velfungerende typologi er det dog begrænset, hvad vi ellers lærer om de 10 mest toneangivende danske tænketanke

Policy-tænketanke som Mandag Morgen, Kraka og Concito, der ifølge bogen ligeledes søger konsensus hos en bred interessentkreds men finder sin finansiering på det private marked. Advocacy-tænketanke som Cepos, Cevea og AE-rådet, der med udgangspunkt i privat finansiering søger indflydelse med mere konfrontatoriske strategier. Det vil sige, at de målrettet fokuserer på en mere snæver gruppe af aktører for at opnå indflydelse.

Den fjerde gruppe de partinære-tænketanke, som vi særligt kender fra Tyskland, har vi endnu til gode at se i Danmark. Det tætteste på vi er kommet, er Helle Thorning og Frank Jensens forsøg på at etablere hhv. Progressivt Centrum og Jens Otto Kragh Instituttet.

De fire idealtyper, der er inspireret af den britiske forsker Thomas Osborne, fungerer godt og strukturerer fortællingen om de danske tænketanke glimrende. Udover den velfungerende typologi er det dog begrænset, hvad vi ellers lærer om de 10 mest toneangivende danske tænketanke og deres forskellige arbejdsmetoder.

Teksterne om de enkelte tænketanke er baseret på et besøg på de enkeltes organisationers hjemmesider og et par Infomedia-søgninger. Derfor er der også enkelte mindre gravende fejl i beskrivelserne af tænketankene for eksempel nævnes det, at Cevea først i 2017 fik en pendant til Cepos Akademiet, hvilket allerede skete 9 år tidligere. Det kunne have beriget bogen, hvis forfatteren havde interviewet repræsentanter fra de toneangivende tænketanke ikke blot for at faktatjekke men for at belyse deres perspektiver på fx egen indflydelse, økonomiske og politiske uafhængighed samt kvalitet af analyser og policyforslag.

Aldrig tæt på indflydelsen
Bogen går afslutningsvis så tæt på indflydelsesaspektet som danske forskere vurderer videnskabeligt forsvarligt, og det er ikke særlig langt. Der er i forskningen en diskussion om, hvorvidt tænketankene påvirker beslutningstagerne eller i højere grad legitimerer det, som beslutningstagerne i forvejen mener.

Synlighed er en indikator for indflydelse, men den fanger for eksempel ikke langsigtet dagsordenspåvirkning, talentudvikling eller indflydelse gennem netværk og relationer

Blandt andet derfor ender vi med den sædvanlige opgørelse af tænketankenes synlighed i aviser og i centraladministrationen/folketinget (målt som medlemskaber af statslige råd, nævn, kommissioner og udvalg, samt omtale af tænketanke i udvalgsspørgsmål, §20-spm og/eller samrådsspørgsmål). Synlighed er en indikator for indflydelse, men den fanger for eksempel ikke langsigtet dagsordenspåvirkning, talentudvikling eller indflydelse gennem netværk og relationer.

En del af tænketankene har tætte relationer til politikere og bidrager af og til med konkrete policyforslag i forbindelse med politiske forhandlinger. Der kommer dog et par interessante (men ikke-overraskende) indsigter ud af disse opgørelser.

Advocacy-tænketankene har højest synlighed i aviserne blandet andet fordi de blandt andet gør viden politisk potent. De offentlige tænketanke har ikke overraskende højest synlighed hos “deres arbejdsgivere” i centraladministrationen.

Det kunne have været interessant, hvis forskeren også havde set på for eksempel sammenhængen mellem ressourcer og indflydelse

Og policy-tænketankene har lavest synlighed begge steder, fordi de i højere grad søger at opnå indflydelse ved at sætte nye aktører sammen udenfor disse arenaer. Det kunne have været interessant, hvis forskeren også havde set på for eksempel sammenhængen mellem ressourcer og indflydelse (målt som synlighed). Det så Interarena-forskerne (hvis metoder forfatteren læner sig op af) på i forholdt til interesseorganisationer, og de fandt generelt, at jo flere ressourcer organisationen besad (primært målt som årsværk) desto større synlighed. Med tænketanke ville billedet formentlig være mere sammensat.

Bogen er en god, letlæst akademisk bog om tænketanke. Den vil kunne læses af de fleste, men den er mest velegnet til universitetsstuderende, der skal skrive opgaver om tænketanke.

Anders Dybdal er bestyrelsesformand og medstifter af  tænketanken Cevea, samt direktør i konsulentbureauet Operate. Han var desuden ekstern lektor på Roskilde Universitet fra 2011-2016.

“Tænketanke – nye aktører i dansk politik”, udgivet på DJØF forlag, 8. februar 2018, 128 sider

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO