Gør-det-selv eller lad de professionelle håndtere det?

Asbest-dilemma

Gør-det-selv eller lad de professionelle håndtere det?

Danmarksdemokraterne og 3F mener begge at have fundet løsningen på de mange asbesttage i yderområderne – de er bare på ingen måder enige

Billedtekst
I analysen anslås det, at der på landsplan er cirka 385.000 huse med asbesttag, hvoraf en stor del ligger i Vest- og Nordjylland.
Foto: Colourbox

Flere husejere med asbesttage bor i landdistrikterne end i storbyerne – og det er et problem.

Det viser en analyse foretaget af Dansk Industri (DI).

Ifølge DI gør boligpriserne i yderområderne, at boligejere har svært ved at udskifte asbesttage, da man kan have svært ved at finansiere et større byggeprojekt ved hjælp af friværdien.

Samtidig vurderer de, at problemet forværres af de nye regler om håndtering af asbest og høje energipriser, hvilket i sidste ende øger geografisk skævhed.

Ifølge analysen er der på landsplan nu cirka 385.000 huse med asbesttag, hvoraf en stor del ligger i Vest- og Nordjylland.

Både Danmarksdemokraterne og 3F mener at have fundet en løsning – de stikker dog i hver sin retning.

Danmarksdemokraternes gør-det-selv-forslag

I dag er det kun firmaer, der har autorisation og særligt uddannede ansatte, der må arbejde med asbest.

Men det skal en ny kursusordning gøre op med, lyder forslaget fra Danmarksdemokraterne og Landdistrikternes Fællesråd.

Kursusordningen skal udruste private til selv at kunne rive deres asbesttage ned forsvarligt.

Læs også:Nu reagerer minister på dom – snart træder ny asbestlov i kraft

Jyllands-Posten har spurgt tre læger, om det er forsvarligt at overlade håndteringen af det potentielt dødelige stof til private.

Lægerne er ikke entydige i deres vurderinger, men peger dog på, at der i teorien ikke er noget til hindring for, at forslaget kan give mening – For når man kan uddanne håndværkere i det, kan man også uddanne private i det, lyder det fra læge og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Torben Sigsgaard.

I teorien vil det kunne udføres korrekt, men jeg synes, det er bekymrende

Mere kritisk er overlæge og speciallæge i arbejdsmedicin på Bispebjerg Hospital, Harald Meyer.

Han mener ikke, at det i praksis vil være muligt at gøre sundhedsmæssigt forsvarligt, siger han til avisen:

“I teorien vil det kunne udføres korrekt, men jeg synes, det er bekymrende. Det vil kunne lade sig gøre, men det vil kræve et grundigere kursus svarende til de professionelles. Jeg vil sige næsten grundigere end de professionelles, fordi de har en håndværksmæssig baggrund med sig.”

Han bekymrer sig især for, at privatpersoner glemmer at overholde retningslinjerne, når de ikke har rutinen.

Læs også:S-veterans storebror fordelte asbest med de bare næver - nu er han død

Grunden til uenigheden skyldes blandt andet, at lægerne forholder sig forskelligt til, hvorvidt asbest er farligt, hvis man kun eksponeres for det i mindre grad som eksempelvis ved nedrivning af et enkelt tag.

Ifølge Harald Meyer er det ikke muligt at afgøre, hvor længe man skal arbejde med asbest før det kan have en sundhedsmæssig indflydelse, og al eksponering er derfor en risiko.

Fra Jakob Bønløkke, der er cheflæge på Aalborg Universitetshospital og har forsket i asbest og dets påvirkning på kroppen, lyder det, at risikoen vil være så lille, at han selv ville være rolig ved det.

3F fradragsløsning

Gør-det-selv-forslaget møder stor kritik fra både 3F og DI.

De mener på ingen måde, at private bør håndtere det kræftfremkaldende materiale.

Arbejdsmiljøkonsulent i 3F Byggegruppen, Flemming Hansen, siger til Fagbladet 3F, at en kursusordning vil være en glidebane, hvis man udelukkende tænker i, hvad der er økonomisk rentabelt.

Han argumenterer for, at der er andre sikkerhedshensyn at tage højde for end for den enkelte husejers sundhed – blandt andet fordi, at arbejdstilsynet ikke må føre tilsyn med privates arbejde på egen bolig;

“Dermed kan asbestreglerne blive overtrådt med den konsekvens, at både boligejeren selv, familie, naboer, chauffører, der afhenter, og folk på genbrugsstationer bliver udsat for asbest, der ikke håndteres korrekt.”

Læs også:Det skjulte dræberstøv: Børn arbejdede med dødsensfarlig asbest – så mange dør hvert år

Sammen med DI foreslår 3F i stedet, at man indfører et fradrag på op til 100.000 kroner om året per husstand til at fjerne asbesttage.

Det vil give en skattebesparelse på 25.000 kroner for den enkelte husejer, og asbestarbejdet kan fortsat udføres af professionelle med den fornødne viden.

Konkret forestiller DI sig, at staten årligt afsætter 180 millioner kroner til formålet.

Det vil kunne finansiere nedrivningen af omkring 7.500 tage årligt, mener Dan Jensen, der er formand for Tømrer- og Snedker Branchen under DI, og direktør i Nordkon, som er specialist i tagrenovering.

Landdistrikternes Fællesråd har foruden kursusordningen også peget på en bedre fradragsordning som løsningsforslag.

De mener dog ligesom DI og 3F’s byggegruppe, at der er brug for en direkte tilskudsordning målrettet de huse, hvor ejendomsværdien er lav.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 22.04.2026 - 18:33

Jeg synes, at det er en dårlig ide at satse på at kunne uddanne husejere med asbest tage til på forsvarlig vis at nedtage deres egne tagplader for at spare penge til professionelle håndværkere.

