Global ulighed: Én procent ejer nu halvdelen af verdens værdier

Ny rapport viser, at en procent af klodens befolkning ejer mere end resten tilsammen. Det er første gang, at tallet har passeret 50 procent, og tendensen bekræftes andre steder. Den stigende ulighed kan skade væksten.
Den globale ulighed fortsætter med at stige drastisk: Én procent af jordens befolkning ejer nu flere værdier, end de resterende 99 procent tilsammen. Helt præcist ejer personer med en formue over 759,900 dollars 50,4 procent af den samlede, globale formue der er på private hænder.

Det er angiveligt første gang, at tallet har passeret 50 procent, skriver finanshuset Credit Suisse i sin netop udgivne Global Wealth Report. Den hidtidige ”rekord” stammer fra år 2000 og er på 48,9 procent. I de følgende år faldt andelen til omkring 45 procent, men de seneste år er der atter sket en markant stigning. Nu er verdens rigeste altså ikke kun tilbage på 2000-niveau, men har også passeret den symbolske grænse på 50 procent.

Ses der på de rigeste ti procent, så ejer de 87,7 procent af den samlede globale formue. Her er der dog faktisk tale om et mindre fald, da tallet har været helt oppe på over 88 procent i begyndelsen af årtisindet. Det kræver en formue på mindst 68.000 dollars at være med blandt de ti procent. En formue kan bestå af ”penge i banken”, men vil typisk være aktiver såsom fast ejendom eller aktier.

Rapporten viser også, at USA tegner sig for 46 procent af verdens dollarmillionærer. Trods en betydelig vækst i antallet af dollarmillionærer i Kina over det seneste årti, tegner landet sig kun for fire procent.

Ulighed skader væksten
Det er ikke kun Global Wealth Report, der kommer frem til, formuerne er skævt fordelt. Udviklingsorganisationen Oxfam udgav i foråret en rapport, der blandt andet viser, at de rigestes formuer er vokset drastisk over de seneste år, og at verdens 85 rigeste mennesker nu ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkningen – i alt 3,5 milliarder mennesker!

Oxfam anbefaler blandt andet højere kapital- og formuebeskatning, større indsats for at lukke skattehuller, fri adgang til uddannelse og sundhedsydelser og en målrettet indsats for at tackle ekstrem fattigdom, for at komme den stigende ulighed til livs.

Spørgsmålet om ulighed er blevet højaktuel de seneste år, efter at både IMF og OECD har advaret om, at stigende ulighed skader væksten. Også den meget omtalte franske økonom Thomas Piketty satte i sin bog Kapitalen i det 21. århundrede fokus på konsekvenserne af den stigende ulighed.

Det er et udtryk for en syg verden, når en milliard mennesker går sultne i seng, mens en meget lille andel ejer halvdelen af samtlige private værdier. Og det er særligt bekymrende, fordi vi ved, at den ekstreme ulighed skader vækst og fattigdomsbekæmpelseudtaler Lars Koch, politisk chef i udviklingsorganisationen Ibis, til Jyllands-Posten som reaktion på den seneste rapport.


Flere artikler om emnet

Annonce