Annonce

Godschauffør efter aftale: “Jeg har lyst til at råbe hurra”

Aftalen om mindsteløn på danske veje stopper ræs mod bunden, mener formand for Godschaufførernes Landsklub i 3F.
“En virkelig god nyhed”

 Sådan betegner formand for Godschaufførernes Landsklub i 3F, Emil Hansen, den spritnye aftale om en lovbestemt mindsteløn for personer, der kører såkaldt cabotagekørsel i Danmark.

“De sidste ti år har jeg set et ræs mod bunden, men i dag bliver der sat en prop i bunden herhjemme. Og så har man ovenikøbet hævet barren, så man sikrer en værdi af faget,” siger han til Netavisen Pio.

De sidste ti år har jeg set et ræs mod bunden, men i dag bliver der sat en prop i bunden herhjemm

Aftalen gør det til lovkrav, at vognmænd, der vil køre med gods på danske veje, betaler danske lønninger.

Lønniveauet skal ikke fastsættes af Folketinget, men vil følge de mest repræsentative overenskomster. Den bredest dækkende overenskomst på transportområdet, er den som er indgået mellem Dansk Erhverv, Dansk Industri og fagforbundet 3F. Den dækker 85 procent af chaufførerne i Danmark og kræver en minimumssats på 158 kroner i timen.

Social dumping er mere end timeløn

Det første store slag er vundet i kampen for bedre forhold på de danske veje, mener Emil Hansen, der dog understreger, at social dumping ikke kun handler om løn, men også om arbejdsvilkår.

“Vi ved, at de udenlandske chauffører holder rundt omkring og tager deres lange ugentlige hvil i lastbilen eller bare venter på, at der kommer noget arbejde,” beskriver Emil Hansen.

Med denne her aftale ligger Danmark for i forhold til at skabe fair vilkår

Derfor er det også helt afgørende, at der tages fat på europæisk plan, og her har han store forventninger til EU’s vejpakke.

“Med denne her aftale ligger Danmark for i forhold til at skabe fair vilkår, og så kommer vejpakken fra EU senere, som fuldender det hele. Det vil sige, at vi får en transportbranche, hvor ræset mod bunden bliver stoppet,” siger han.
 
Vejpakken indeholder en række stramninger af arbejdsvilkårene på de europæiske landeveje. Blandt andet bliver der strammet op på reglerne for cabotagekørsel og det bliver slået fast, at det såkaldte ordinære ugehvil - altså chaufførernes ugentlige fridag -  ikke må afholdes i lastbilens førerhus.

Ikke "de gules" fortjeneste

Aftalen er, Ifølge Emil Hansen, et eksempel på, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab kan finder løsninger, der kan dæmme op for de problemer med social dumping, som blandt andet arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU har været med til at skabe. Og i dag er han særligt stolt af at være 3F’er.  
 
“Som medlem af 3F er det virkelig fedt at se, at 3F har været toneangivende i forhold til det her. Hvor har Krifa og Det Faglige Hus været i denne her debat? Jeg har ikke set dem være ude og sige, at det var en god ide. Så jeg er bestemt stolt som 3F’er og føler, at jeg har fået meget mere for mit kontingent, end jeg har betalt,” siger han.
 
Det har været afgørende for Godschaufførernes Landsklub, at den lovbestemte mindsteløn blev bundet op overenskomsterne, så mindstelønnen ikke fastlåser lønniveauet, men følger med op, når lønningerne stiger.

Pas på smuthuller i gule overenskomster

Det eneste hår i suppen for Emil Hansen, er den justering af loven, som særligt Venstre og Dansk Folkeparti insisterede på at få lavet.

Det som bekymrer mig er, at banditterne i branchen

Med den ændring af lovforslaget bliver det tilladt for en vognmand at aflønne efter en anden overenskomst end den mest repræsentative - som er den, der er indgået med 3F - hvis vilkårene vel og mærke ikke afviger væsentligt herfra.

“Det som bekymrer mig er, at banditterne i branchen - der stadig tror på, at profit skabes ved at give chaufførerne dårligere vilkår - vil se det som en mulighed for at bruge de smuthuller, som fx. findes i Krifa-overenskomsten, fx. i forhold til at lade chaufføren bo i bilen,” siger han.    
 
Om de smuthuller kan udnyttes af arbejdsgiverne, er for tidligt at sige noget om, mener Emil Hansen.  

 

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nu kommer der snart en EU mindsteløn!
Så kan 3F tørre røv i deres lov!
Ikke engang en betalt minister kan redde 3F!