Gradvis genåbning af Danmark og Bernie og Barack bakker Biden op

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Så er Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik tilbage efter påskeferien. Vi samler hver dag en håndfuld af døgnets virgigste nyheder fra ind- og udland. I dag stadigvæk med masser af nyheder om corona og så et afgjort primærvalg i Amerika. Velkommen til og tak fordi du læser med.

 

Mette F: Danmark åbner hurtigere op end ventet

De første trin i den gradvise genåbning af landet bliver udvidet på grund af en positiv udvikling. Det skriver Ritzau.

"Det er vurderingen fra sundhedsmyndighederne, at vi kan åbne en smule mere. Vi kan gøre fase et en smule større. Det skal fortsat gøres ansvarligt og forsigtigt," siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Tallene for antal indlæggelser af coronasmittede er faldende, hvilket har været tendensen i to ugers tid. Der er nu under hundrede danskere i behandling for corona på landets intensivafdelinger.

På et pressemøde sidste uge meldte Mette Frederiksen, at den gradvise genåbning onsdag i første omgang ville omfatte vuggestuer, børnehaver og skoler op til 5. klasse.

Nu vil hun forhandle med folketingets partier om en hurtigere åbning.

placeholder


Sundhedsvæsnet skal holde mere åbent

Dele af sundhedsvæsenet vil åbne igen efter påske. Det er resultatet af en aftale mellem regeringen, Danske Regioner, KL og de praktiserende lægers organisation, PLO.

Aftalen skruer op for kapaciteten i sundhedsvæsenet igen med det formål at nedbringe ventetiderne for de patienter, der har fået udskudt undersøgelser og behandlinger i kølvandet på udbruddet af coronavirussen. Det skriver Altinget.dk-

Nyheden om den nye aftale kom få timer efter, at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fortalte på Twitter, at de politiske forhandlinger om det selvsamme var brudt sammen på Christiansborg.

placeholder

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) siger at han havde håbet på en politisk aftale, men det kunne ikke lade sig gøre, så regeringen var nødsaget til at indgå en aftale med regionerne og kommunerne i stedet.


Skoler og daginstitutioner klar til at modtage de mindste

Det er ikke kun sundhedsvæsnet, der skal op i omdrejninger igen. Det samme skal skoler og daginstitutioner, hvor de første allerede onsdag åbner igen - dog med forbehold for at hverdagen bliver kraftig påvirker af coronavirus.

Det har henover påsken var noget debat om, hvem der skal afsted og regeringen er kommet frem til, at retningslinjerne for genåbningen af dagtilbud og folkeskoleklasser til og med 5. klasse bliver således, at børn med coronasmittede i familien alligevel ikke skal møde op i skole.

Tidligere fremgik det af retningslinjerne, at børn skal tage i skole, selvom de deler husstand med en person, der er smittet med coronavirus.


Offentligt ansatte vil have klar besked om ret til erstatning

I en appel efterspørger fagforbund klare retningslinjer for, om offentligt ansatte har ret til erstatning, hvis de bliver smittet med COVID-19 på arbejdet og efterfølgende får senfølger eller i værste tilfælde dør.

Beskæftigelsesministeren vil udsende mere klar vejledning.

Det skriver Information.

De faglige organisationers appel kommer, efter at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for nylig offentliggjorde retningslinjer for COVID-19 som arbejdsskade. I retningslinjerne nævnes blandt andet:

"For at kunne anerkende smitte med COVID-19 som arbejdsskade skal det kunne sandsynliggøres, at personen har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet, eller at den smittede er udsat for en særlig risiko i forbindelse med sit arbejde."

Og det er netop i kravet om at sandsynliggøre, at man har været udsat for konkret smitte, at problemet ifølge fagforbundene ligger. Derfor kræver de nu, at retningslinjerne bliver præciseret eller ændret.

Læs hele historien her.

 

Dronningen i en shitstorm

Hendes Majestæt Dronningen, der i denne uge fylder 80, er endt i en vaskeægte shitstorm på de sociale medier.

Det skyldes et interview i Politiken, hvor hun siger, at hun ikke er overbevist om, at klimaforandringerne er direkte menneskeskabte og at man ikke skal "panikke" over klimaforandringerne.

Og den kommentar har givet genlyd på Christiansborg.

"Dronningen giver en mavepuster til alle de unge, der er dybt bekymrede for klimaforandringerne og den fremtid, de har på denne jord. Det, vi skal diskutere, er, hvor hurtigt man skal handle," mener SF's klimaordfører, Signe Munk, der tilføjer, at hun vil ønske at dronningen ikke havde udtalt det - eller at hun i hvert fald ikke mente det.

Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsens frygter, at dronningens udmelding kan skabe en modreaktion i befolkningen, netop fordi hun er Danmarks regent.

Dansk Folkeparti er til gengæld positive overfor dronningens udmelding.

Læs hele historien her.

 

Biden slog Bernie i sidste duel

Tidligere vicepræsident Joe Biden vandt også det sidste betydende primærvalg og han er nu helt officielt Demokraternes præsidentkandidat til valget i november.

Det står klart efter at resultatet fra sidste uges primærvalg i Wisconsin blev offentliggjort mandag aften. Resultatet kom først ind nu, på grund af coronovirus.

Joe Biden fik 63 procent af stemmerne, mens hans nærmeste rival, senator Bernie Sanders, der vandt i primærvalget i Wisconsin for fire år siden, fik 32 procent af stemmerne.

Spændingen var dog begrænset, for allerede i sidste uge havde Bernie Sanders indstillet kampagnen - formentlig fordi kampagne godt vidste han ville tabe stort.

Støtte fra Bernie og Barack

Inden resultatet af valget i Wisconsin blev offentliggjort, valgte Bernie Sanders at takke Joe Biden for kampen og han opfordrede sine tilhængere til at støtte Biden i kampen med Donald Trump.

placeholder

Tirsdag valgte en anden prominent Demokrat også at kaste sit lod ind i den kamp, som er forbi.

USA's tidligere præsident, manden der i otte år var Joe Bidens eneste overordnede, Barack Obama pegede også på Biden som sit valg:

placeholder

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kan man kalde det "gradvis genåbning" når man kan opleve hvordan DANMARK allerede drøner derudaf som om der
ikke eksisterer CORONA. Om kort tid vil landet kunne se en masse SMITTEDE og et DØDSTAL der stiger for hver dag der går. Imens kan de ældre,svage og øvrige der ikke kan tåle at blive smittet med COVID 19 bare leve ISOLERET og endnu mere ENSOMT end nogensinde. En nødvendighed såfremt de ikke ønsker at DØ. Igen er der godt og grundig gang i alle de gængse TV REKLAMER. Det hele kører bare videre. Med FORBRUG som det primære. CORONA problematikken bliver helt tydeligt NEDDYSSET. Medierne NEDDROSLER at nævne at CORONA nærmest findes. Samtidig DØR næsten 5ooo mennesker i løbet af et døgn i U S A. Og samme afdøde menneskegruppe hældes som selvdøde kreaturer i en massegrav. Snart bliver et lignende scenarie at se i Danmark. Når borgerne har fået smittet mange nok.

Annonce