Greve: Frygter lavere stemmedeltagelse blandt de mest udsatte

Beslutning om at fjerne valgsteder skader demokratiet, mener socialdemokrater i kommunen
En byrådsbeslutning i Greve Kommune, syd for København, om at fjerne to ud af kommunens syv valgsteder, møder hård kritik fra Socialdemokratiet.

Partiet mener, at der er taget partipolitiske hensyn i beslutningen til fordel for de borgerlige partier.

Forleden foreslog forvaltningen på Greve Kommunes rådhus, at antallet af valgsteder i kommunen reduceres fra syv til tre.

Men det ville ifølge socialdemokraterne i byrådet ramme indbyggerne i den nordlige del af Greve Kommune, hvilket blandt andet er det indvandrertunge område Hundige, og dermed risikere en demokratisk slagside.

“Let for alle Greveborgere”

Borgmesteren begrundede forslaget med manglen på frivillige valgtilforordnede.

Men efter at sagen blev bragt op i medierne, besluttede et flertal i byrådet, bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og en løsgænger, at det ender med, at der til efterårets kommunal- og regionrådsvalg vil være fem valgsteder - fordelt ud over hele kommunen.

"Det skal være let for alle Greveborgere at sætte deres kryds før eller på valgdagen", udtaler borgmester Pernille Beckmann (V) i en pressemeddelelse

Der vil desuden blive gjort ekstra meget for, at borgerne kan brevstemme:

"Mange foretrækker at brevstemme, når de passer ind i deres kalender, og i år kan corona-pandemien betyde, at den mulighed bliver ekstra vigtig for mange. Derfor udvider vi åbningstiderne på kommunens brevstemmesteder," siger borgmesteren.

"Det er jo ikke fair"

Beslutningen om at sløjfe to af kommunens valgsteder, møder hård kritik fra Socialdemokraterne i byrådet.

Partiets viceborgmester, John T. Olsen, er lettet over, at det ikke blev helt så voldsomt, som der først var lagt op til. Men der holder begejstringen også op.

"Det er stadig ikke godt, og jeg synes ikke, at argumenterne for det her hænger sammen," siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

"Man har bibeholdt valgstederne i kommunen, hvor borgmesteren står stærkest, og så har man gjort det sværere at stemme i de område, hvor vi står stærkest. Og det er jo ikke fair. I et demokrati bør der være lige muligheder."

Den socialdemokratiske lokalpolitiker mener, at man målrettet er gået efter at gøre det sværere for vælgerne, der traditionelt stemmer til venstre for midten, at stemme.

"Det er et kæmpe demokratisk problem. Det virker som om, man ret målrettet er gået efter at afskære beboerne i Greve Nord muligheden for at komme ned at stemme. Dem, der får længere til valgstedet, er kommunens mindst mobile borgere. Der er mange indvandrere, der er mange ældre og det er der, hvor færrest har bil," fortæller han.

Ikke corona-sikkert

Vælgerne i Greve Nord vil fremover skulle stemme på en skole. Hvilket John T. Olsen mener er en forkert beslutning midt i corona-epidemien:

"Nu ved vi ikke, hvordan det ser ud om et halvt år. Men ved at samle alle vælgerne i Greve Nord på en skole så risikerer man jo, at nogle vil afholde sig fra at stemme, fordi man ikke kan holde afstand."

Han frygter, at det er 10 års arbejde med at få flere sårbare grupper til at deltage i demokratiet, som risikerer at forsvinde..



 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jeg troede, at Venstre HAVDE opdaget at de har et problem med vælgertilslutning.
Hvis Venstre vælger at fastholde den beslutning, skal I andre vælge at bruge dét mod dem.

Det er ufatteligt, at det her ikke bliver omtalt og problematiseret i de store landsdækkende medier.

Enig - men det er jo helt normalt for den borgerlige presse...

Det er da et kæmpe demokratisk problem hvis valgsteder nedlægges...

Annonce