Gøgeungerne i den danske model
Gøgeungerne i den danske model
Det er ikke svært at forstå, hvorfor de gule fagforeninger vinder terræn. De lover lavere kontingent og ingen politik. Men de sælger varm luft

I telefonen, i radioen, på TikTok og Spotify kører kampagnen: Du kan få det hele – bare billigere.
Krifa og Det Faglige Hus lover tryghed, rettigheder og rådgivning uden at nævne, at de forhandler meget, meget få overenskomster.
De sælger varen med samme metode som el- og mobiludbydere. Men arbejdsmarkedet er ikke et marked som alle andre. Det er en magtkamp.
I bogen ‘De røde, de gule og de unge’ beskriver jeg, hvordan de gule fagforeninger underminerer den danske model. Ikke bare ved at stå uden for forhandlingssystemet – men ved bevidst at fremstå som fagforeninger, samtidig med at de nægter at bruge strejkevåbnet og ikke tager ansvar for overenskomster.
Læs også:Det Faglige Hus kunne ikke finde overenskomst – men Google er din ven
Det er ikke svært at forstå, hvorfor de gule fagforeninger vinder terræn. De lover lavere kontingent og ingen politik. Men de sælger varm luft.
Det er ikke dem, der sikrer pension, barsel og arbejdstid. De gule har fundet en forretningsmodel, hvor de tjener penge på at lade andre tage slæbet.
Ikke kun et alternativ men en trussel
Vi er nødt til at sige det, som det er: Krifa og Det Faglige Hus er ikke bare et alternativ. De er en trussel mod den danske model.
De fungerer som gøgeunger, der nyder godt af velfærd og rettigheder, som andre har kæmpet for – uden selv at tage ansvar.
Og de slipper afsted med det, fordi politikerne lader dem. Fradragsret, fritagelse for markedsføringslovgivning og manglende krav om overenskomst.
Fagbevægelsen har et ansvar
Det er skæv konkurrence, og det underminerer hele modellen.
Hvis organiseringsgraden falder, ryger styrkeforholdet. Og uden balance mellem parterne, ingen trepart, ingen fleksibilitet, ingen dansk model.
Så får vi i stedet detailstyring fra Christiansborg eller EU. Det vil være et tab for både lønmodtagere og arbejdsgivere.
Vi står i en værdikamp
Fagbevægelsen har et ansvar. Den skal blive bedre til at forklare, hvad man får for kontingentet. Og den skal turde tage kampen med de gule – også politisk.
Læs også:Langer ud efter Krifa: Der skal mere end bønner til at skabe resultater
For vi står ikke bare med et medlemsproblem. Vi står i en værdikamp om, hvem der skal sætte rammerne for det danske arbejdsmarked.
Og det slag må ikke tabes til dem, der snyder på vægten.
Kommentarer
Krifa, er en fordyrende led…
Krifa, er en fordyrende led i en statsforvaltning,
som kun giver deres medlemmer et medlemskab af en
Statslig A - Kasse. Det svarer til at man også skulle
betale for at tilsendt et forskudsskema og betale for
at få tilsendt en årsopgørelse. I gamle dage, for ikke
ret mange år siden, betalte vi også for medlemskab
af en sygekassen. Det er altså staten som bestemmer,
hvad man skal betale i kontingent af A kassen, det er
staten som regulerer reglerne for en A kasse.
Fagbevægelsen kan søge staten om retten til at drive en
en A-kasse. Hvis læserne af dette skriv, er i tvivl,
kan man læse bekendtgørelserne udsendt af Beskæftigelses ministeriet, hvor A kasserne hører under.
Du har så ganske ret i din…
Du har så ganske ret i din kommentar, men jeg er nødt til at sige, at den etablerede fagbevægelse på alt for mange områder er blevet for pæne - for stuerene, og tit og ofte bange for egen skygge.
3F er vel den fagforening,der er nærmest det, jeg forstår ved en fagforening - indigneret, optaget af arbejdsmiljø oma
Nogle af de, der vælger den gule vej, høres ofte sige: jeg kan ligeså godt vælge gult - billigere og jeg får det samme som i den dyrere fagforening - ingenting!
Groft forenklet, men med et stærkt strøg af sandhed!
PS. Jeg er til evighed tilhænger af den etablerede fagbevægelse!
Jeg vil ikke mene, at du har…
Jeg vil ikke mene, at du har helt ret Kurt,
det kæmpe arbejde som ligger forud for en
overenskomst, og det gælder på begge sider,
gør at vi har fået opbygget en stor respekt,
således at arbejdsgiverne og arbejdstagernes
forhandlere, tager behørigt samfunds økonomisk
hensyn, når de går til deres forhandlinger.
Ordet samfunds økonomi findes slet ikke i de
ordbøger som ejerne af de gule fagforeninger læser.
Læg venligst mærke til at jeg skriver "ejerne",
det er privatpersoner som er enebestemmende i
disse såkaldte Gule "fagforeninger".
Der forekommer intet der ligner en forening,
vi bryster os af at være forenings Danmark,
men de gule fagforeninger er forretninger,
der findes ikke tillidsmandssystemer i de "Gule"
der findes ikke afstemninger, der findes intet
demokratisk aspekter i de "Gule".
De første A kasser var etableret i enkelte
fagforeninger "Formernes" "Typografernes" osv.
Hvis man blev ledig kunne man i en kort periode,
få udbetalt 2 kroner pr. uge i en begrænser periode.
