Glimt fra en ungdomsorganisation

Det er nu en uge siden, Netavisen Pio deltog i DSU’s 40. kongres i Ollerup. Det blev til sange fra Venstres Ungdom, tale af Mette Frederiksen og nervepirrende formandsvalgkamp.
Alle fotos af: Jonas Witt Hansen

Det er nu en uge siden, at jeg tog til Ollerup Gymnastikhøjskole på Sydfyn for at være flue på væggen i Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms fyrretyvende kongres.

Oplevelserne har taget mig en uge at bearbejde.

For hvad pokker skulle jeg beskrive først? Skulle det være det nervepirrende formandsvalg mellem Alexander Grandt Petersen og Kasper Sand Kjær, som Alexander Grandt endte med at vinde? Skulle det være Mette Frederiksens tale, som efter sigende fik en lagt større applaus end statsministerens? Eller hvad med VU-formanden Jens Husteds sang, der var over grænsen, men alligevel gav smil på læben med fraser som: ”Vestager, hun styrer jeres flok. Hun kan ikke få reformer nok”?

Den kenyanske delegation til DSU's kongres: "It's quite impressive that you're not only thinking local, but also global. The future of Denmark is very bright with you sitting here."

Jeg har aldrig været medlem af DSU, og når man ikke har været med i klubben, så kan det være svært at forstå, hvordan en ungdomsorganisation - hvor man vitterligt slider og slæber i håbet om en bedre verden – nærmest kan betyde ét og alt for et menneske på – lad os sige - 22 år.

Kongressen i Ollerup gjorde mig en smule klogere…

Liv eller død – næsten…
”Det er nok den mest intense periode, de her mennesker kommer til at opleve,” siger Morten Mikkelsen til mig ude på rygeperronen, der ligger ved siden af kongressalen. Han er selv DSU’er, medlem af internationalt udvalg, og han er selv påvirket af det valg, der skal effektueres om en halv times tid. Det er søndag middag den 4. maj.

”Hvorfor?” spørger jeg.

Fordi det er hele tiden. DSU er dine venner, dit netværk… Det er fester... Det er 10-15 år, hvor du pukler, og som vil få betydning for resten af dit liv.”

Kommentaren giver mig en pludselig forståelse af alle de syn, jeg har haft, af lokalformænd og næstformandskandidater gående rundt to og to med dertilhørende spørgsmål såsom: ”Har du lige tid?”

Hvad der for en udenforstående som mig bare er et valg mellem den ene eller den anden i en lille dansk ungdomsorganisation, er for dem et altafgørende valg, hvor ingen har lyst til at være på det tabende hold, og alle har en holdning til fremtidens DSU.

Mette F.: Vi kan ikke undvære DSU
”Sæt jer så ned!”

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kan ikke komme til at holde sin tale. DSU’erne bliver ved med at klappe, juble og pifte. Det lørdag eftermiddag den 3. maj. Mette Frederiksen ved, der ikke er andet at gøre end vente på, at de holder op.

”Ved I ikke, at man aldrig skal klappe, før folk har sagt noget? I ved jo ikke, hvad jeg har på hjerte… Men lad mig sige, inden jeg begynder på min tale: her lugter akkurat lige så dårligt, som der gjorde dengang, da jeg tog til DSU-kongresser i 90’erne.”

Kommentaren får endnu engang pift, klapsalver og smil til at bryde ud i salen. For mig at se ligner Mette Frederiksen mest af alt en kvinde, der er kommet hjem til familien efter lang tids rejse:

”Der er et ret stærkt element af at komme hjem. Jeg har levet hele min ungdom i og med DSU. Jeg ved, hvor mange gode ting, folk har i vente, når de er her, og det gør mig enormt glad. Og så er DSU fantastisk, fordi det er idealisme, der driver de fleste her,” siger hun nogle timer efter talen.

Hun forklarer mig også, hvordan DSU er den ideologiske motor og politiske fødekæde i partiet. At DSU er den kulturelle institution, hvor man lærer historien, sangene og traditionerne. At hun ikke kan forstille sig et socialdemokrati uden DSU.

Foto: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forsøger at få DSU'erne til at sætte sig ned.

”Men hvordan har DSU formet dig?” Spørger jeg.

”DSU er med til at udvide din horisont. De fleste af os melder os  jo ind i et parti på grund af én sag, men man er ikke med i DSU ret lang tid, før horisonten er åbnet op af alle de andre politiske emner. Og DSU har det med at spise én op. Et møde om måneden bliver til hver dag i nogle perioder. Det er en slags legemliggørelse af fællesskabet. Sådan husker jeg det.”

”Du sagde i din tale, at DSU skal blive ved med at være revsere, men… Kan man som folketingspolitiker ikke også blive en lille bitte smule træt af de der DSU’ere, der står og råber?”

”Nej, det kan ikke nytte noget,” svarer beskæftigelsesministeren.

