Greencard-ordningen virker mod hensigten

Når det hævdes, at en afskaffelse af greencard-ordningen på katastrofal vis vil smække døren i for udenlandsk arbejdskraft, er det enten en vildfarelse eller fremført mod bedre vidende.
Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti vil afskaffe greencard-ordningen. Ordningen gør det muligt for udlændinge at komme til Danmark for at søge arbejde. Forsalget om at afskaffe den har fået blandt andet Cepos og erhvervsorganisationer til at hævde, at det vil gøre det svært for virksomhederne at hente kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Men at døren for udenlandsk arbejdskraft skulle være smækket i fordi greencard-ordningen afskaffes, er stærkt overdreven. Ordningen er nemlig blot en blandt mange, som gør det muligt for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark.

Siden 2002 er der foregået en gradvis liberalisering af adgangen her til landet for såkaldt specialistarbejdskraft fra lande uden for EU. En række ordninger for arbejdstilladelser har knopskudt til et lidt uoverskueligt system (se tabellen nederst i indlægget).

5.000 tilladelser til specialister i 2015
Der findes således flere veje til at hente såkaldte udenlandske specialister hertil.  Og det kan ske uden større hindringer. For eksempel er der ikke som i andre europæiske lande nogen begrænsning for hvor højt et antal, som kan gøre brug af de forskellige ordninger.

Tidligere er det blevet oplyst, at op imod 99 % af ansøgningerne om arbejdstilladelse godkendes. Antallet af udenlandske specialister har da også gennem det sidste tiår været kraftigt stigende. Som det ses i tabellen nederst, gives adgangen for hovedparten af ansøgerne på andre typer af arbejdstilladelser end greencard-ordningen.

I 2015 blev næsten 5.000 tilladelser givet til specialister i ikke-manuelle arbejdsfunktioner fra lande som Indien, Kina, Pakistan, USA og Ukraine. Der mestendels tale om it-folk, hvis branche er en af de mest grænseoverskridende hvad angår virksomhedsformer og sprog (engelsk og programmering). Specialisterne er i øvrigt ofte hverken akademiske kandidater eller ph.d´er, men har it- og tekniske mellemuddannelser.

Ordninger kan misbruges til social dumping
Flere forhold ved udlændingelovens regler for arbejdstilladelser er dog kritisable. Ofte er der med regelsættet skabt mulighed for forskelsbehandling og derved social dumping.

Greencard-ordningen har blot været en af flere adgangsveje for udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det er i virkeligheden kun en tilladelse til at opholde sig og søge arbejde på dansk territorie. Med en greencard-tilladelse er ansøgeren ikke stillet noget job i udsigt, og ingen arbejdsgiver er forpligtet til at tilbyde den pågældende et job. Undersøgelser viser således, at personerne på ordningen overvejende er endt i ufaglærte jobs, hvilket er lodret imod hensigten med greencard-ordningen.

At ordningen forsvinder, kan derfor ikke være noget større savn for danske virksomheder, der efterspørger såkaldt kvalificeret arbejdskraft. De personer, der har benyttet greencard-ordningen, vil til enhver tid kunne søge om arbejdstilladelse gennem de øvrige ordninger med lovning om ordnede vilkår, hvis de tilbydes et konkret job.

Beløbsordningen reguleres fremover
Et andet problem er beløbsordningen. I dag kan man med ordningen nøjes med at give udenlandske specialister en bestemt statsbestemt løn, også selvom de ud fra deres jobfunktioner er mere værd målt ud fra lønstatistikkens markedspriser.

Men nu bliver lønniveauet på beløbsordningen vil nu blive hævet, fra 375.000 kroner til 400.000 kroner om året. Det er yderst påkrævet. Ikke mindst fordi niveauet ikke har været reguleret i en årrække, men også fordi at det vil føre til en større grad af ligestilling af de pågældende udlændinge med herboende arbejdskraft.

Lønnen for alle typer it-folk (eksklusiv ledere) var i gennemsnitlig 611.784 kroner årligt i 2015 i følge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. Hvorfor lønnen på beløbsordningen lige præcis er landet på det nuværende niveau på 375.000 kroner, har ingen myndigheder eller ministre kunnet eller villet svare på.

At man fremover hæver beløbsordningens minimumsløn (der ofte virker som en maksimumløn), er derfor kun ret og rimeligt. Og der er som vist plads til at tage yderligere skridt til en egentlig ligebehandling.

Det strider mod al logik, at de bedste talenter og mest kvalificerede fra udlandet skal lokkes med en lavere løn, sådan som Dansk Industri (DI) for nylig har ønsket det i beløbsordningen. Hvorfor skulle en lavere løn, bedre kunne lokke de bedste hertil? Modsat vil ingen vil blive afskrækket af et bedre lønniveau. Kommer der færre, vil det uvægerligt hænge sammen med virksomhedernes betalingsvilje.

Større ansvar for virksomhederne
Nogle virksomheder har med de forskellige ordninger for arbejdstilladelser for længe haft det for let. I og med at virksomheder eksempelvis ikke har skullet betale en markedsløn, har de ikke bestået lakmustesten for, om de har et reelt behov for den pågældende arbejdskraft. På det punkt bør de danske ordninger for arbejdstilladelser strammes op.

Men der er også andre steder, hvor kredsløbet er blevet brudt. Hvorfor uddanne sine medarbejdere, når man billigere kan ansætte udenlandsk arbejdskraft med de rette kvalifikationer? Og hvorfor al det besvær og tidsforbrug med unge i praktik- og lærlingepladser, når man bare kan importere sig fra problemet? Her bør der fremover ske en tæt sammenkobling af tildeling af arbejdstilladelser og virksomhedernes forpligtelser.

Tiden er kommet til, at der tænkes i, hvordan udenlandsk specialistarbejdskraft kan komme til landet på en måde, som er til gavn for hele det danske samfund.

 

Oversigt: Sådan kan udenlandsk arbejdskraft komme til Danmark
Adgangsvejene for udenlandsk specialistarbejdskraft i udlændingeloven ser groft sagt ud som i tabellen – rubriceret ud fra adgangskriterie, lønkrav samt antal i 2015.

specialistordninger

 

 

Morten Skov er politisk-økonomisk konsulent i fagforbundet HK.


Kommentarer fra Facebook