Eksempelvis vil der givet blive en hel del faldulykker, og eftersom Arbejdstilsynet ikke har adgang til kontrol på private ejendomme, vil det heller ikke kunne sikres, at arbejdet foretages efter forskrifterne.

Man burde hellere oprette en fond, som en anden debattør engang foreslog, hvor husejere med asbestproblemer kan søge og få bevilget midler til deres nedtagningsprojekt.

En sådan fond kunne passende imdeholde midler fra ejendoms avance beskatning.

Man kunne således lovgive, at 50 procent af alle ejendoms avancer over en avance på feks kr 500.000 skal overføres til en sådan fond.

Det vil være logisk rigtigt, at store fortjenester ved salg af fast ejendom skal afhjælpe de problemer, som boligejere fra de områder i landet, hvor ejendomspriserne er mere eller mere fastlåste, har med at kunne låne i en ikke eksisterende friværdi til nødvendigt asbest arbejde.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 23.04.2026 - 00:30

Sammen med DI foreslår 3F i stedet, at man indfører et fradrag på op til 100.000 kroner om året per husstand til at fjerne asbesttage.

Ideen er god!

Blot er formuleringen lidt sjov!

Har man tænkt sig at man fjerner taget lidt efter lidt? Så det passer med pengene?

Beløbet skal selvfølgelig gives som et engangsbeløb der passer til tagets størrelse og omfanget af asbestplader. Alt andet lyder sundhedsskadeligt! Er man først gået i gang skal arbejdet fuldføres på et tidspunkt af året der generer medarbejdere og naboer mindst muligt!

Beløbet er nok for lille!

I betragtning af hvad rige bilejere har fået foræret af staten til køb af nye dyre elbiler til erstatning for deres i årtier dybt forurenende store køretøjer, ja, så er et stort og nødvendigt tilskud til udskiftning af Danmarks asbesttage småpenge.

Lad det indgå i regeringsforhandlingerne allerede i aften…

Ellers bliver der et afgørende emne til næste folketingsvalg, der i princippet nok kommer efter pinseferien lige før sommerferien.

Danmarksdemokraterne forslag er tåbeligt!

Sammen med DI foreslår 3F i stedet, at man indfører et fradrag på op til 100.000 kroner om året per husstand til at fjerne asbesttage.

Et super forslag! Beløbet er blot alt for lille!

Tænk at de nye elbilejere alene har sparet over 200.000kr i afgifter på en ny bil!

Sammen med DI foreslår 3F i stedet, at man indfører et fradrag på op til 100.000 kroner om året per husstand til at fjerne asbesttage.

Om de blå partier er kloge nok til at stjæle forslaget før SF, ja, det er tvivlsomt!

Rent drikkevand kommer til at koste milliarder!

Et rent tag uden luftforurening af private beboere og deres naboer koster ligeledes milliarder.

Forureneren betaler!

Ja, der er kun staten og fællesskabet!

Den reelle forurener er for længst død og borte!

Og hvorfor skulle skaberne af de gamle biler ikke betale?

SF og de radikale forærede nye elbiler til frontløberne!

Nu er alle danskere snart frontløbere!

Asbesttage findes uretfærdigt fordelt i landet!

Skal de nu betale for forurenerens synder?

Nej!

Sammen med DI foreslår 3F i stedet, at man indfører et fradrag på op til 100.000 kroner om året per husstand til at fjerne asbesttage.

Så kom asbesttage endelig på den politiske dagsorden!

Venstre har en kæmpe chance for at stjæle DI og 3Fs kloge og retfærdige forslag!

Et forslag for landboere og byboere!

Deres chance for at overleve og forblive hvor de bor!

Eller at kunne afsætte boligen på rimelige vilkår til nye tilflyttere!

Når Lars Løkke fatter nødvendigheden landsdækkende af forslaget, bliver han sikkert politikeren der gør forslaget til sit eget med kloge ændringer…

Et Moderaterne med 20% af stemmerne bliver svært at komme uden om…

11 andre partier kan gøre forslaget til sit eget.

Sammen med DI foreslår 3F i stedet, at man indfører et fradrag på op til 100.000 kroner om året per husstand til at fjerne asbesttage.

Tak til DI og 3F!

Den danske model med alle sine sidegevinster!

12 partier der har sovet i timen!

Danmarksdemokraterne med deres anhængertræk og trailere løser ikke Danmarks asbestproblemer….ikke håndværkertyper skal have den samme chance som alle andre…

Tænk hvis det kun var håndværkere, der kunne få afgiftsfrie nye elbiler…

Sammen med DI foreslår 3F i stedet, at man indfører et fradrag på op til 100.000 kroner om året per husstand til at fjerne asbesttage.

Lad for guds skyld ordningen køre de næste 30 år, så prisen på byggematerialer holdes nede…

Tak til DI og 3F der har fingeren på pulsen hos danskerne…

Lars Løkke finder på et rammende navn til forslaget:

Noget på taget udført af nogen med forstand!

Rammer en ny oliekrise dansk økonomi, bliver forslaget måske langt hurtigere en realitet…

Venstres håndværkerfradrag kan passende kombineres med tag treparten, som Venstre og Socialdemokratiet kan aftale med 3F og DI.

Dobbelt-folketingsvalget 2026 har fået sit første altafgørende valgemne:

Sammen med DI foreslår 3F i stedet, at man indfører et fradrag på op til 100.000 kroner om året per husstand til at fjerne asbesttage.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.