Det højrepopulistiske parti ’fremskrittspartiet’ gik frem med to procentpoint i sidste måling, og de kan hermed blive tungen på vægtskålen på mandag – for med deres fremgang er der lige nu et marginalt borgerligt flertal.

[read-also]

Fremskrittspartiet står med 17 procent af stemmerne til at blive Norges tredjestørste parti i den kommende regeringsperiode – i halen på det socialdemokratiske Arbeiderpartiet og det liberale Høyre.

Fremskrittspartiet har måttet slibe en masse kanter af, efter de er kommet i regering. Men det er klart, at de fortsat trækker Høyre i en langt mere indvandrerkritisk og liberal retning, siger Norden-ekspert Lars Hovbakke Sørensen til Netavisen Pio.

Antibureaukratisk protestparti
Fremskrittspartiet blev dannet i 1973 – kun et år efter Mogens Glistrup dannede det danske Fremskridtsparti. Partiet hed frem til 1977 ’Anders Langes parti til sterk nedsettelse av skatter, avgifter og offentlige inngrep’ og var et protestparti imod offentligt bureakrati, skatter og eliten. I 80erne og 90erne begyndte de at tage kraftigt afstand til den norske udlændingepolitik, som de mente var alt for slap.

Tidligere var de à la Fremskridtspartiet i Danmark et parti, der ikke rigtig gik ind i det politiske arbejde og indgik forlig, men som mere stod på sidelinjen og råbte.

”Tidligere var de à la Fremskridtspartiet i Danmark et parti, der ikke rigtig gik ind i det politiske arbejde og indgik forlig, men som mere stod på sidelinjen og råbte. Da de kom i regering for første gang i 2013 blev de nødt til at file nogle hjørner af deres politik og det betød faldende popularitet.”

Men den nedadgående kurve vendte i 2015, da hele Europa oplevede en massiv tilstrømning af migranter, der kom sejlende over Middelhavet. Den norske integrationsminiser Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet rejste dengang til den græske ø Lesbos, som var ramt af massiv flygtningetilstrømning.

Her kastede hun sig selv i Middelhavet i en redningsdragt for at opleve ’hvordan det er at være bådflygtning.’ Det stunt vakte massiv medieinteresse, opbakning fra baglandet og ophidselse blandt de politiske modstandere.

Herefter fik de gennemført en række markante stramninger i udlændingepolitikken og populariteten begyndte igen at stige.

Fra protestparti til regeringsparti
Debatten om indvandrere og integration har fyldt meget i den norske debat.

Fremskridtspartiets forkvinde Liv Jensen har blandt andet anklaget Arbeiterpartiets Jonas Gahr Støre for at ’feje problemerne under gulvtæppet,’ fordi han advarer imod at anvende en alt for skinger retorik i udlændingedebatten.

Hvis de kommer i regering igen vil de have bevist, at de ikke bare er et protestparti, men at de faktisk er regeringsduelige.

Partiet kan i dag bedst beskrives som en mellemting mellem Dansk Folkeparti og det tidligere danske Fremskridtsparti, fortæller Lars Hovbakke Sørensen. For udover massive skattelettelser, afbureaukratisering er de også gået i en mere social retning og ønsker, ligesom Dansk Folkeparti, bedre vilkår for Norges ældre.

Det norske parti betragter sig som søsterparti til det danske Venstre, den kobling har det danske parti dog frabedt sig.

Hvis de kommer i regering igen vil de have bevist, at de ikke bare er et protestparti, men at de faktisk er regeringsduelige, siger Lars Hovbakke Sørensen: Hermed vil de stå på den anden side af den grænse, som Dansk Folkeparti endnu ikke har turdet overskride.