”Socialdemokratiet skal være en folkelig forankret, politiske bevægelse, og hvis ikke man bare vil være strømlinet oppefra og ned, men en bevægelse,, så skal der også være en reel politisk diskussion, og der kan vi ikke undvære DSU.”

Lizette Risgaard til DSU's kongres: "Jeg er glad for jeres opbakning gang på gang. I viser, at ungdommen kan se ud over egen næse. Her er solidaritet ikke et fy-ord.

Selvironien fejler ikke noget
Det går op for mig i løbet af weekenden, at Mette Frederiksen vist ikke er den eneste, der har det sådan. Også erhvervsskoleordfører Ane Halsboe-Jørgensen kigger forbi Ollerup. Det samme gælder socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, energi- og klimaordfører Jens Joel samt fødevareminister Dan Jørgensen, der lørdag aften disker op med en 20 minutter lang tale og diasshow, hvor intet er helligt. Heller ikke ham selv.

Og generelt fejler selvironien ikke noget i DSU - hvis man kan gøre tykt grin med Lars Løkke Rasmussen i landsdækkende kampagner, så kan man også tåle at synge det her:

”Og i morgen si’r Camilla op.
Derfor står hun nu og mangler job.
”Ta’ mig – det er nemmer’, end du tror.”
Amager-pi’r er altid frisk på hor.”

Sangen er skrevet af formanden for Venstres Ungdom Jens Husted. Og dette vers var dedikeret til Camilla Schwalbe, som selv grinte højlydt med lørdag aften. Også selvom hun til tider ikke vidste, om det var passende at grine. Det var jo trods alt Venstres Ungdom, der stod bag.

”Hvad er det for et forhold, som VU og DSU har sammen?” spørger jeg Jens Husted nogle dage efter kongressen i Ollerup.

”Det er sådan et underligt partnerskab. Vi lever af jo af hinanden – et stærkt DSU er lig med et stærkt VU. Det kan vi se på gymnasierne. Hvis der er et stærkt DSU, så kommer der med tiden også et stærkt VU, fordi folk bliver trætte af alt det der røde.”

Han lægger ikke skjul på, at respekten for DSU er stor på trods af, at de to organisationer ikke er enige om noget. Jo, de er enige om at være uenige.

”DSU har høj klasse. Det viste de jo ved at tage imod en sang, som i den grad huggede til dem og deres selvforståelse. Og så har de en fantastisk historie. De har mange folk, ligesom os, som er nået til tops, og det giver da respekt.”

Stemmerne er nu talt op
”Tiden er nu kommet til det, som de fleste af jer har ventet på,” lyder det fra dirigentbordet. Vi er tilbage, hvor vi startede. Det er søndag middag, og på trods af rustne stemmer, røde øjne og bankende hoveder er DSU’erne klar – og spændte.

”Vi skal bede alle, som ikke er delegerede om at forlade lokalet, hvorefter vi vil låse dørene og afstemningen om, hvem der skal være DSU’s næste formand kan gå i gang.”

Foto: En af weekendens dirigenter, Peter Strauss Jørgensen, har travlt med at få styr på stemmelister og delegerede.

Under hele afstemningen følger jeg gennem store vinduer med i, hvad der sker nede i kongressalen. Først stemmer forretningsudvalget, så hovedbestyrelsen, så lokalafdelingerne. Alexander Grandt Petersen har nerverne uden på tøjet. Han sidder med hænderne samlet under hagen, så med hovedet mellem benene, så halvt liggende inde over bordet.

Kasper Sand Kjær tager det mere roligt. Med foldede arme og venstre ben hvilende på højre. Mens jeg sidder og observere afstemningen bliver det tydeligt for mig, at DSU ikke blot taler om frihed, lighed og broderskab. De er frihed, lighed og broderskab.

Det er slående, at intet her er tabu, at ingen sidder i et hjørne for sig selv. Men at man konstant roser hinanden for at turde. Turde gå på talerstolen for første gang, turde tage stiletter på, trods man er teenager og dreng, og turde fortælle om det overgreb, man som barn var udsat for, og som i dag har indflydelse på ens valg af DSU. De unge mennesker står sammen, de bakker hinanden op, og de giver alle lov til at sige, hvad de har på hjerte.

”Vi har nu talt stemmerne op,” siger dirigent og forhenværende borgmester i Køge, Marie Stærke, en halv time senere. ”Alle fire stemmetællere har været alle stemmesedler igennem. 226 stemmer er afgivet, tre var blanke. Kasper Sand Kjær har fået 102 stemmer. Alexander Grandt Petersen har fået 121.”

Alexander Grandt Petersen trådte kort tid efter op på talerstolen. Endnu engang kan DSU tage hul på et nyt kapitel med en ny formand i front.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms kongres fandt sted i forrige weekend den 2.-4. maj på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Netavisen Pio var med fra lørdag middag til søndag eftermiddag.


placeholder

Annonce