Grafisk udgave af 'Fluernes herre' lægger op til samtaler om vor tids antidemokratiske udfordringer

William Goldings klassiker, 'Fluernes herre' fra 1954, gør ondt helt ind i hjertekulen, og unge mennesker fortjener at mærke denne advarsel. 

Fordi dens løftede pegefinger er drevet er meget mere, end decideret had og modstand. 

I en ny grafisk roman, baseret på romanen, bliver budskabet formidlet stærkt og inderligt, og klart i forlængelse af romanen selv, der ikke forcerer pointen og moraliserer unødigt. 

De fleste voksne kender nok fortællingen om børnene, der overlever et flystyrt på en øde ø, hvor de skal forsøge at overleve. Ingen voksne overlever, og børnene, der er i forskellige aldre, må finde en måde at indordne sig på. 

Og i begyndelsen tager de naturligvis deres opdragelse på sig, og forsøger at skabe et demokratisk og empatisk system, hvor de sammen skal finde ud af, hvorledes de skal håndtere situationen. 

Men tingene tager en dramatisk drejning, da vanskelighederne dukker op, og frygten bliver for overvældende. Utålmodigheden og overmodet tager over, og pludselig er det de fysisk stærke, der begynder at tryne de svageste. 

Skolegårdens hierarki bliver dominerende, og mobning og vold begynder at forgifte alle børnene. 

Det må være sådan, at de religiøse forestiller sig den sidste dag, hvor Gud skal dømme

Selvom jeg plotspoiler her, så ødelægger det ikke læseglæden, men slutningen, hvor de voksne finder dem, og børnene igen skal forholde sig til hvorledes de har opført sig, er den effekt, der gør romanen så ekstremt inderlig og overvældende. 

Skammen over de modbydelige handlinger, og det faktum, at der er tale om børn, gør selve dommen over dem alle sammen fuldkommen nytteløs. 

Det må være sådan, at de religiøse forestiller sig den sidste dag, hvor Gud skal dømme. 

Ikke straffen, men derimod forestillingen om, at et overjordisk perspektiv, der kan se ud over alle de gode og dårlige argumenter, som mennesker tilegner sig for at forsvare sig moralsk, selv når udåd bliver en løsning, er hvad 'Fluernes herre' så jordnært formår at illustrere. 

Perfekt som gave

Det var William Goldings debutudgivelse, og senere modtog han Nobels litteraturpris. Hans status som klassisk forfatter er uomtvistelig. 

'Fluernes herre' er en rigtig coming of age-fortælling, der er rettet mod helt unge mennesker, der skal formes og modnes. 

Men fordi den er skrevet så eminent, rammer den os alle, i alle aldre. Og så er den naturligvis også en reaktion på afslutningen af Anden Verdenskrig, som Golding selv deltog i, blandt andet som soldat under D-dag. 

Læs også:En af tidens vigtigste grafiske udgivelser handler om ungdommens kvababbelser

En anden coming of age-fortælling, der også nyder klassisk status, og som også er levet som grafisk roman, er Richard Adams' 'Kaninbjerget' (Watership Down). 

Adams' roman blev udgivet i 1972, og den grafiske roman er endnu ikke udgivet på dansk, hvilket herfra anbefales, fordi den, ligesom 'Fluernes herre', er så perfekt i anskuelsesøjemed. 

Begge grafiske romaner er simpelthen perfekte som gaver til unge mennesker, og de vil fungere fremragende som forlæg til samtaler omkring et utal af vor tids antidemokratiske udfordringer. 

Den mobbede dreng med brillerne

Det helt fine ved 'Fluernes herre' som grafisk roman, er tegningernes bløde og mindre voldelige karakter. Samtidig er der arbejdet med især nogle af de samme effekter, som filmatiseringen af romanen i 1963, instrueret af Peter Brook. 

Den mobbede dreng med brillerne, der bliver knuste af de store drenge, går igen som symbol i den grafiske roman, og det med stor grafisk effekt. 

Det er også ganske glimrende, at udgiverne af den grafiske roman har valgt at lade teksten være den originale, så læseren får et klart indtryk af Goldings magiske skriveevner, for øvrigt oversat til UG af Bo Green Jensen. 

En grafisk roman af en klassiker kan ikke erstatte den originale

Det er den hollandske, prisbelønnede grafiker Aimée De Jongh, der står bag kreationen, og der er noget inderligt menneskeligt og dybt over hendes streg. 

Hun rammer ret godt den børneverden, der er selve kernen i romanen, og netop fordi hun gør selve volden til en del af denne uskyldige verden, bliver det hele på en sær måde endnu mere uhyggelig. 

Læs også:The Velvet Underground og Nick Cave udsat for ikonografisk iscenesættelse.

Simpelthen fordi hun formår at skildre faldet ned i diktaturet på en måde, så de voldsudøvende børn slet ikke er i stand til at gennemskue, hvad de i virkeligheden har gang i. 

Man genvurderer og generindrer fortællingen

En grafisk roman af en klassiker kan ikke erstatte den originale, alene fordi det er en reduktion, og derfor også en slags fortolkning. 

Men for undertegnede er det både en slags genstand for min samlermani som fan, men især en god måde at generindre oplevelsen ved læsningen af romanen første gang. 

Man genvurderer og generindrer fortællingen, og hvis det lykkes godt, ligesom i tilfældet med både 'Kaninbjerget' og 'Fluernes herre', så sidder fortællingen i en efterfølgende, og man mindes om, at man ikke skal glemme advarslerne, der er så vigtige elementer i begge. 

William Golding: 'Fluernes herre'. Graphic Novel. Berarbejdet af Aimée De Jongh. På dansk ved Bo Green Jensen. Illustreret i farver. 345 sider. Hardback. Lindhardt & Ringhof, 2025.