Det krævede at man havde betalt kontingent i et halvt år.
Vi er tilbage i midten af 1870erne.
Krifa og Det Faglige Hus er…
Krifa og Det Faglige Hus er gøgeunger i reden...
De spiser på andre folks regning, uden at betale for det...
Jeg siger bare føj for s...., de skulle smides ud i Nordsøen...
Men start med at de ikke får den overenskomst forhandlede løn og
rettigheder...
Det er dog også vigtigt at…
Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at det er to vidt forskellige bæster, vi har med at gøre her, og at de dermed ikke nødvendigvis skal bekæmpes på samme måde og med samme midler.
For KRIFA er jo i høj grad et politisk foretagende med den klare agenda at sætte fagbevægelsen udenfor indflydelse og lade politikere og arbejdsgivere tage sig af alt med løn- og arbejdsvilkår.
Det Faglige Hus er til gengæld et regulært plattenslager-foretagende, der sælger billige kopier af fagforeningsmedlemskaber, fuldstøndig som en gadesælger i Casablanca sælger billige kopier af Rolex-ure.
Thor, det er et eller andet…
Thor, det er et eller andet du har misforstået,
Krifa og Det faglige hus, sælger ikke noget, men
de har fået en statsanerkendelse til at kunne drive
en A Kasse, og det eneste de der melder sig ind i
disse to "forretninger" får, er et A kasse medlemskab,
som Krifa og Det Faglige Hus tilbyder, er at man er
sikret ved ledighed, med statens regler for ledighed.
De har intet andet at tilbyde de såkaldte medlemmer.
De tager sig rigtig godt betalt, for at administrerer
det A kasse medlemskab, som staten tilbyder alle som
vil sikres med dagpenge ved ledighed. Men det er da
smart, at privatpersoner kan drive en statslig A Kasse,
ved at oprette en forening det kalder sig "Fagforening".
Men Thor, du har fuldstændig ret når du skriver
regulært platenslagerri.
Jeg taler kun om deres…
Jeg taler kun om deres fagforeninger, eller hvad du vil kalde det. Deres A-kasser er ikke problemet, det er jo grundlæggende bare en forsikring.
Krifa og Det Faglige Hus har…
Krifa og Det Faglige Hus har ikke en A Kasse,
de administrerer en A Kasse for staten.
En A Kasse kan ikke gå i strejke mod staten.
En fagforening kan gå i en strejke mod deres
forhandlings modpart når der er lønforhandlinger.
Det eneste man "køber" i disse 2 "fagforeninger"
er retten til dagpenge. De har end ikke en faglig
forening. Grunden til at de ikke kan kaldes en
faglig forening er, at man ikke kan føre en faglig
kamp som medlem da de ikke kan sende det kamp middel
som hedder "et strejke varsel" da deres medlemmer
ikke har en strejke kasse, som kan udbetale dagpenge
erstatning under en strejke. Det er ulovligt at deres
medlemmer går i strejke. Det er overgivet til de rigtige
fagforeninger, som har sparet op til dette kamp skridt.
Jep, A-kassen er ligegyldig…
Jep, A-kassen er ligegyldig i denne sammenhænfg, den gør ikke andet end at give ret til dagpenge under ledighed.
Det er deres "fagforeninger", der er problemet, da de hhv. direkte modarbejder fagbevægelsen som fænomen (KRIFA), eller tager odtroende menneskers penge for til gengæld at levere varm luft og vindfrikadeller (Det Faglige Hus).
Godtroende mennesker dækker…
Godtroende mennesker dækker da en stor del,
af de som bruger Krifa som A Kasse.
Men der findes også danskere som mener at
Fagbevægelsen er lig med Socialdemokratiet.
Det er da fint nok for mig, men de aner ikke,
at i Krifa støtter man den indremissionske
afdeling for troen på vorherre.
Nu skal denne tråd ikke ende i en religions
fejde, men jo tror på, at de der betaler til de
rigtige Fagforeninger får mere for pengene, end
de der betaler til den indremissionske afdeling
af vor herres afdeling på jorden, men det må
være op til en trossag for den enkelte at afgøre.
Men Krifa er og bliver en afdeling som du beskriver
med lige dele varm luft og vindfrikadeller.
Igen: jeg er ligeglad med A…
Igen: jeg er ligeglad med A-kassen, det er bare en forsikring. Det er deres "fagforening", der er problemet.
Jeg er også ligeglad med deres religion, så længe de er åbne om det. Det er deres kamp mod fagforeningers status som magtfaktor, jeg har et problem med, når vi taler KRIFA.
DFH er bare platugler, det er noget helt andet men absolut også noget, der skal bekæmpes.
Spm.: Opnår ansatte, som er…
Spm.: Opnår ansatte, som er medlem af en “gul fagforening” tilsvarende medarbejder rettigheder for så vidt løn efter overenskomst som er forhandlet af ex. 3F?
Ja det gør de, Hvis den…
Ja det gør de, Hvis den arbejdsgiver som
den gule medarbejder arbejder hos, er medlem
af en arbejdsgiver organisation som er dækket
af en 3F overenskomst. Derfor er det at nasse,
på de ansatte som har en fagforening som er en
del af den Danske model. Hvor arbejdsgiver og
lønmodtager aftaler løn og arbejdsvilkår ved en
overenskomst forhandling.
Tilføj kommentar